Sider

tirsdag den 26. marts 2013

Gran Canaria 2013

Gæt hvem der stod op kl. 03.15 lørdag morgen, fik 5 minutters søvn under landing i Las Palmas, og først faldt i søvn kl. 19 (20 dansk tid) - jep du har helt ret. Frederik den søvnløse!
Flyveturen til paradis foregik i helvedes forgård. Frederik den søvnløse holdt os vågne og i gang alle timer, bortset fra de 5 minutter landing tog. Festligt!

Vel landet på hotellet og i, i følge vores mening, de bedste lejligheder. Tæt på restauranten og med bedst sol fra morgen til aften. Alexander har hurtigt lært at finde vej. Bobo har store problemer, og besøger gerne et par andre lejligheder i hans søgen på sin egen. Jeg tror det er en påstand om at få flere bekendte!

Der er blevet svømmet med nærdødsoplevelser, i hvert fald fra mine øjne, og vi har fået benyttet os af allinclusive. Dennis i stor stil at dømme ud fra de drinks paraplyer og sværd der nu befinder sig på kommoden.

Alexander har fået sig en legekammerat, Nikolaus (I'm not kidding) fra Føllenslev, og de har hygget sig med lidt boldspil. Han har også fået sig de obligatoriske tusser på armene.




Frederik de frygtløse og moderen med nærdødsoplevelser gik tidligt i seng, og stod op klokken 05 søndag morgen. Kl 06 lykkedes det os at vække mormor, og Los Bobos. Kl. 6.30 opgav festlige Bosse at sove længere. Så er vi i gang til en ny dag.






Søndag
Dagen gik med trampen op til nærmeste shopamok center søgende efter sommer sko til ungerne. Intet lykkes og Alexander havde kun vand i hovedet, så ham og jeg "løb" hjem til ALTAMAR for at springe i nærmeste pool. Vi hyggede lidt alene og stødte senere sammen med resten af slænget som havde været på Barbacoa og lege.


Det trak op til dårligt vejr, og der blev summet i både lidt og poolområde om decideret orkan. Afblæst men dårligt vejr på vej. Det kom, det så og det sejrede. I storm og blæst, ALTAMAR er bedst! Eller noget. For døre og vinduer er godt nok en kende utætte, og med blafrende gardiner gik Frederik og jeg til køjs, mens Company så klovne show. Der blev sidst på aftenen varslet om at liften ville holde stille, og da restauranten på den foranledning blev tom som en Fona butik når Elgiganten holder føs'dag, drog de sidste rejsende hjem til hytten. Et par kufferter var nær blevet mistet om natten, eller det var i hvert fald hvad Los Bobos drømte.

Mandag
Vi står op til ok-vejr. Hvilket i vores term betyder ingen regn. Men masser af skyer som ser meget tunge ud. At sætte hår er spild af krudt, det kommer helt automatisk til at ligne den høstak man hver dag forsøger at sætte.
Afsted til sumpen for at lede efter de manglende sommer sko. Hvorfor spørger du? Det er jo dårligt vejr Sarah. Ja da, men det er nemmere at tørre cloks og flipflappere end gummisko, og Alexander har stort set aldrig særlig meget tøj på da han helst opholder sig i poolen.
Vi, minus Los Bobos som skulle på besøg hos legekammeraterne, nåede lige at komme tilbage til hotellet før det her skete


Resten af dagen foregik indendørs med iPad hygge...

Tirsdag
Vi er begyndt at stå op i lidt mere humane klokkeslæt, så omkring kl 7 vækker vi resten af hotellet. Vi drikker gerne lige en kande kaffe før vi går op til det overdådige morgenbord.
Dennis og Los Bobos vil en tur på marked i Arguineguin. Det er bare lukket pga vejret, men derfor kan man godt besøge Jan på Vovo bar.
Og det gjorde de. Los Bobos kom tilbage efter 4 timer - alene. Og imponerende nok havde han fundet lejligheden selv. At dømme efter det sprog han talte, så mistænker vi ham for at have fået hjælp.
Ellers var vi i poolen, eller Alexander var. Vi andre holdt skarp øje.
Dennis kom et par timer efter i løjerligt humør. Han havde vist fået sig et par af de der drinks med paraplyer.

Onsdag
Endelig har vinden lagt sig. Nu har vi kun skyer og humøret er steget adskillige grader. I vores gode humør beslutter vi os til at trampe ned til Amadores stranden, og meningen var at vi skulle være fortsat til Puerto Rico. Det blev aldrig til noget. Vi sad fast på en restaurant og da Alexander var flad som en pandekage, og havde brugt det meste af dagen på at brokke sig, så vi tog en taxa til hotel med klapvogn, skovl, spand, krokodille og hvad vi ellers havde fået samlet sammen.
Alexander og Dennis snuppede en kort tur i poolen,og bagefter skulle Frederik lige dyppes. Xander måtte endnu engang nuppe en lur på sofaen. De nødvendige 10 timer bliver ikke indhentet om natten, og så må man jo lige have sig en morfar.
Vi spiste lidt sent - papegøjeshow kl. 21 med fotoshoot skulle opleves. Den sjoveste oplevelse var dog at Los Bobos crashede 3 damers bord da han skulle finde vores. Også selvom vi sad der, kunne vi ikke spottes. Han undrede sig overhovedet ikke over de 3 kæmpe colaer han var omgivet af....

Vi fik taget super gode billeder af la familia med pacos, et dejligt minde om denne tur.

Resten af dagene er lidt i en tåge. Jeg fik ikke skrevet mere og nu kører hverdagen bare for fuld hammer og jeg kan ikke huske hvad jeg lavede i går.  Men vi brugte dagene på at bade, spise, drikke og gå lidt ture. Alexander fik legekammerater og ham så vi stort set ikke i flere dage. Det gik dog lidt i sig selv efter han lånte min telefon, som så fik sig en svømmetur i poolen!
Den stod desværre ikke til at redde....men så var der fred så længe :-)

Hjemturen var dog lidt mere spændende end højest nødvendigt. Det Thomas Cook fly vi skulle med, var kaldt til rep, så istedet skulle vi flyve med en af deres samarbejdspartnere (WTF!!). På vej ud mod flyene håber jeg inderligt, sammen med en anden dame, at det er et af SAS flyene vi bliver hældt af ved. Til nøds et Novia eller lignende. Men NEJ. Det er et flyselskab der ikke vil give sig til kende. Det vil sige at vi bliver hældt af ved et hvidt fly. Uden logo, farver eller andet der tilkendegiver hvad vi flyver med. Jeg er SÅ tæt på ikke at stige ombord....men kridhvid i fjæset går jeg den lange vej op af trappen.
Flyet er GAMMELT. Personalet er lettisk/russisk/whatever. Og jeg er ved at skide grønne grise af skræk. Jeg flyver KUN med fly der bliver serviceret af SAS, og det tvivler jeg stærkt på at dette blev.
Føj for en kat!
Men hjem kom vi - det varer dog et stykke tid før jeg skal ud og flyve igen. Spies har fået en røffel - det er bare ikke godt nok at sætte folk på et fly fra 2. verdenskrig. Jeg køber mig til tryghed og vil vide hvad jeg flyver med.....så om igen Spies/Thomas Cook. I ser ikke mig foreløbig.

- Posted using BlogPress from my iPad