Nemesis bites back

I mit stille sind har jeg gået og hygget mig med ikke at være en af de influenza ramte. Jeg har undret mig, da jeg altid og jeg mener altid, bliver syg 3 dage efter en af ungerne. De har været igennem for et par uger siden, og jeg lavede High five med mig selv da dag nummer 4 passerede, og ingen sygdomstegn havde vist sig.
Det har jeg levet højt på. Lige indtil i dag. For nu er der da noget på vej. Det kom snigende i løbet af formiddagen og her sidst på eftermiddagen kan jeg ikke hoste bare en lille smule uden at det gør vældig nas. Samtidig føles det som om jeg er kørt over.
POKKERS!!!!
Jeg har et vigtigt møde i morgen, det vedrører mit nye arbejde, og jeg skal bare afsted. Men hvor nemt er det lige at skulle vidensdele når man dårligt orker at tjekke facebook eller dette indlæg for fejl???

Nemesis har virkelig gemt sig under min seng og lyttede til min højrøvede tanker!!!


- Posted using BlogPress from my iPhone

Boys boys boys

Da jeg fik mine børn, og de begge var drenge, tænkte jeg med det samme; yes.... Ingen tøjkriser kl. 06 hver morgen, ingen krav til hvordan hår, fødder og tænder gør sig ud! 5 år efter Alexanders ankomst til livet blev jeg noget klogere.
De første og sidste sætninger der kommer ud af hans mund hver dag, handler om hvad han skal have på. Og her snakker vi ikke om tilfældige stykker tøj som ligger og flyder i skuffen. Nej. Der bliver udspecificeret hvilke cowboybukser, t-shirt (og kun t-shirt) og for Guds skyld SORTE strømper, der skal lægge klar til afgang.
Og det stopper ikke her. For garnet skal sættes. Strithår. På en hel bestemt måde, som diktateres foran spejlet. Og bestemt slags jakke og SKO. For de er seje. Varme vinterstøvler er totalt last year, Hummel sneakers rocks uanset de -10 grader DMI lover.

Det er lige før jeg tror en pige ville være nemmere?!

- Og jeg aner lidt lighed hos lillebror....ikke alt kan tages på kroppen mere uden kamp!


- Posted using BlogPress from my iPad

Hvem der bare lå under dynen....

Hold nu op det er godt nok koldt. Især når man skal skrabe is af bilen om morgen, når man allermindst har lyst til at bevæge sig udenfor, når man sidder hele dagen på kontoret og fryser fordi man er nødt til at sidde stille (ikke dermed sagt at jeg misunder dem der arbejder udenfor - overhovedet - kun om sommeren), når man bor i et hus som er vildt dårligt isoleret i stuen, og der derfor nærmest aldrig er mere end 17 grader når det er vinter, når man kommer hjem med to mega sultne børn som flår køleskabet op inden man når at få jakken af - så er det altså stadig koldt fordi man ikke har kunne putte sig under tæppet og have ondt af sig selv.

Nu begynder vi også at kunne mærke at vi har hvalp. ALT bliver spist. Bøger, farvekridt, Schleich dyr, ledninger - you name it!
Han er over det hele, men stadig vildt nuttet når han ligger og putter på sofaen. Ja, jeg skrev sofaen. For vi er blevet sådan nogle hvor det er okay at dyret ligger i sofaen. Åbenbart.....han er nu også sød, og bliver jo heller ikke lige så stor som de andre.
Men han er en ged - og springer ret højt efterhånden

Hvis nu jeg står helt stille, så ser de mig nok ikke!

 

 

MIN stol....

 



Og en morgen tog Dennis ham i at stå oppe på bordet og spise havregryn. Bandit siger jeg bare....

Jeg får strikket lidt. En lille smule om ikke andet. Har lige afleveret et tørklæde til en kollega. Strikket i Rasmillas ynglingsgarn i jeans, lyseblå og råhvid. Farverne klæder hinanden, og de er populære inde på jobbet

Jeg har bestillinger på to der er en halv gang størrer og i grå nuancer. De er rigtig flotte, og jeg tror også at min mor skal have et - og det kunne også godt tænkes at jeg blev enig med mig selv om at lave et - når jeg er færdig med Camomille, lang cardigan og 1000 andre projekter som venter på mig. Og når jeg har holdt en pause med dem. For nu er de ved at være kedelige at lave.

 

Når vi skal på ferie tager jeg nok Camomille med ned og får det lavet færdig. Garnet fylder ikke så meget og det er jo strik med hovedet under armen, når man altså har fundet ud af at læse Isagers opskrifter.

Omsorgsdags

Holder en omsorgsdag sammen med Frederik i dag. Vi skulle have lavet pas, kørte til Holbæk og havde ikke spekuleret over at man skal have begge forældres underskrift - POKKERS!

Så nu sover lillemanden ude i det flotte vejr, og jeg drager omsorg for mig selv med Gossip Girl og strik - dejlig dag




- Posted using BlogPress from my iPhone

Nogle der har set mit overskud?

Jeg er her, lidt i live, lidt i stress mode, lidt forbavset over hvor hurtigt timerne går.
I en lang periode har Frederik bare ikke sovet godt om natten, gør det stadig ikke. Han falder i søvn i egen seng, men omkring midnat er det show forbi. Så flytter vi ind på Alexanders værelse. Fin nok seng, bare ikke ideelt at bruge til to-mands sovning. Ligger ikke fantastisk for sengen er for blød, for anderledes, for elevationsagtig (selvom det er guld når han er forkølet som nu) - den er bare ikke min egen seng.
Og nu har han været sløj, og jeg har brugt stort set hver aften ved siden af hans seng siden i lørdags - og været vågen 296 gange hver nat for at skifte ble, vådt tøj, hente mere vand osv. For at stå op kl. 05 - for der kan han ikke sove mere.

Så det er lidt træls i øjeblikket.....


- Posted using BlogPress from my iPad