Sider

fredag den 17. juni 2011

Kontor

Vores kontor ligger i samme værelse som legeværelset i stueetagen. Der er en skillevæg imellem for at forsøge at holde legetøjet i det bagerste rum - ikke fordi det lykkes særlig tit, men man har vel lov at drømme :-)

Nå men jeg har været rigtig led og ked af min hjemmearbejdsplads, især fordi skrivebordet ofte blev brugt til aflægning. Det kom altid til at rode og der var ikke særlig hyggeligt at være. Det generede mig også fordi vores gæster (som ofte har børn) for det meste er inde på legeværelset eller går forbi rummet. Så derfor begravede jeg mig i mit BOLIG magasin i et par uger for at få gode ideer. Mit budget er lille, og derfor faldt valget selvfølgelig på IKEA - og se hvad jeg har fået udrettet for 1200 kr.

FØR
Jeg nåede lige at rydde bordet inden jeg huskede at tage billedet, men hvis du forestiller dig en symaskine, papirer i flere bunker, lidt tøj og legetøj, får du vist et maget godt billede af hvordan der så ud.

EFTER



Til højre er min arbejdsplads (og Dennis når han skal "surfe" lidt), og til venstre har jeg lavet en tegne/opgave plads til Alexander. Vi har fået nogle opgaver fra hans talepædagog. Det er faktisk bare nogle spil, men de skal jo laves og stuen indbyder til alle mulige andre aktiviteter. Så jeg tænkte at vi laver en plads til ham også - det kan være at han ligefrem begynder at kunne sidde stille ;-)
Vi har fået hver vores bladordner til vores papirer og andre små ting. Jeg tror at vi kommer til at bruge rigtig meget tid her - især når legetøjet er så tæt på. Frederik sidder i hvert fald i skrivende stund og leger på gulvet lige bag min ryg

Nu mangler jeg bare at få ryddet op i legetøjet - men det er jo en skrue uden ende, så det er ikke altid lige "sjovt" at gå i krig med. Men Alexander går til legetøjet på en hel anden måde når der er ryddet op, så jeg må hellere komme i sving!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar