Sider

Viser opslag med etiketten Camomille. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Camomille. Vis alle opslag

søndag den 23. september 2012

Nu kører det

Takket være unikarina.dk er det endelig lykkedes at forstå formuleringen på opskriften. Jeg føler mig helt dum når det bare er en drejet ret udtagning i en lænke man tager op. Det forstod jeg slet ikke. Men jeg har pillet op 100 gange og er nu på rette kurs




Og ingen huller i forbindelse med udtagningen. Det har jeg set på Camijo.blogspot.com hos Camilla. Det bliver det ikke på dette, men jeg ved at jeg skal lave det i andre farver og så kan det godt tænkes at der kommer hulmønster...

- Posted using BlogPress from my iPhone

Arrg...

Jeg er altså overhovedet ikke begejstret for Isagers opskrift på Camomille. Jeg har brugt mange timer på at finde ud af de første pinde, og gennemskue masken: 1 m dr ret ud
Jeg har stadig ikke fundet ud af hvad jeg skal, så istedet har jeg gjort det på min egen måde, og slår om pinden istedet.
Desuden har jeg valgt ikke at tage ud ved kanten på hver pind, men kun på de ulige, ellers ser kanten helt forkert ud. Så det bliver altså et Camomille med forandringer, og det her er alt hvad jeg er nået indtil videre:




- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 22. september 2012

Jeg har faktisk ikke tid...

til at tage i byen til fest og ballade kl. 13, for se hvad jeg har fået samlet sammen



Og så kan jeg ikke få billedet vendt fra min iPhone...

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 21. september 2012

Camomille

Som den snart eneste i blogland, har jeg endnu ikke lavet et camomille tørklæde fra Isager. Men efter at have fulgt Camilla på hendes skønne blog. hvor hun producerer det ene Camomille efter det andet, ja så er jeg altså købt. Især da jeg så dette, så er et ud af mange variationer hun har lavet;

Billedet er lånt her

Er det ikke bare fantastisk?! Efter at have set billedet flere gange, og slet ikke kunne glemme det, har jeg altså købt ind til samme variation. Jeg har købt malabrigo lace sauterne hos Fandango som er den smukke gule farve, og da jeg alligevel skulle have hæftet Amimono Knit Collection 2010 hos min garn pusher, købte jeg det hvide garn hos hende. Og valget faldt på Rasmillas luksusgarn i råhvid - jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang med det - forhåbentlig lander malabrigoen i min postkasse i morgen. Jeg skipper dog kvasterne, jeg ved bare at de vil irriterer mig til hudløshed og ungerne vil sikkert hive i dem konstant - så væk med dem.

Tag et kig forbi Camillas blog og forelsk dig i en kreativ og produktiv kvinde - og hvis du mangler lækkert garn er Fandango bestemt et besøg værd. Jeg har en fornemmelse af, at det ikke er sidste gang jeg handler der!