Tryghed

Jeg er tryghedsnakoman. I stor grad. Der skal ikke meget til at vælte min indre verden, og jeg skal bruge lang tid og meget energi på at oprette orden i kaoset.
For en uge siden fik vi aflivet Fenja. Det var simpelthen så hårdt at træffe den beslutning. Og den har været svær at bære på skuldrene. Det er den stadig, og det vil den nok være i lang tid. Men jeg ved at vi traf den rigtige beslutning....
Så nu bruger jeg min energi på at vænne mig til vores nye hverdag. En hverdag hvor hun ikke indgår, som hun har gjort de sidste 11 år! Det er svært.....meget svært. Hvis det stod til mig, skulle tingene altid være som de plejer. Ikke noget der bliver ændret på. Ikke nogen planer som der skrider. Ingen aftaler som ikke overholdes. Men sådan kan man ikke leve livet. Det ville blive for kedeligt, og heldigvis er jeg gift med en mand som er til det spontane. Som er god til at finde på ting. Som er god til at indordne sig under nye forhold, og det kan jeg lære meget af. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal bære mig ad....
Jeg har det godt i hverdagen som er forudsigelig. Hvor tingene bare klapper og kører efter skema. Weekenderne er lidt svære at komme igennem fordi den tit indebærer rigtig mange spontane ting. Mange mennesker, mange projekter, intet fast at forholde sig til. Det er svært. Svært at overskue, men sundt at blive kastet ud i engang imellem. Jeg skal bare blive bedre til det.... En god ting er, at jeg ofte glæder mig til at møde på arbejde. Fordi det er trygt. Min kalender er booket og jeg ved hvad jeg skal lave - sådan da. Men hvis der sker noget uplanlagt, er det kun fedt. I forhold til mit job, har jeg brug for det uforudsete...det gør det spændende. Hvorfor kan jeg ikke få det over i mit privatliv???