3-2-1 NU

Sidste dag på jobbet. Har bagt lækker smækker chokoladekage til de kollegaer som gider deltage i min afsked til et andet team. Jeg er sikker på at der vil være en grædemur, for hvad skal de dog gøre uden min tilstedeværelse i hverdagen. Mine højlydte grin som kan høres på den anden side af gangen, trods en væg med to toiletter. Okay, måske kommer de ikke lige til at savne det....

Anyway så har jeg ventet på denne dag siden jeg blev opsagt den 30. oktober 2012 og fik en ny stilling den 30. november 2012. Sådan 4 måneder kan være svære at komme igennem, især når man har svært ved helt at engagere sig i et job, som man er blevet bedt om at skulle forlade.
Men NU er det slut. NU afslutter jeg hele pivtøjet, kyler bunken over på det andet skrivebord, pakker computer, skærm, papirklips og nullermænd og rykker ned til stol med en ny betegnelse som jobrotations fitelihut! Eller det vil sige - jeg gør det først om 6½ time - men det er SNART. Og når jeg så har været jobrotations fitelihut i 6 timer - så skrider jeg på ferie i 14 dage :-) Nemlig ja....

Indlæggene her på bloggen skriger lidt til hinanden. Der går lang tid imellem jeg får skrevet noget, men det er bestemt ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om. Sagen er bare den, at jeg oftest får mine ideer når jeg støvsuger, hænger tøj til tørre, tørrer hundebæ op og hvad den dejlige hverdag ellers giver mig af dejlige opgaver. Og når jeg så kommer til et tidspunkt hvor jeg endelig har tid til at nedfælde det jeg har gået og gnægget af grin over - så kan jeg fandme ikke huske det! Hva ba! Over vejer lidt sådan en lille fin maskine man kan snakke ned i - nok kaldet en diktafon - for så kan jeg altid knævre løs med hovedet inde i vaskemaskinen, og senere på natten aftenen få skrevet det her!

Drengene? De har det fint. De kører bare rundt i Gangnam Style, kravler ind i køleskabet, laver pool på badeværelsesgulvet, slås om de to iPads vi har i huset (hvorfor? én til dig, én til mig!!!) og slæber marken med ind i stuen. De er nu allesødest når de sover når de leger sammen UDEN at rive hovedet af hinanden, slå med en skovl eller lave et karate spark!

Buller? Smadder sød stadigvæk. Altså bortset fra når han laver huller i Ninja trøjer, slæber døde dyrs knogler ind i min stol, skider og det løse på gulvet selvom han lige har været ude, og andre småting.

Dennis? Han har også svært ved at kende dag fra nat, og få hold på alle aftaler. Men we can do it and we do!