Sider

lørdag den 17. august 2013

Ingen hjerneblødning

Det lykkedes..... Måske truslen om blødninger diverse steder hjalp!!!
Anyways. Så skal vi i Sommerland Sjælland i dag. Mormor har føds'dag og det skal fejres. Og valget faldt på attraktionen som ligger, hvad... 5-7 km fra vores hjem. Nemt og en succes for unger og voksne. Det er dog lidt gråt i dag, men det sk*der vi på, så er der nok ikke så mange andre end os tosser!

Da min mor jo så fylder år, skal hun selvfølgelig have en gave. Jeg har tænkt stolper op og vægge ned, og valget faldt på et gavekort til et styk hjemmestrik efter eget valg. Og det er en gave som også kommer mig til gode, da jeg elsker processen med at lede efter model og udvælge garn. Og så starte op på strikken....at jeg nogle gange hurtigt keder mig er så en helt anden snak! Så må vi jo bare håbe at hun vælger noget spændende....



En lille test

Jeg har i lang tid ikke kunne blogge fra ipad, og det irriterer mig. Især kan jeg godt føle en mindre hjerneblødning når jeg har skrevet et laaaangt indlæg. Med billeder und alles. Og så l..... Ikke vil uploade alligevel!

Så det her er en test - med en mindre fare for hjerneblødninger...



fredag den 16. august 2013

Så langt, så godt

Den evige cardigan - der sker fremskridt. Mangler nu kun ærmerne som jeg regner med at strikke oppe fra og ned selvom opskriften siger det anderledes. Kan bare godt lide så lidt montering som muligt :-)













- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 13. august 2013

2 x fødselsdag, skolestart og det løse

Der er gang i den herhjemme på børnefronten. Vi er så heldige at drengene har fødselsdag med 3 dages mellemrum. Så vi får styret vores trang til lagkage i august måned! Frederik bliver 3 år i dag. Og Alexander blev 7 i lørdags, den 10'ende. I går startede han i skole! Så der er nok at se til. Der er knald på ungerne lige nu, så der er ikke tid til filosofiske tanker men der kommer billeder. Hvis jeg ellers kan få det gjort imellem slåskampene og mudderbadningen. Ja mudderbadning. Som i at det har regnet pænt meget det sidste stykke tid, og vi har en dejlig mark fyldt med mudder. Og nu også et hus fyldt med mudder. Nice!

































- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 23. juli 2013

Begavet fra morgenstunden

I dag er det min dag. Så jeg har fået dejlige ting fra morgenstunden. Faste læsere vil vide at jeg elsker blomster, og det ved min mand og svigermor også. Så dette var hvad der stod på morgenbordet i morges



















Det må man kalde en dejlig start. Jeg glæder mig til at gå og finde ud af hvor de skal stå, men først og fremmest kalder stranden. Jeg har lovet drengene at vi skal ud og plaske i dag - så må selvforkælelsen vente lidt.

Når ferien er overstået om et øjeblik, så lægger jeg billeder op fra de 2 uger hvor vi blandt andet har været i skoven med en trold og i Lalandia!

Nu vil jeg pakke strandtasken og hente min mor. 4 øjne ser altså bedre end 2 :-)

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 12. juli 2013

Endelig nåede vi hertil

Ahh siger jeg bare. Så kom ferien endelig. Ikke fordi jeg har ligget på den lade side! Jeg har bagt boller, afleveret mælk til min mor som var i akut mangel, været i Aldi og købe have hibiscus, været i Asnæs centret og finde vandpistol og badebassin, ryddet op i vores gård, sprøjtet mod ukrudt og et par andre små ting. Så i skrivende stund laver jeg det her



Det med vores gård var rimelig tiltrængt. Der lå nogle fliser som ungerne har rendt og kastet med, stod et gammeldags skraldespands status med fyldt pose (dåser) og en masse ødelagt legetøj. Og så var der også en trailer parkeret. Nu ser her sådan ud







Det pyntede temmelig meget, og det bliver endnu bedre når ukrudtet visner :-)

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 11. juli 2013

Misundelsen vil ingen ende tage

Hmm....Det er festival tid. Vig Festival. Og jeg bor lige ved siden af. Man bliver sgu en anelse misundelig når bongotrommerne starter, og byen/vejene/butikkerne er fyldt med glade feststemte mennesker. Bare det dog var mig der dinglede rundt i bybilledet og kunne få lov til at høre god musik uden at skulle koncentrere sig om andet....

Hmm....jeg nøjes bare med at sidde og rokke frem og tilbage i haven, og tænke på at det en dag bliver min tur :-)

onsdag den 10. juli 2013

Countdown

1 dag tilbage - synger Nik og Jay. Jeg har også kun 1 dag tilbage. Altså arbejdsdag inden ferie ;-)

Det bliver top dollar ikke at skulle ud af døren hver morgen! Glæder mig.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at strikke Alexanders trøje færdig i ferien. Men sådan bliver det sikkert ikke. Jeg er ikke nået så langt og har egentlig ikke helt styr på hvornår jeg helt konkret skal sætte af til ærmer osv. Men jeg tænker at vi prøver den på i løbet af kampen. Lige pludselig ser det vel fornuftigt ud





Jeg har købt maskemarkører hos rasmilla.dk - de er vildt søde og kostede 15 kr stykket. Så slipper jeg for st strikke for langt...














- Posted using BlogPress from my iPhone

Bloglovin

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/6915127/?claim=bwz3bjsxvyz">Follow my blog with Bloglovin</a>

Ja ja, der sker jo hele tiden noget. Så rpøver vi da bare via bloglovin...

tirsdag den 9. juli 2013

IT når det er værst

Normalt blogger jeg fra iPad'en når jeg putter Frederik. Et eller andet skal jeg jo lave med den hånd der ikke er imellem tremmerne :-)
Men de sidste par gange har den ikke ville udgive det. Det kan man da godt blive temmelig vanvittig af. Især da jeg første gang havde skrevet en hel del, og synes selv at jeg var temmelig morsom!
Nu prøver jeg så igen. Sikkert ikke særlig morsomt indlæg.

Ferien for ungerne og jeg kommer tættere og tættere på. Jeg ved nu ikke hvor meget afslapning der bliver i at skulle holde de to kamphaner adskilt. I øjeblikket kan de det ene øjeblik sidde og ae hinanden, for derefter at vappe den anden en på lampen. Hvorfor? Fordi de kan vil jeg tro. Jeg bliver bare en anelse træt. Og hæs. For man skælder ud i høje toner når det har stået på hele dagen.
Jeg satser lidt på at vi skal ud og cykle hver dag. Så får vi lidt motion. Alexander får krudtet lidt af, og Frederik er spændt fast på min cykel så jeg ved hvor han er! Vi skal også på stranden. Ud og grave huller og lege med vand - det er helt oplagt noget for dem. Og måske man er så heldig at der er et par legekammerater, så man kan få et øjeblik for sig selv.

Jeg har bestilt garn hjem til Alexanders trøje. Han har jo været over mig hver gang jeg har hevet projekterne frem, og spurgt om det var til ham. Så nu er jeg gået i gang. Med en raglan trøje efter Liselottes opskrift som er til fri afbenyttelse. Jeg drages af at man ikke skal sy ærmer på, og kan justere længden efterhånden. Smart med topdown strik. Prøv det....

Regnbuefarver fra Garnudsalg.dk - Blackhill Højlandsuld
 
Vi har fået os en skovhugger. Det er godt nok en levende én, og nej det er faktisk ikke en ged, men en Staffordshire Bullterrier
 
 
Han er skrupskør den hund....
 
 
For et par måneder siden, var jeg så heldig at nogle af vores venner gravede deres bed op og smed planterne ud. Så jeg fik en masse roser og to store rhodondendron. Alle er kommet, og 3 af roserne er "Astrid Lindgren" - og resten er "Pink Fairy" buskroser. Jeg tror at der var 6-7 stykker og jeg glæder mig til de blomstrer.
 
 

 

Astrid Lindgren i krukker. Smukke som bare pokker.