Sider

torsdag den 25. august 2011

Ny bil

Vi har købt ny bil - en rigtig Monster Truck - og vi er rigtig glade for den. Nu skal den selvfølgelig lige køres til, og vi skal lære den at kende. Men so far er vi forelskede (især Alexander er helt vild)



Lidt forskelligt

Puha tiden går. Vi har desværre ikke haft den bedste tid her i familien. Vi mistede vores dejlige onkel Ole den 9. august, og det lagde sig bare som en sort sky over det hele. Vi savner ham meget - og bruger nu tiden på at forene os med tanken.

Drengene havde fødselsdag, og de gik stille og roligt med masser af gaver og lagkager!

Jeg spammer lige lidt billeder fra de sidste par uger







mandag den 1. august 2011

Tiden går

Jeg har ikke rigtig fået blogget de sidste 3 uger - fy da Sarah, men der er nok at se til når ungerne holder ferie, man skal holde 30 års fødselsdag hjemme i gården og alle de andre små ting der skal få hverdagen til at fungere.
Min fødselsdag gik bare super godt. Jeg havde jo kok på, og maden smagte fantastisk godt. Der var rigtig dejlig stemning, vi fik lavet lidt ølstafet og danset hele natten. Det bedste af det hele var dog at jeg ikke drak særlig meget, så jeg havde det fantastisk (omend noget træt) dagen efter!
Jeg fik en masse gavekort og penge, og har nu været ude og købe Bodum glas og krus til den store guldmedalje. Og så røg der også en masse andet i kurven, bl.a. nogle plaider fra Södahl:

De er lidt stive i det endnu, men dejlig tykke så jeg glæder mig til vi har fået "brugt dem til". Elsker i hvert fald farverne :-)

I går var vi på familietur i Tivoli. Det var bare alletiders selvom der var temmelig mange mennesker. Vejret var perfekt, og Alexander og Dennis fik prøvet en masse ting. Frederik og jeg tullede lidt rundt imens, og studerede ellers diverse hegn og småsten mens vi ventede ;-) Det var en rigtig hyggelig dag, og det bliver godt at tage derind næste år hvor Frederik er det større og bedre kan være med. Vi tog dog en tur i Den Flyvende Kuffert, som er stille og rolig med hyggelige figurer og fortælling. Den var han helt vild med!


Vi hygger med lidt mad ved Restaurant Påfuglen

Man kan godt blive lidt træt af at vente på de andre hele tiden

Alexander og Dennis højt oppe

Smider lidt med småsten ved bådene

I næste uge (uge 32) har ungerne fødselsdag og de holder ferie. Jeg regner med at vi tager i Sommerland, men det er jo vand i forhold til Tivoli. Det kunne jeg i hvert fald fornemme på Alexander - han var helt oppe at ringe, men det var selvfølgelig også nyt for ham.
Inden de holder ferie skal jeg gerne have lavet en masse herhjemme. Bl.a. malet legetårnet, malet hus og få styr på værelserne ovenpå. Mht. værelserne skal jeg bruge Dennises hjælp - så vi må se hvor langt jeg overhovedet kommer med det!

Jeg har monster shoppet på Trendsales til drengene, og går nu og venter på to Hummel jakker, to Molo fleece jakker og nogle Molo trøjer. Det er jo vanvittigt ikke at købe det brugt. Hummel jakkerne har kostet henholdsvis 240 kr og 210 kr, og diverse trøjer ligger stykvis under 100 kr. Det er jo slet ikke til at styre sig derinde, og jeg får også selv solgt nogle ting engang imellem! Så det bruger jeg så også lidt tid på :-)

Frederik er begyndt at øve sig i at stå selv. Når han står, giver han slip i det han nu har fat i, og står og svajer lidt. Det ser bare så sjovt ud - så forhåbentlig er han modig nok til at få taget et par skridt. Jeg glæder mig i hvert fald til det!!!