Sider

tirsdag den 29. maj 2012

Sol, pinse og alt hvad dagen bringer!

Dagene flyver mildest talt afsted, men det ved I jo godt. Især når man har to hobitter som løber i hver sin retning hver gang at man gerne vil lave noget.
Dennis har mange projekter i form af arbejde og hjælp til venner, så hobitterne og jeg bruger meget tid sammen. Vi har endelig fået styr på vores projekt sandkasse, det skulle egentlig have været et staudebed, men jeg kunne ligesom godt se at tiden skred den forkerte vej. Så jeg blev enig med mig selv Dennis at vi ændrede planen til en sandkasse, jeg er nemlig også lidt træt af de efterhånden temmelig store krater ungerne har lavet i et hvert tænkeligt jordhul i haven.


Sandkassen uden indhold - altså bortset fra hobitten der håbløst prøver at skrabe lidt jord fri

Så er der fyldt sand på. Stuntet var så bare at det var mere interessant at lege på traileren (?)!

Der blev slæbt maskiner frem fra alle kroger af huset. Det ses ikke lige på billederne, men jeg vil love jer at hele Bruders sortiment er placeret i sandkassen, og der er blevet kørt traktortræk til den helt store guldmedalje. Så mor kan godt pakke sine spande og forme sammen, og lege med det et andet sted. Det er på ingen måde spændende.
Så er det godt at vejret er så dejligt at man kan tage lidt håndarbejde med ud. Jeg er frygtløst sprunget ud i et hæklet tæppe, og mein got det tager sin tid, men jeg har selvfølgelig ikke lovet det ud til nogen anden end det skal bruges til sofaen når jeg bliver gammel!

Billedet er taget i solen og farverne er derfor slet ikke realistiske. Den der ser gul ud er neon grøn, og den fesen blå er faktisk mint grøn!!!

Denne smukke rose fik jeg af min dejlige mand da vi havde årsdag den 22. maj! Jeg havde sukket om den da vi i søndags forærede en lignende væk til hans morfar....han hører åbenbart hvad jeg siger alligevel :-)

Mine skønne hortensiaer som skal plantes foran vores havedør hvor vi har fjernet et stykke hæk. Der er 3 styk, og de er vinterhårdføre.


Hobitterne i et enkeltstående tilfælde hvor de rent faktisk ligger ned!!!

Brotherlove - så dejligt et billede...

Meget hårdt at være ude at handle med storebror og mor! Jeg måtte praktisk talt hive æblet ud af munden, da han havde bidt godt fast i stilken ;-)

Jeg har ofte så mange ting på mit hjerte som jeg gerne vil dele med jer, men når jeg så endelig får tid til at sætte mig til computeren og skrive - ja så kan jeg faktisk ikke huske hvad jeg ville. Der er knald på hverdagen, og mine overspringshandlinger er for det meste noget Wordfeud med min mor. Hun er blevet helt bidt af det efter hun har fået smartphone. Det er altså ikke alle 65 årige som kan finde på det :-) Sej mor jeg har...

Jeg skal til eksamen den 13. juni, og jeg glæder mig til at få det overstået. Jeg tror at jeg overlever med et 4 eller 7 tal og det er fint nok for mig. Mine ambitioner var højere, men sådan skulle det bare ikke være!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar