Sider

tirsdag den 24. september 2013

Det der græsslåning...

Er det mon tid til det når man opdager, at det man troede var en af ungernes bold, er en kæmpe svamp? Og ved nærstudering af plænen viser det sig, at der er temmelig mange af de dersens svampe dimser i alle former!
Jeg tror at det er tid. Måske først med en grønthøster!


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 21. september 2013

Vel hjemme med jysk virus i bagagen

Ahh... Ude godt men hjemme bedst.
Vi kom hjem i går aftes. Det tager nu ikke så lang tid at komme frem og tilbage til Skallerup, men vi ville gerne lige have de sidste legetimer i vand- og boldeland.
Der er blevet pakket ud, smidt i vaskemaskine, hældt LEGO ud over stuegulvet og stenet foran fjerneren. Samt lidt opkast i nat.., Lille Frederik har været snottet og med hoste de sidste par dage, og det fremprovokerer lidt opkast engang imellem. Og så har han også smittet mig.
Så vi har indtaget sofaen mens Dennis og Alexander er oppe og rode i garagen


Resten af dagen kommer vist til at foregå her....med the, frugt og pølsehorn indenfor rækkevidde 😃

God weekend derude...

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 19. september 2013

Send mere ferie tak

Øv.... Nu er ferien snart slut. En af de bedre må man sige. Der er ingen tvivl om at vi alle 4 har haft brug for at være sammen og slappe af. Derfor har der i denne ferie heller ikke været noget planlagt. Vi har fuldstændig gjort som lysten har meldt sig. Og det er det bedste vi nogensinde har gjort. For selvom de voksne er trætte om aftenen, er det på en god måde. For det er heller ikke til at holde ud, hvis man om aftenen når man rammer sofaen, stadig har en masse krudt i endestationen! Og det har ikke været tilfældet.
I år har vi også kunne mærke at drengene nu er 7 og 3 år. For det giver lidt mindre at skulle pakke, forholde sig til, tage stilling til 143 ting ifh til at det praktiske. Vi kan bedre tage ud af døren, og ikke behøve at spekulere på om vådservietterne nu ligger i bunden af tasken dom man håber!

Og så vil vi gerne lige bede om en uge til - tak!







- Posted using BlogPress from my iPhone

1 dag tilbage

Tiden går hurtigt når man er i godt selskab. Eller bare når man har børn i det hele taget. Vi får en på opleveren, og i går var vi et lille smut i Lønstrup som bare er en fantastisk hyggelig by. Den emmer dog stadig af turist, og jeg tror at det er meget in i den pæne klasse at tage på ferie der. Der ligger en hel del tøjbutikker - dyre og spækket med mærketøj som f.eks Ilse Jacobsen. Og selvom der er 50% må jeg tøjle mig. Det er for dyrt til vores økonomi... Men lækkert at gå og kigge på.
Vi tog også et hurtigt visit på Klithusegården, som er tilknyttet feriecentret. I dag kunne vi boltre os i marsvin og kaniner, så der blev nusset og aet (og plaget om ekstra medlemmer af familien. Godt vi har far til at hive mor ned på jorden).


Vi prøvede noget nyt i går. At bowle med ungerne. Det var en oplevelse at de gode. Frederik er lidt halvsløj men fil da smidt et par kugler ned af banen. Og xander var bare god...



Efterfølgende skulle vi spise på restaurant - lækker mad, men tror at de havde proppet sovemiddel i Frederiks


Ellers bruger vi tid med at bade og lege. Og flade ud foran brænderen om aftenen - vi skal bare have en brændeovn. Det er så lækkert at lave intens varme på så kort tid


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 17. september 2013

Det findes ikke bedre

Her er så dejligt! Ferien er udelukket på drengenes præmisser og vi pendler imellem badeland, boldeland og huset...
Det et Lalandia i miniformat og 100 gange hyggeligere - her er næsten ingen mennesker, men det har nok noget med sæson at gøre. Jeg ved bare at vi hygger igennem - det er ikke ferie med benene op, og som Dennis sagde i går aftes; "Man er jo lige så træt som til hverdag". Det er bare på den gode måde for man har givet drengene nærvær og lov til at være "bestemmer Frans"....

I år bor vi i hus 454 - og det er bare perfekt. Der er fed udsigt og i tilpas afstand til vand og center
















- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 16. september 2013

Så er vi her igen

Vel landet i boldeland! Så er vi så heldige at været kommet til Skallerup igen, altså forstået på den måde at vi selvfølgelig har betalt for at komme her til.
Men her er lige så dejligt som de sidste mange gange. Vi har valgt et lidt større hus denne gang, og der er Vesterhavs udsigt fra stuen. Så måltiderne indtages med havkig, og jeg ville ønske at jeg kunne skrive i fred og ro. Meeeen det må vist vente 10 år endnu - eller noget.
Der er stejlme knald på smølferne, og er det ikke det ene vi skal, så er det det andet. Men de har nogle gode timer sammen i "boldeland" og det er hele turen værd!
Buller er en anelse forvirret over alle de sten på stranden. Så han ved ikke rigtig hvilken han skal vælge. Ofte er det den ude i vandet, og man bekymres til tider når de store bølger slår ind over ham!
Thor nuller bare rundt i sin egen lille verden, og hygger sig med at have frit spil. Vi kan dog efterhånden se at alderen driller ham, så det er nok sidste ferie han er med på.
Brændeovnen blev tændt i morges. Den har også en masse arbejde der skal laves, da en tur til stranden i regntøj åbenbart ikke sikrer tørt tøj. Måske det skyldes at drengene ALTID falder.... I bølgerne.....SUK
Billeder kommer senere - jeg har ikke fået taget nogen endnu.

Og til dem så tror at vores hus derhjemme står tomt....det gør det ikke. Der er flyttet en nabo ind og passe på alle vores vanvittige dyre ting :-)


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 1. september 2013

Tryghed

Jeg er tryghedsnakoman. I stor grad. Der skal ikke meget til at vælte min indre verden, og jeg skal bruge lang tid og meget energi på at oprette orden i kaoset.
For en uge siden fik vi aflivet Fenja. Det var simpelthen så hårdt at træffe den beslutning. Og den har været svær at bære på skuldrene. Det er den stadig, og det vil den nok være i lang tid. Men jeg ved at vi traf den rigtige beslutning....
Så nu bruger jeg min energi på at vænne mig til vores nye hverdag. En hverdag hvor hun ikke indgår, som hun har gjort de sidste 11 år! Det er svært.....meget svært. Hvis det stod til mig, skulle tingene altid være som de plejer. Ikke noget der bliver ændret på. Ikke nogen planer som der skrider. Ingen aftaler som ikke overholdes. Men sådan kan man ikke leve livet. Det ville blive for kedeligt, og heldigvis er jeg gift med en mand som er til det spontane. Som er god til at finde på ting. Som er god til at indordne sig under nye forhold, og det kan jeg lære meget af. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal bære mig ad....
Jeg har det godt i hverdagen som er forudsigelig. Hvor tingene bare klapper og kører efter skema. Weekenderne er lidt svære at komme igennem fordi den tit indebærer rigtig mange spontane ting. Mange mennesker, mange projekter, intet fast at forholde sig til. Det er svært. Svært at overskue, men sundt at blive kastet ud i engang imellem. Jeg skal bare blive bedre til det.... En god ting er, at jeg ofte glæder mig til at møde på arbejde. Fordi det er trygt. Min kalender er booket og jeg ved hvad jeg skal lave - sådan da. Men hvis der sker noget uplanlagt, er det kun fedt. I forhold til mit job, har jeg brug for det uforudsete...det gør det spændende. Hvorfor kan jeg ikke få det over i mit privatliv???