Sider

torsdag den 28. februar 2013

3-2-1 NU

Sidste dag på jobbet. Har bagt lækker smækker chokoladekage til de kollegaer som gider deltage i min afsked til et andet team. Jeg er sikker på at der vil være en grædemur, for hvad skal de dog gøre uden min tilstedeværelse i hverdagen. Mine højlydte grin som kan høres på den anden side af gangen, trods en væg med to toiletter. Okay, måske kommer de ikke lige til at savne det....

Anyway så har jeg ventet på denne dag siden jeg blev opsagt den 30. oktober 2012 og fik en ny stilling den 30. november 2012. Sådan 4 måneder kan være svære at komme igennem, især når man har svært ved helt at engagere sig i et job, som man er blevet bedt om at skulle forlade.
Men NU er det slut. NU afslutter jeg hele pivtøjet, kyler bunken over på det andet skrivebord, pakker computer, skærm, papirklips og nullermænd og rykker ned til stol med en ny betegnelse som jobrotations fitelihut! Eller det vil sige - jeg gør det først om 6½ time - men det er SNART. Og når jeg så har været jobrotations fitelihut i 6 timer - så skrider jeg på ferie i 14 dage :-) Nemlig ja....

Indlæggene her på bloggen skriger lidt til hinanden. Der går lang tid imellem jeg får skrevet noget, men det er bestemt ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om. Sagen er bare den, at jeg oftest får mine ideer når jeg støvsuger, hænger tøj til tørre, tørrer hundebæ op og hvad den dejlige hverdag ellers giver mig af dejlige opgaver. Og når jeg så kommer til et tidspunkt hvor jeg endelig har tid til at nedfælde det jeg har gået og gnægget af grin over - så kan jeg fandme ikke huske det! Hva ba! Over vejer lidt sådan en lille fin maskine man kan snakke ned i - nok kaldet en diktafon - for så kan jeg altid knævre løs med hovedet inde i vaskemaskinen, og senere på natten aftenen få skrevet det her!

Drengene? De har det fint. De kører bare rundt i Gangnam Style, kravler ind i køleskabet, laver pool på badeværelsesgulvet, slås om de to iPads vi har i huset (hvorfor? én til dig, én til mig!!!) og slæber marken med ind i stuen. De er nu allesødest når de sover når de leger sammen UDEN at rive hovedet af hinanden, slå med en skovl eller lave et karate spark!

Buller? Smadder sød stadigvæk. Altså bortset fra når han laver huller i Ninja trøjer, slæber døde dyrs knogler ind i min stol, skider og det løse på gulvet selvom han lige har været ude, og andre småting.

Dennis? Han har også svært ved at kende dag fra nat, og få hold på alle aftaler. Men we can do it and we do!

tirsdag den 12. februar 2013

At give...

Jeg/vi går ikke rigtig op i spil til diverse konsoller, men vi har en Wii og en sjælden gang går vi amok i tennis, bordtennis, cykling, flyvning, "smideremotenigennemhuset" og hvad man nu ellers kan kaste sig ud i. Så vi følger ikke med i hvad der er IN hos ungerne - indtil Alexander har snakket, snakket og så snakket lidt mere om et eller andet fantastisk spil. Det hotte i øjeblikket over hele verden (bare ikke lige hjemme hos os) er Skylanders. Og Alexander har selvfølgelig prøvet det hos en legekammerat - både godt og ondt at de besøger hinanden, det har det med at koste forældrene penge!!!

Så nu kender jeg én der bliver glad i eftermiddag når han bliver hentet


Jeg troede kun at det kunne fåes til Playstation og Xbox. Som vi selvfølgelig ikke har. Og derfor har jeg trukket det lidt i længden da jeg ikke synes at jeg gad ofre 1500-2000 kr. på en konsol. Men så blev jeg klogere. Det kan nemlig også fåes til Wii (JUBIIII). Så jeg blev 500 kr. fattigere ved at gå i Føtex #!"%&dumme butik%#"!/&  - men er nu ret sikker på at jeg får en overdrevet glad dreng i eftermiddag. Og så ved jeg også hvad jeg skal lave indtil sengetid.....og nu er jeg sådan en type der godt kan gå hen og blive lidt bidt af spil. Så det kan være at der bliver kamp om remoterne :-)

søndag den 3. februar 2013

Darth Wader is in da house

Den der lille forårsforkølelse som jeg regnede med at jeg havde indfanget. Den er åbenbart af lidt større kaliber end beregnet. Dag nummer 4, og stadig en anelse feber og nu belejret af Darth Wader. Det lyder i hvert fald som om han har slået lejr i mine lunger, og nu sidder og hvisker forbandelser over Luke Skywalker. Det forklarer måske også hvorfor det gør ondt hver gang jeg trækker vejret!
Nogen der ved hvordan man fjerner en Darth fra hans nye rumskib?


- Posted using BlogPress from my iPad