Sider

søndag den 24. april 2011

Føj for en kamel

Frederik har bare været så syg siden fredag morgen. Feber omkring de 39 og en tand på vej - det har været ret hårdt, og i går måtte jeg liga en tur om vagtlægen med ham. Han var lidt rød på det ene øre, så hun tror at den mellemørebetændelse, som han har døjet med de sidste 14 dage, er en virus siden antibiotika ikke hjælper ham.
Nu håber jeg at det går fremad, det er synd for ham, og stopper ham jo også i sin udvikling. Men nu har han da sovet lidt over 1 time - så det tyder på fremgang.

Alexander er på "ferie" hos famserne, og kommer hjem i morgen (eller over marken så at sige). Han nyder at være lidt væk hjemmefra, og de havde været på tuskemarked i morges, hvor han købte en flot engelsk pelargonie til mig. Han er så skøn.....

Jeg er i fuld gang med det halve minikongerige, men er lige nødt til at pille et par pinde op, da jeg i et øjebliks uopmærksomhed har fået lavet for mange omslagninger (eller hvad det nu hedder, er lidt træt). Pokkers men sådan er det jo når man skal se tv, læse og strikke samtidig med at man er træt. Glæder mig dog rigtig meget til det er færdigt - satser på at jeg kan nå det i næste uge hvor Alexander igen skal i børnehave og Frederik forhåbentlig er frisk.

tirsdag den 19. april 2011

Påskeferie

Alexander er hjemme fra børnehaven i denne uge, og han er simpelthen så glad for at vejret er blevet bedre. Han er udpræget "ude barn" og slet ikke til at slæbe ind om aftenen. Det er rigtig rart da jeg synes det er sundt og lærerigt for børn at lege ude

Cyklen gøres forårsklar

Ynglings beskæftigelsen i mors forhenværende bed


Og Frederik har lånt storebrors solbriller og nyder solen

 

søndag den 17. april 2011

Klatkager....

Ja.....de ligner jo ikke ligefrem de der muffins i bogen, men smagen fejlede bestemt intet. Jeg valgte at tilsætte lidt chokolade i stedet for 75 gram blåbær - og gode blev de ;-)


Det var dejligt at have besøg af familien (Kristine og Justin) i går, ungerne legede som sædvanlig dejligt sammen, så fruerne fik lige tid til at snakke lidt sammen. En skam at vi ikke bor lidt tættere på hinanden, men man ved jo aldrig - de startede på Nørrebro, og er da kommet til Greve nu :-)


Frederik fik rugbrødshapsere for første gang i dag, og det var da noget af et hit. Jeg havde købt noget bondebrød, og han spiste næsten en hel skive :-) God lille mand....det er rart at kunne give ham andet end mos og grød. Det er da så ensformigt efterhånden!


Alexander har haft besøg af en legekammerat i formiddag, og de fik rigtig gravet i jord og kørt med traktor. Nu sidder han på sofaen og stener tegnefilm - det har været en hård weekend for i går aftes var de ude og se traktortræk, så han har vist fået fyldt "oplevelseslageret" godt op! Godt at vi har en uges ferie nu :-)

fredag den 15. april 2011

Og der kom én, og der kom to.....

tænder i Frederiks mund - de første af slagsen :-) Prøvede at få et skud af dem, men han er ikke sådan at narre

 men nu bliver der gnavet løs på ALT, og forhåbentlig kan vi snart få lidt nattesøvn igen!

Vi skal have gæster i weekenden - vores dejlige familie fra Greve kommer et par timer. Regner med at vejret bare er super så vi kan tænde grillen, og lade ungerne lege udenfor.
Søndag får Alexander besøg af hans bedste legekammerat fra børnehaven - så bliver huset nok vendt på hovedet i et par timer ;-) men det er det værd!
Jeg tænker at bage et par muffins fra denne bog
og denne opskrift
 Kan se at der mangler de første to trin i opskriften, så de kommer lige her:


1. Forvarm ovnen til 180 grader 
2. Bland mel, havregryn, bagepulver og natron. Pisk æggene og tilsæt sukker, vanillesukker, smør og cremefraiche. Tilsæt derefter melblandingen og bland alle ingredienserne grundigt sammen.
Fortsæt med nr. 3 på billedet


Mums - håber at de bliver gode, men bliver kage ikke altid det???

torsdag den 14. april 2011

Det halve minikongerige

Se lige hvad Postmand Per kom med til mig i dag

og garnet hedder tilmed "Sarah Tweed" :-) Det er 50% morbærsilke, 10% bourettesilke og 40% uld. Jeg er meget spændt på resultatet, og det klør i fingrene for at komme i gang. Man bliver jo nærmest royalist når der nu også er kongelig barnedåb i dag....

 

Forår i karmen

 Jeg har været på planteskolen.....fandt et gammelt gavekort som var ved at udløbe, og tænkte at nu skulle det være.
Tog afsted med tanker om en kæmpe palme til et hjørne i stuen, men faldt over Citrus træet til højre. Bourganvillen til venstre købte jeg sidste år, og den manglede en makker i havedøren.

Men så manglede jeg jo også noget at sætte dem i....og fandt disse lækre sorte krukker. Det er indendørskrukker, men regner med at kunne sætte dem ud på terrassen når vejret bliver stabilt MEGET snart...




Citrus træet er bare FYLDT med frugter og blomster - jeg nyder at gå og pusle om det...










Manden kom hjem med denne smukke hotensia en morgen han havde været hos bageren. Jeg ELSKER bare den blomst og drømmer om at fylde haven med dem. Bagved står min smukke Holmegård vase, som bare er smuk i sig selv

onsdag den 13. april 2011

Projekt mor

Et bedre billede af mit projekt - sammen med mine elskede knit pro strikkepinde. Efter jeg opdagede de pinde hos min garnpusher, har jeg kunne vinke farvel til ømme skuldre, fingre m.v. da jeg ikke længere spænder så meget.
Anemonemønstet er nemt at gå til, men jeg synes det er svært at strikke to masker drejet ret sammen, da man så skal have fat i 4 tråde - og den sidste ALTID strejker. Så det tager lidt tid når man ikke er helt prof endnu...

Projekt mor

Øhm - "Roter billede" - det kan jeg så ikke lige hitte ud af, men det jeg vil vise er altså mit projekt til min elskede mor. Et styks Anemone sjal i Kid Mohair og silke. Opskriften er fra ugebladet "Hjemmet", og hun har selv valgt at det skulle være dette. Jeg er ikke den store fan af mohair garn, men med sammen med silketråden bliver det bare SÅ blødt. Glæder mig til at blive færdig med det - og se hvor glad giveren bliver.
Projektet går ikke så hurtigt - især ikke når jeg modtager min pakke fra markno med kittet det halve kongerige i miniformat, og tilmed luksusudgaven. En lille gave til mig selv for alt det hårde arbejde ;-)

Hverdagsrod

Findes der bare noget bedre end når knægten kommer hjem fra børnehaven, farer hen til legetøjshjørnet i stuen og tømmer bøtten med Lego ud over gulvet??? Livsbekræftende at have børn...