Sider

fredag den 29. juni 2012

Regn, regn, regn

Det er jo ikke særlig meget regn som kommer i øjeblikket - slet ikke her i Vig.....eller også kom der temmelig meget. Så meget at vores terrasse i gården nu er lavet om til pool - så anybody wants to go for a swim? Muligvis med et stænk af kloakvand....fra sepperen! Men hey, vi skal vel alle have lidt skidt :-)

Se venligst bort fra legekøretøjer og ukrudt som maser sig op allesteder - jeg sværger, det  er kommet i løbet af natten!

Dennis og Alexander tog sig lige et par løbeture i regnen, det så vældig hyggeligt ud, og jeg overvejede da også at følge trop - meeeen den fornuftige voksne kvinde snakkede højest på min højre skulder. Og jeg skyndte mig istedet at hente videokameraet :-) Det er guld til vi bliver gamle og grå!

søndag den 17. juni 2012

Søndag for mig selv

Det gik super godt på Bakken i går. Vi var vildt heldige med vejret, og der kom kun et enkelt skyl men vi var hurtigt i ly. Ungerne hyggede sig, og Dennis og Alexander fik prøvet rigtig mange ting, inklusiv rutschebane og Ulven - de var dog lidt vilde for Alexander. Vi har fået det sjoveste billede fra Rutschebanen. De er altså guld værd.

Jeg har smidt mig på sofaen efter rengøring oven på. Har ondt i lænd/ryg i øjeblikket, så mine planer om havearbejde må jeg lige udskyde lidt. Vildt irriterende når jeg nu har en masse ting jeg gerne vil lave - men så ser udsigten sådan ud (er nemlig alene hjemme)




Jeg har lånt bøger på biblioteket, og læser i øjeblikket Claus Dalbys "Bonderoser og pæoner". Sikke nogle skønne billeder....
Så tv'et kører, hæklenålen er på arbejde og der indtages Rittersport :-)

God søndag derude!

Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 16. juni 2012

Bakketur


Nå men vi skal på Bakken i dag! I regnvejr og gummistøvler...
Det er en tur som er arrangeret af Odsherreds Vognmandsforening, ellers tror jeg faktisk godt at jeg kunne nære mig og blive hjemme.
Alexander kan ikke helt finde ud af Bakken - for "hvor høj er den mor?" Jeg har prøvet at forklare at det er ligesom Tivoli, men ordet Bakken kan han bare ikke kæde sammen med Tivoli. Det kan man jo egentlig godt forstå.....

Hmm....jeg har faktisk ikke noget regnetøj.....så må vi jo håbe at DMI tager fejl - det er jo sket før ;-)

Herunder et lille billede af Frederik da vivar til dyreskue i Roskilde sidste weekend. Der var vi også væbnet til tænderne med plastik i alle variationer -men regn kom der så ikke så meget af





Nuser lille fyr efter min mening!

- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 15. juni 2012

Bestået

Og det var lige hvad jeg gjorde - så nu kan jeg kalde mig selv kommunom (?). Ikke særlig fancypancy, men uddannelsen kan i disse dage sidestilles med en merkonom, bare indenfor det offentlige. Så det er vist meget godt, eller nowet....

Jeg fik fin fin gave fra teamet. En lille goodiebag med friskmalet kaffe, summerbird chokolade mumsfransk nougat mums og lakrids.  SUPER sødt af de dejlige tøser.
Min skønne skønne svigermor, bedre kendt som famse, forærede mig en kasse fyldt med lavendler. Jeg havde et par dage forinden fortalt, over en kop kaffe, at mine planer nu var at plante en masse lavendler langs med vores hus. Og da lavendler er hårdføre, skulle være nemme at lave stiklinger af, tiltrækker sommerfugle og dufter - ja så var valget nemt. Men det havde famse så lige opsnappet, og i stedet for at købe en dusk som man kun har glæde af en uges tid, ja så blev det til de dejlige planter. Jeg glæder mig rigtig meget til at få plantet den i weekenden - tusind tak famse - jeg ved at du læser med her. Du er en super skøn svigermor!

Da jeg kørte hjem fra min eksamen i onsdags, kunne jeg ikke snige mig forbi min lokale planteskole pusher. Så jeg måtte lige dreje af ved Audebo Planteskole, og forære mig selv to super smukke silkepæoner. Jeg har meget længe gerne ville have den staude, men da jeg ikke har kunne fionde ud af hvor den skulle placeres, har jeg aldrig fået købt den. Men NU gjorde jeg det så, købte en i sart rosa og en i rosa, og jeg tror at jeg har fundet stedet til dem. Jeg vil jo gerne kunne se dem fra stuen, men de skal også have de optimale forhold. Så jeg er stadig lidt i tænkeboks, men nu er der ligesom deadline på ;-)

tirsdag den 12. juni 2012

Forberedelse

I dag skal jeg forberede mig til eksamen i morgen. Det bliver SÅ dejligt at få det overstået, og jeg er tilfreds med bare at bestå! Så ingen krav til noget, derfor tager jeg det helt cool i dag. Jeg skal bare lige have forberedt min 5 min og så må vi tage den der fra ;-)

Så lige nu hækler jeg til morgen tv - det er ret så lang tid siden jeg har fulgt med der. Nok ikke siden jeg var på barsel!!!





- Posted using BlogPress from my iPad

onsdag den 6. juni 2012

Hjælp til min rose!!!

Den smukke historiske rose om jeg fik på vores årsdag, har det slet ikke godt i øjeblikket. Den begyndte ret hurtigt at mistrives, knopperne sprang ikke ud og visnede istedet. Bladene ser også sløje ud, hvad sker der mon? Nogen der ka hjælpe? Jeg har flyttet lidt rundt på den i forhold til sol og vind, men det har ikke hjulpet....












Det skal bare lykkes at få den rask igen - måske den skal plantes i jorden alligevel? Jeg ville have ventet til efteråret, men det er måske en dårlig ide.

Drengenes og mine jordbær er begyndt at titte frem - vi glæder os til at vi kan høste de første. Håber at de er lige så gode som dem vi fik i går :-)



- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 5. juni 2012

Dansk når det er bedst

Dennis kom hjem med disse - købt hos en bekendt, og de smager nøjagtig som jordbær skal; friske og søde. Holder ikke længe i aften....







- Posted using BlogPress from my iPad

Orkide

Vil lige vise den orkide som jeg fik i fødselsdagsgave for 2 år siden. Det er min ynglings af dem alle - smuk hvid med en flot rød blomst som kontrast

Chokolade fjæs

Vi holder fri i dag - institutioner har lukket i vores kommune, så det var en oplagt chance til at have lidt efterårs hygge.
Vi har indviteret en legekammerat fra børnehaven hjem, Alexanders bedste ven. En smadder sød lille fyr, som bare er glad og sjov at være sammen med. Hvis vejret arter sig, regner jeg med at vi skal en tur i skoven. Så kan de få løbet noget af al den krudt af som de samler sammen i løbet af natten.

Jeg bagte boller i går, og de var et hit fordi de ikke er grove. Jeg fik dog sneget nogle havregryn i, og med Nutella på toppen så glider de ned med velbehag

Fotografering er ikke altid et hit....

Nutella fjæs med grin på...

Jeg har genforelsket mig i hawaii blomsterne, og jeg faldt over det skønneste eksemplar i SuperBrugen her forleden. Der er kommet en ny sort som hedder Long life, og det betyder at de blomstrer i flere dage og ikke bare en dag som man er vant til. SUPER lækkert, da jeg lige har vinduerne de kan trives i


Jeg skal helt klar have fat i en pink til mine andre vinduer...


Nå - drengene kalder eller det vil sige at de er ved at slå hinanden i hjel, så jeg må heller lige løsrive mig. God grundlovsdag derude...


søndag den 3. juni 2012

Stille men stædigt

Siden starten af april måned har jeg langsomt og uden markante ændringer tabt 6 kg. Jeg synes dog ikke at jeg kan se det må mig selv, men de første par kilo er vel også vand. Jeg har ikke givet mig selv restriktioner, men tager blot mindre portioner og lader være med at spise hvis jeg ikke er sulten. Dog er jeg nødt til jævnligt at stabilisere blodsukkeret, så det er ikke sådan at jeg går en dag uden mad - det kan jeg slet ikke. Og jeg har spist chokolade, og prøvet at følge et mindre kalorie regnskab i en app. Så har jeg et bedre overblik over hvad der virkelig koster, og hvor nemt man egentlig spiser alt for meget. Nå det var lige lidt sundhedssnak (vi nævner ikke den pose slik jeg åd mens Frederik sov til middag)! Alexander har crashet hos farmor hele weekenden, og det lød ikke til at han har tænkt sig at komme hjem før han bliver gammel;-) Jeg kan godt blive lidt misundelig, kunne godt bruge lidt hygge hos en bedste hvor der bare bliver kræset om en..... I går tog mor, Frederik og jeg ind til min søster og vi hentede mormor, og så var der ellers dømt hygge. Det ærgrer mig tit at min søster bor en times kørsel væk. Man får ikke set hinanden spontant, og jeg er bare elendig til at snakke i telefon. Men vi fik hygget og det var en dejlig dag. Nu vil jeg fortrække til køkkenet og lave enchiladaer med ost - ny opskrift så jeg kan ikke fortælle om den er god ;-)

lørdag den 2. juni 2012

testing

Hvor er jeg? Jeg prøver at skrive et indlæg fra en app jeg har hentet til padden, så nu er jeg da lidt spændt på om det virker. Det var nemlig lidt svært at blogge fra bloggers internet side....men here it comes

I blog with BE Write

fredag den 1. juni 2012

Shopping

I går købte jeg en ny pung til Dennis, den han har er ved at være godt slidt så jeg ville gøre noget godt for ham. Så jeg gik i Neye i Holbæk, og fandt efter mange spekulationer en pung. Fik den fint pakket ind, og glædede mig til at forære ham den om aftenen. Han fik den så, men tror I at han vil have en ny pung? Næh nej, den gammel fejler ingenting, bortset fra hul og slidte kanter. Så han gav mig den tilbage, med besked om at så,kunne jeg da købe noget til mig selv!!! Ja se, det behøver han jo ikke sige to gange. Resten af aftenen, og natten, brugte jeg på at finde ud af hvad jeg ville have. Det er jo ikke hver dag at man får at vide, at man bare kan købe noget til sig! Endelig blev der fyraften i dag, og jeg ræsede ned i butikken med tankerne på en blå shopper fra Gianni...efter 1 time i butikken kom jeg så hjem med denne Friis og Co Den er super blød, og jeg var ret betænkeligt i forhold til farven, men med en hvid iPad i hvidt cover - ja så skulle min taske også være hvid/cremefarvet. Dennis har ikke set den endnu - han er taget til udlandet eller Jylland om man vil, for at deltage i et veteranløb med en slamsuger! Alexander sover hos farmor, så Frederik og jeg fester helt alene i huset. Han er allerede faldet i søvn kl. 19 - så nu skal jeg nyde en aften helt i fred, hvis han altså ikke kalder som han plejer. Indlægget er mit første fra padden, og det er jo fantastisk nemt at skrive, men jeg kan ikke se om linket virker, så det håber jeg at det gør. Jeg tror at padden kommer til at spare computeren for meget arbejde ;-) Computeren herhjemme bliver mest brugt til surf, og det er jo væsentligt nemmere på padden.... I morgen skal min mutti og jeg til den store stad, nærmere betegnet Dragør og besøge søster og momsemor. Det bliver super hyggeligt - måske vi kommer en tur i Fields. Man kan jo ikke lade være når man alligevel kører lige forbi ;-) Måske vi ses?