Sider

onsdag den 3. juli 2013

Vi nærmer os....

noget der kaldes sommerferie. Det bliver godt. Det bliver rigtig godt. Især nu hvor hamdersomikkehedderVoldborgmere lover rigtig rigtig godt vejr.
Det er kun ungerne og jeg der holder ferie. Vi skal rende rundt i py'er hele formiddagen. Ud og cykle. Besøge får ved naboerne. Til stranden og grave store huller.
Og forhåbentlig får jeg tid til at strikke. Det går ikke så hurtigt i øjeblikket. Ikke fordi jeg ikke har lyst eller ideer, men fordi der bare er så meget at lave i øjeblikket. Jeg er stadig i gang med "Evigheds cardiganen". Glæder mig til den bliver færdig for jeg har en god fornemmelse i min mave. Og den er nem at gå til. For og bagstykke strikkes i en, ærmerne strikkes fra top til bund, hvilket gør at man kan lave dem lidt længere som jeg godt kan lide.
Og så bliver jeg jo altid frygtelig inspireret på nettet - især af hende her i øjeblikket. Flotte farver i dejligt uld/bomuldsgarn. Jeg skal virkelig tøjle mig selv for ikke at fare hen til ham her og bestille flødeskum, det grønne æble og lakrids. Lækre farver....

 Og Frederik er blevet en rigtig bandit. Som ikke kan falde i søvn om aftenen hvilket nok skyldes hans middagslur. Så den kommer han altså til at springe over i ferien. Så han kan falde i søvn i ordentlig tid og få sig en ordentlig lur. Der er meget knald på ham. Lidt for meget engang imellem. Jeg er så træt i øjeblikket, og han kyler rundt med ting, smækker med døre, råber "fanden og andregrimmeord han lige har lært". Så der bruges meget energi på det lille menneske

Men han er jo så cute - lille fis med forskellige strømper
 
 
Selvom jeg har hyret en sød pige til at komme og gøre lidt rent engang imellem, så er der stadig meget at lave. Såsom at samle " væg snuller" op. Buller synes nemlig vores vægge smager godt. Eller noget.... han gnaver i hvert fald i dem. Og sko. Og Triumph bh'er. Og hvad der elllers er i nærheden. "SUK".
 
Men sommeren er da kommet lidt. Og man bliver jo glad i låget når man kan hente det her ind i huset
 
Willestrup - så smuk!
 
 
Jeg venter. Venter på at blomsterne i mit bed rigtig får fat. Har sået petunia, asters og flittiglise og jeg er lige så spændt som til juleaften. Det er spændende om der kommer noget godt ud af det....
 
 

På vej til Roskilde Dyreskue i veteranbus - så hyggeligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar