Sider

fredag den 7. december 2012

Der er da lang tid til jul - eller?

Altså har det ikke lige været starten af november måned??? Det kan da ikke passe at der kun er 17 dage til juleaften! Jeg er jo så meget bagud med mine juletanker. Jeg plejer at gå fuldstændig i jule-mode i midten af november med nissehuer, julesange i døgndrift, konfekt og småkager i kæmpe bøtter.... Og intet er rigtig startet op. Jeg har julepyntet - jo jo, med hele nissebanden og lyskilder flere steder så SEAS NVE klapper i hænderne af begejstring. Men min juleånd mangler lidt.... Måske fordi jeg er ved at komme mig ovenpå opsigelsen og den efterfølgende genansættelse. Måske fordi jeg spekulerer på hvordan vores hunde vil tage imod en lille hvalp, og hvordan jeg dog skal holde juletræet nogenlunde oprejst med en lille gnaver på 4 hjul i huset...
Ud med alle bekymringerne....jeg har fast job igen, det skal nok gå med hundene - de har jo aldrig ædt nogen andre hunde - juletræet kan rejses op igen, og jeg må bare huske at købe noget gnaveben så alle gaverne ikke bliver ædt før vi får pakket op ;-)




Adventskransen, så simpel som det nu kan blive - vupti



Ynglingshjørnet med voldsom stor julestjerne og min elskede troljerne med nisserikker. Jeg elsker de små nisser...







I dag var vi til juletræsfest med dagplejen i forsamlingshuset. Frederik var lidt betuttet over alle de mennesker, og den syngende julemand. Han ville overhovedet ikke hilse på ham, i hvert fald ikke før han fandt ud af at han havde slikposer. Så skal jeg da lige love for at han kom ud af røret, og tog sig endda tid til en lille sludder om elefanterne på sin bluse.

Bagefter kørte vi til Holbæk og fik købt den tablet til børn der hedder Kurio. Vi satser på at Alexander vil blive rigtig glad for den, han har fanget iPad ret hurtig, og nogen gange kan det være svært at få lov til at "låne" den. Så nu må han få sin helt egen....



- Posted using BlogPress from my iPad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar