Sider

fredag den 14. december 2012

Wroom...

Så er endnu en uge snart gået, og jeg kan stadig ikke forstå at julen er lige om lidt. Hvad sker der?! Har en fornemmelse af at jeg går travlt med en masse løse ender i næste uge, sikkert i form af gaveindpakning i store mængder. Drengene skal have en masse traktor, lastbil og vogn - halløj. Og vi snakker ikke små bitte søde automobiler. Nej nej, det er kæmpe store maskiner i deres irriterende halve papæsker. De er vildt svære at pakke ind, og bruger 100 meter gavepapir på no time. Og når de så er pakket ind.....hvor i alverden skal jeg så gøre af dem. "Under træet" foreslår du! Nej, ikke lige aktuelt du, for der kommer nemlig en altgnaskende hvalp den 22.12.12 - og jeg kan lige se den krig der kan blive mellem unger, hund og gaver. No no no....me don´t know what to do.....

Vores juletræ fik jeg slæbt ind i onsdags med Dennises protester i nakken - but I don´t care. I år vil jeg bare have mulighed for at se på det længere end vi plejer!

Juletræet inden det blev overfaldet af børn og julepynt

Og det er da hyggeligt. Ungerne og jeg pyntede det om eftermiddagen. Jeg har bare ikke taget billede af det, da det har været for mørkt når jeg er kommet hjem. Men vi hyggede med pebernødder som Frederik havde haft med hjem, og julemusik i hele stuen. Det bliver helt sikkert en tradition vi vil holde fast i. Og selvom træet måske ikke er pyntet efter boligbladenes anvisninger, så synes jeg at det er det smukkeste der findes. For det er ungerne der har kastet pynten efter træet, og det er det der tæller!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar