Sider

onsdag den 10. april 2013

Spontanitet og køleskabsbræk

Vi elsker at være spontane her i huset. Som at sidde en tirsdag morgen kl. 8.00 ved morgenbordet, kun den ene har ferie, men døre skal aldrig lukkes, så efter et hurtigt opkald, bad, påklædning, pakning og hvad der ellers skal til....var vi i bilen på vej til Legoland.
Hold nu op det var et hit. Og hold nu op hvor vi hyggede. Der var ikke særlig mange mennekser, bortset fra tyskere og hollændere, solen varmede og ingen kø ved aktiviteterne. Dejlig afslappet og en god oplevelse for ungerne.

 
Safaribilerne er altid et hit, og turen er spækket med flotte dyr

 
Vi havde nær aldrig fået hevet ham op af bilen igen....



 
Nok verdens fedeste legeplads - Duplo i børnehøjde

 
Fut fut - brødre på tur i minerne
 
 
 
Og selvfølgelig skulle der bygges dagen efter
 
 
Frederik snakker stadig om Legoland, og lur mig om vi ikke finder på at tage derover igen. Måske med en overnatning på Hotel Legoland - det ER altså rigtig fedt for børn og voksne der aldrig vokser op!
 
Ellers kører dagene bare tju-bang der ud af. Jeg når nada i hverdagene - hvis jeg er heldig bliver der strikket en enkelt pind eller to, eller læst et par linier i Jussi Adler Olsens nyeste bog "Marco effekten".
 
Jeg har måtte slækket lidt på forventningerne til rengøringsstandarden i huset. Det er simpelthen umuligt at have et pænt rent hus - I give up! Men kun fordi det giver mig stress. Jeg stresser over at støvsugeren SKAL ud at køre hver dag, at der ligger afgnaskede bolde, giraffer, toiletruller OVERALT, at maden skal være sund/lækker/farverig/sjov/ogrendmig for at mine børn vokser op i kernefamilien.
Stresser over, at hvis jeg ikke kommer først ind i køkkenet når vi kommer hjem, men lige skal bruge 5 min på at slæbe tasker/flyverdragter/huer/tegninger/Buller/æbleskrog ind i huset, ja så har køleskabet åbenbart kastet op ud over mit køkkenbord/gulv. Og så kan man bruge energi på at være hidsig/rydde op/hive bananer ud af munden på Buller/sparke til legeklodser og tørre op. Det dræner godt nok lidt på energikontoen og jeg ville ønske at vi havde en Aupair ting!
Hun/han skal ikke bruges til unger men til alt det andet man skal nå.....
 
Men det er en drøm der aldrig kommer i opfyldelse, så kære venner/bekendte/ogandetskravl når i kommer på besøg.....så tag en sneskovl med så i kan bane jer vej igennem huset. I just say!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar