Sider

mandag den 6. august 2012

Det der ferie.....

Det holder overdrevet meget. Lyn hurtigt er jeg kommet ned i gear, og jeg ser i den graf fem til 4 ugers monster hygge med ungerne. Heldigvis deltager Dennis i noget af tiden, han trænger vist også i den grad. Der har været rigtig travlt på hans arbejde, og nogen gange er han taget hjemmefra kl. 05.00 for først at komme hjem mellem 21-22. Så bliver man en anelse træt...

I går var der en tiltrængt fri dag til ham. Og selv om jeg havde lagt op til at han da bare skulle slappe af, ja så gik han i gang med at lave det længe lovet bed til mig. Et højbed, ikke et almindeligt firkantet et, næh det følger vores indkørsel i en fin bue. Vi maste en anelse, men det var al arbejdet, sliddet, humørsvingninger og grinene værd - se bare her




Der graves, måles, sømmes og bandes. Helt nemt var det altså ikke, men vi har brugt lærketræ som er super skønt at arbejde med.



Arbejdet vurderes, og regnes har lige væltet ned. Det er lidt svært at se, men bedet følger indkørslen i en bue, og det ser rigtig godt ud...




Set fra have døren, glæder mig til at fylde det med hortensiaer, pæoner, buketroser og der skal være plads til at jeg hver sommer kan så blomster til afskæring.

Alexander bliver 6 år på fredag, og vi er lidt på udkik efter en cykel til ham. Han har forelsket sig i en, den er bare noget dyrere end jeg havde regnet med. Så nu ved jeg ikke lige hvad vi gør.... Han kan godt lide at køre på cykel, vi gør det bare ikke SÅ tit, men han er nu ved at være så gammel at han snart selv kan cykle hjem til mormor og farmor. De bor heldigvis meget tæt på. Nogen gange cykler vi også i børnehave når jeg arbejder hjemme....så jeg hælder til at behovet er der....

Nu vil jeg lige læse det sidste i min bog; Fremmed gæst af Håkan Østlundh. Helt fantastisk spændende....læs den endelig hvis du er til krimi!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar