Sider

torsdag den 27. oktober 2011

Sofatid er kreatid

Når jeg nu alligevel ikke kan lave så meget andet end have min fod oppe, kan jeg lige så godt få lavet drengenes flagranke (eller vimpelranke) færdig.

I tirsdags gik jeg i Stof2000 og købte ind til 2 stofslanger til drengene. Jeg købte lagenlærred i to blå farver og to grønne farver. I onsdags var Frederik syg så når han var ude og sove gik jeg i gang med at klippe. Men min majoren har drillet mig med undertråden. Det er som om spolen ikke sidder rigtig, og det giver nogle temmelig belastende ophold. Så nu er jeg spændt på om jeg nogensinde får lavet de slanger...

onsdag den 26. oktober 2011

Av

Av og øv. Til volleytræning her til aften falder jeg forkert ned på foden efter en blok. Lander faktisk på en modstanders (stakkels hende) for, og vrider min højre fod. Så nu er jeg blevet fragtet hjem af min træner, og ligger med ispose på fussen.... ØV ØV ØV

Billederne er dårlige for det er taget fra min iPhone, og her er mørkt!

tirsdag den 25. oktober 2011

De fede cafépusletasker og Frederik indtager kartoffelmos

Som pralet i tidligere indlæg vil jeg lige vise de fede cafépusletasker som jeg har købt





Og så får i lige et par billeder af Frederik som spiser kartoffelmos ;-)






Cpt

Kom i tanke om at jeg jo har den ene cafépusletaske med på job. Den kan indeholde en deo (stor), pung, kleenex, nøgler og my beloved iPhone. Bare se her

Er den ikke fed?

Yes Sir

Så fik jeg lavet et banner - helt af mig selv, og med et lille spark fra Mia som foreslog Photoscape til mit tidligere indlæg. Det tager lidt tid at finde ud af hvordan man gør, men er nu ret glad for resultatet. Jeg finder aldrig ud af at lave et fancy banner, men bare der er nogle gode fotos er jeg glad. Efter jul vil jeg ændrer billederne - nogen af dem er bare julegaver, så jeg venter lige ;-)

Jeg fik hentet mine cafépusletasker som Mia har lavet til mig, og jeg er bare så super glad for dem! Jeg har taget billeder, de ligger bare på min computer derhjemme. I går aftes var Frederik helt umulig så jeg fik ikke flashet dem her. Forhåbentlig har jeg tid i aften!

Nu hvor majoren er i live, har jeg gået og spekuleret på hvad jeg skal i gang med at sy. Jeg var jo tændt på et par tæpper til drengene, men nu har jeg jo set de cool slanger som der bliver lavet rundt omkring her i blogland. Og dem har jeg altså forelsket mig i - og jeg tror at drengene ville blive meget glade for dem. Jeg mangler bare et mønster.....for jeg er ikke sikker på at jeg tør kaste mig ud i projektet uden det....
Nogen der har et link???

mandag den 24. oktober 2011

Shopping i Søstrene Grene

Jeg var på shopping i Fields i lørdags da jeg skulle ud og besøge min søster. Mit mål var Søstrene Grene, og jeg fik da også brugt 300 kr i løbet af no time. Jeg spammer lige et par billeder, men de er nok vendt hulter til bulter for jeg kan ikke få blogger til at makke ret - men så må i bare ligge ned eller stå på hovedet ;-)

Glasbilleder til julegavemærker

Manillamærker og stempler bl.a. til gavemærker

Overføringsark - bare fordi de var så søde

Silkebånd til indpakning eller hvad jeg nu finder på

4 stk. wallstickers. Glæder mig til at sætte dem med fuglene op - dog venter jeg indtil julen er overstået så de ikke bliver ødelagt af at pille dem for meget ned (skulle måske bare have købt nogle flere, de koster 21.60 kr)



Alexander glæder sig til at sætte dem med jul op. Det skal nok blive interessant at se hvad han kan få ud af det. Han får lov til at få fri hånd, og selv bestemme hvor og hvordan de skal sidde....designer hjemmet må vente nogle år endnu :-)

Nå men hyggelig dag hos min søster - min mor, mormor og drengene var også med. Vi hyggede os, og jeg var flygtet lidt hjemmefra fordi husbonden skulle holde ølsmagning (læs= øldrikning) i casa de Lindegård. Og de larmer sådanne nogle gutter - og hvis jeg er hjemme forventer de at der bliver serveret. OG DET GIDER JEG IKKE.... Nå men da jeg kom hjem omkring kl. 22.30 - svansede der sørme en stripper rundt i vores gildesal. Omringet af 20 lystige gutter :-) Hun havde bodyguard med (forståeligt nok) og gutterne hyggede sig gevaldigt. Det bedste var dog at mærke det sus der gik igennem forsamlingen, da jeg gik ind af døren....jeg tror, at flere af dem forventede, at jeg ville flippe fuldstændig ud. Historien bag er åbenbart, at de havde væddet om min husbond turde (for mig åbenbart) hyre en stipper, og få hende til at komme samme aften. Og det lykkedes ham altså, også uden konen gik amok ;-) Jeg tror dog at der er flere af dem som dårlig kan huske hvordan hun så ud!!!
Men jeg fik mig et billigt grin - og måtte udholde de sidste indtil ved 00.30 tiden fordi husbond gik kold kort efter at stripper havde forladt forsamlingen. Det var vist mere end han kunne klare (selvom det ikke var ham det gik udover) - og jeg kan bare ikke falde til ro før huset er lukket og slukket! Så jeg var en anelse træt i går - og da husbond insisterede på at vi skulle i Vig Bio og se "Klassefesten" (kan varmt anbefales) frygtede jeg ærlig talt at jeg ville falde i søvn. Men den var bare så sjov, så det var der ingen fare for.

Alt i alt en begivenhedsrig weekend! Hvad har i oplevet?

søndag den 23. oktober 2011

Nu som sylter

Så er min debut som sylter gået i gang. 4 glas med rødbeder i lage! Det bliver spændende at smage om et par dage - og forhåbentlig kan det blive en succes i familien!

fredag den 21. oktober 2011

Vimpler

Jeg faldt igen over noget garn i Superbrugsen. Denne gang det dejlige bomuld i lime, turkis og orange. Lækre lækre farver som jeg vil lave et par vimpelranker ud af til drengenes værelse - og måske til stuen :-)

Flasher lige min bomuldskurv - kurven er fra Rice og jeg elsker bare de kurve. Så meget at jeg har 6 stk i 3 forskellige størrelser ;-)
Min første vimpel som jeg har fundet opskrift hos her: Karen og Alexander og jeg på gulvpuden til Disney Sjov.

God aften til jer alle

Majoren lever!

Ihh jeg er så glad. Hr. Major som jeg har arvet er min mor har overlevet isvinter, oversvømmelse og en nysgerrig 5 årig :-)

Så er der ingen undskyldning for at komme i gang med at sy alt muligt! Jeg har faktisk fundet 2 sæt sengetøj fra mine forældre hvor det ene er ret fedt. Sort med lilla, rød, blå blomster (så vidt jeg husker) og det skal jeg da have forvandlet til et eller andet

Dagens høst i Tiger


Jeg kunne simpelthen ikke stå for den søde bambi bog - og så har billedrammerne potentiale til væggen eller på min "billed-opstillings-reol".
Fik også købt lidt krydderier og lidt kalendergaver. Man kan jo ligeså godt være tidligt ud, og så synes jeg at det er rigtig hyggeligt at gå og lede efter de perfekte gaver!

Inspiration



Når nu man surfer rundt i blogland og suger inspiration, ser på lækrer stoffer, kreationer m.v. Ja, så bliver man en anelse bims/skadet, det er jeg i hvert fald blevet.....gardinerne på mit arbejde har ellers aldrig været min favorit, men hvis nu de blev en del af et patchwork tæppe - ja så er det en helt anden snak....se lige hvor fine de er:


Man får da en ustyrlig lyst til at flå et ned, og proppe det i tasken på vej hjem....måske det ikke ses at der mangler et? ;-) Jeg tror at de har hængt her i rigtig mange år. Jeg startede som elev her i 2002, og jeg er ret sikker på at de hængte her dengang....man kan da bare håbe på at de snart skal skiftes, så kan man måske tiltuske sig et par baner :-)

I morgen skal jeg med ungerne og min mor ind og besøge min søster. Hun bor i Dragør, og når vi nu alligevel skal til "staden" skal jeg bestemt i Fields og besøge Søstrene Grene. Jeg kommer sikkert til at bruge en trilliard - og hvad jeg helt sikkert skal have er overføringsmotiver med fuglene. De er da vildt søde, og jeg elsker fugle og sommerfugle. Og så ryger der sikkert en masse i kurven som jeg ikke anede at jeg manglede.

I øjeblikket kribler det ret så meget i mine fingrer for at lave to patchwork tæpper til drengene. Jeg har bare ikke rigtig kastet mig ud i det endnu, da jeg ikke kan blive enig med mig selv om hvilket stoffer jeg skal bruge - og så skal jeg have tjekket om min symaskine overhovedet er i live (temmelig væsentligt). Og så regner jeg med at besøge Stof2000 i Holbæk.

Jeg har bestilt to cafépusletasker hos denne underskønne kreative kvinde Mia. Hendes blog er helt vidunderlig og hun kreerer en masse fantastiske børneting. Besøg hendes blog og forelsk jer i eget design...

Denne her samt én som bliver lavet på bestilling til mig, kan jeg snart hente. Hun bor heldigvis ikke så langt fra mig - så jeg bliver sikkert ny storkunde :-) De kan rumme vådservietter og et par bleer, men man SKAL jo ikke kun bruge dem til det. Jeg kunne da godt finde på at bruge dem som clutch....







torsdag den 20. oktober 2011

Rødbeder

På søndag (hvis alt går vel) vil jeg prøve at sylte rødbeder. Dennis kan godt lide rødbeder i madpakken, og det kan jeg egentlig også, men synes bare dem man køber ikke smager af noget.
Så nu har jeg købt sennepsfrø, kanel, hel peber, timian og laurbærblade (jep....inspiration fra DR's Bonderøven), og jeg er rigtig spændt på resultatet.

Vi skal holde jul hjemme i år, og jeg håber at min søster og hendes børn kommer. Og jeg vil gerne grille flæskestegen i Weberen i år. Det smager bare fantastisk, og man kan sagtens få sky til sovsen. Derudover skal vi selvfølgeli også have rapanden - der bliver bare ikke plads til at grille den, men den smager jo også godt når den er stegt i ovnen. Jeg kunne godt tænke mig at være så overskudsagtig og selv lave rødkål, så det skal jeg altså også lige prøve inden da.

Hvad spiser I juleaften?

onsdag den 19. oktober 2011

Nu med søn som kan skrive!

I søndags var vi til fødselsdag hos farmor, og i hyggetiden gik der lige pludselig bogstaver i det.
Alexander ville gerne lære lidt flere bogstaver, og kunne skrive Emilie (kusine). Efter lidt kamp med kuglepennen lykkedes det endelig og jeg er altså stolt. Han er ikke den knægt som gider sidde og koncentrere sig ret længe af gangen. Så når der kommer dette ud af 10 minutter - ja så bliver jeg glad!

Pink

Jeg har egentlig aldrig været særlig vild med røde nuancer, men da jeg blev gravid med Alexander (min ældste) skete der bare et eller andet i mit farveskift. Svigermor og jeg blev enige om at jeg sikkert ventede en pige siden jeg ændrede smag. Men niks - to drenge senere - og helt vild med PINK.

Faldt over noget pink garn i Superbrugsen - og har købt af to omgange. Det er polyakryl, og jeg tænker at det kunne forvandles til et hæklet tæppe i mange farver. Da jeg har købt det pink garn af 2 omgange er der selvfølgelig også farveforskel -men jeg tænker at det ikke gør noget. Jo flere farver jo bedre. Har prøvet at tage et billede af garnerne, men min iPhone kan slet ikke vise farveforskellen - eller gengive den flotte farve!


tirsdag den 18. oktober 2011

Træt

Meget meget træt. Har ligget med bihulebetændelse siden i onsdags, og sørme om Frederik ikke blev syg natten til søndag med snot og hoste. Så har faktisk ikke sovet siden.....jeg var teenager!
På jobbet kæmper jeg med at holde mig vågen - drikker udrikkelig automatkaffe som smager af tjære, men det er bedre end at sidde med hovedet i tastaturet (det ser så fjollet ud).

Jeg vil så gerne bare sove....uden at vågne 72 gange (i minuttet føles det som)....

Vi kigger i øjeblikket på lidt feriehalløj - det ender nok med Skallerup Klit. Vi kender stedet og er glad for det, det er overskueligt at skulle pakke børn og hunde til det sted. Og vi kan snart ikke komme hurtigt nok af sted - manden min er også meget træt, sidder og falder i søvn i sin stol om aftenen....hvilket han aldrig plejer. Han trænger til ferie....jeg trænger til søvn.....Hr og Fru Danmark på kanten....

fredag den 14. oktober 2011

Glædeshyl og sofamarathon

Jeg har helt ondt i den man sidder i - men jeg blev helt bidt i går af at lave glatstrikning. Det er lang tid siden jeg har strikket det, og jeg fik faktisk ryggen færdig sådan lidt vupti


Så nu er jeg i gang med forstykket, og med kramper i bagporten!!!

Vi har lavet en lille tradition herhjemme om eftermiddagen. Frederik er blevet bjergbestiger, og bestiger ALT hvad han kommer i nærheden af. Især sofa, stol, bord og TripTrap stol. Så for at han kan få styret sine lyster, fjerner jeg sofabordet og ligger vores gulvpude (desværre ikke FatBoy men billig model) ved siden af, og så får den ellers gas....og det spreder glæde i det lille hjem. Nogen gange bliver jeg helt i tvivl om jeg fik et par ekstra børn med hjem fra institution....




Da ungerne sjældent sidder stille, er der lidt moment på billederne da de er taget med min iPhone....men de illustrerer meget godt stemningen....

torsdag den 13. oktober 2011

Syg men stadig kreativ

Sidder i min sofa med noget bihulebetændelse, ondt i nakke/hals/ører agtig sygdom! Jeg er helt elendig, men kan simpelthen ikke bare sidde og lave ingenting. Jeg er gået lidt død i de aktive projekter, så jeg dykkede ned i min mega garnkurv og fandt dette stykke strik

 Det er en jumper fra et opskrifthæfte jeg har lånt af min søde svigermor for 100 år siden.




Jeg havde helt glemt projektet, men jeg savner en jumper, så nu giver jeg den gas. Jeg har valgt at lave med raglanærmer, men i hæftet findes 10 forskellige variationer af en jumper. Ret fedt hæfte...
Garnet er Torino (polyakryl) fra SuperBrugsen og er dejlig nemt at have med at gøre. Jeg ved endnu ikke hvordan det er at bære, dog strikkede jeg engang en trøje til Alexander i det (hvor mon den er??) og han var glad for den da den var blød. Så jeg glæder mig lidt til at få den færdig...tror den er god til job og hjemmehygge.

Jeg var til volleytræning i går, men det fungerede bare ikke rigtig. Havde taget piller for at holde hovedet frisk, men synes ikke at kroppen rigtig lystrede og blev hurtig kold når vi holdt pause. Så det var desværre en nitte...

Nu skal jeg bare holde sofaen indtil krudtuglerne skal hentes (og det kan blive meget snart), og håbe at det snart letter...

tirsdag den 11. oktober 2011

Give-away hos Mama Lola

Nu hvor jeg er ny på blogger kan jeg ikke helt finde ud af hvordan jeg linker i siden til en Give-away hos Mama Lola andet end på denne måde. Men jeg kan kun reklamere for den, lækkert lækkert retro stof er i puljen - og jeg håber håber håber på at det bliver lille mig! Og når nu I er inde og ligge et lod, så tag et kig på hendes fantastiske blog....

Hvis der er nogen som ved hvordan man ligger give-away'en i siden, må I endelig sige til....

mandag den 10. oktober 2011

Gør det selv æsker

I fredags købte jeg som skrevet nogle papæsker og lidt dekorationspapir - det er der foreløbig kommet dette ud af



Det er forholdsvis små æsker, men lidt kan man vel altid finde at putte i dem - eller de kan foræres væk i værtindegave. Den store æske var for stor til papiret, men der har jeg noget andet som er print af græs. Den tror jeg kunne blive rigtig morsom at have stående....
Hvordan man selv pynter æsker med papir, er fundet på Mariemariemarolles hjemmeside under DIY i højre side. Lækker turturial som er nem at følge....så bare gå i gang ;-)

På skovtur

I går søndag, fik vi endelig taget os sammen til at komme på skovtur. Det er desværre ikke noget vi får gjort særlig tit, selvom vi jo bor lige ved siden af skov og vand. Først var vi lige en tur på Burgerhjørnet på Vig lyng og spise gigantiske burgere, og køre i radiobiler



De gav den rigtig gas og Frederik nød at sidde hos farmand og suse rundt!

Så kørte vi hjem og skiftede til skovturstøj, og hentede hunde og klapvogn. Fenja slog kolbøtter i luften af glæde og Thor rendte bare rundt i sin egen verden. Alexander dirigerede os rundt, og vi fik gået en super lækker tur der lige passede til 2-benede og 4-benede.

Dennis og Alexander forsyner sig med våben til den store kamp. Frederik kigger på


 Kampen er i gang!


En velfortjent pause efter den store kamp


En lille tissepause


Mor og Frederik laver deres egen sjov


Dejlig dag....

fredag den 7. oktober 2011

Kreativ eller noget

Jeg var lige ude og rende en tur i min frokost pause - det er super rart at få gået en tur rundt i Holbæk by (når vejret er godt altså), og ikke ret langt fra mit kontor ligger der er Tiger butik :-) Og den er rigtig fed!
Der er altid lige et eller andet som kan bruges, og i dag fik jeg bl.a. fingrene i dette



Så nu skal jeg hjem og lave æsker - og bliver det en succes kunne jeg godt finde på at lave flere til foræring! Jeg ELSKER at give gaver, især dem der er fuldstændig uventet. Den person jeg elsker allermest at give gaver er min søster, jeg kender hende så godt og det falder mig meget nemt at finde på ting til hende! Og så kan jeg se at jeg tit rammer plet....det er SÅ dejlig en følelse.

Det går lidt sløvt med at få broderet julekalenderen til Alexander - og nu begynder tiden altså at stramme ind. Jeg skal jo også have bagbeklædning på, så nu må jeg snart få hanket op i mig selv. Tiden driller bare i øjeblikket, jeg er temmelig træt om aftenen for Frederik larmer om natten, og der er mange ting som skal nåes inden jeg træt kan sætte mig i sofaen. Og så er man tit bare FOR træt, især fordi jeg skal koncentrere mig om broderingen....

Jeg har fået for- og bagstykke færdig på trøjen til Alexander, men det ser forkert ud da stykket mellem hals og skulder er meget lille. Og jeg har bare en fornemmelse af at det ikke bliver godt, men jeg orker ikke at pille op lige nu, så den er blevet lagt over i TO DO bunken (sammen med en frygtelig masse andet).

Jeg har så mange ideer - men mangler 5 timer ekstra i døgnet....suk....

I øjeblikket samler jeg inspiration på en masse blogs, bl.a. Karen Klarbæks verden - Marie Marie Marolle . Karen og Marie er utrolig inspirerende og har en masse DIY's (vejledninger) til hvordan man laver en masse kreativt. Hver gang jeg har været inde og snuse, får jeg den største lyst til at fare ind på kontoret og lave en hel masse spændende. Problemet er bare at jeg falder over vasketøj, legetøj, hunde og børn inden jeg virkelig NÅR ind på kontoret....og så bliver man ligesom distraheret af en masse andet!