Sider

søndag den 26. juni 2011

At kravle

er Frederiks nyeste bedrift. Der er bare sket så meget den sidste uge - lige fra at kunne rejse sig til siddende stilling, rejse sig op af ting, til nu at kunne kravle. Heldigvis har han gjort alt dette mens jeg stadig er på barsel, og har set det første gang. Jeg gik bare glip af mange af de ting med Alexander....og det var jeg ked af!

Overvejer i øjeblikket at lave et lille loppemarked herhjemme. Vi har så mange ting som er for gode til at blive smidt ud, men bare ikke bliver brugt. Og nu hvor jeg går hjemme alligevel indtil 26. august - kan jeg jo ligeså godt få solgt lidt ud af det.....men nu må vi lige se hvad der sker!

Skallerup Klit

I tirsdags tog vi afsted til Skallerup Klit i Nordjylland. Vi havde booket to overnatninger i et feriehus hos feriecentret med samme navn. Vi nåede færgen to timer før planlagt da Dennis blev før færdig på jobbet, han stod hjemme i indkørslen 10 minutter før afgang, hvilket så også resulterede i at vi (jeg) glemte hans barbermaskine, shampoo mv. Jeg havde regnet med at han selv ville pakke det, men det glemte vi lige i forvirringen over at skulle ud af døren på relativt kort tid ;-) Vi drønede lige ind på færgen, og kastede os mere eller mindre over den eddike dyre mad på færgen


Huset var bare top-dollar, meget pænt og rent og det lå 1 minuts gågang fra selv feriecentret. Det kunne ikke have været bedre





I selve feriecentret var der et vandland og svømmehal, Spar butik, hal, diverse aktiviteter for børn a la "lav dine egne bolsjer - mal en elefant osv" og et kæmpe legeland som var perfekt for Alexander. I kælderregionen var der bowling og en irsk pub. Man kunne uden problemer have brugt 1 uge der...

Frederik i legeland....kæmpe succes med alle de bolde for både store og små børn. Vi fik banket hinanden i bordtennis, mens ungerne legede. Det var lidt sjovt at se hvor forskellig man er som forældre....der er dem (som os) som kravler med rundt i legelandet, og så er der dem der sidder med deres smartphone eller bog, og dårligt lægger mærke til deres børn!!! Hvorfor tager man så afsted?

Engang imellem var det lidt hårdt at køre i bil for ungerne - så det krævede sine kanelsnegle og mariekiks - og lure i autostolen



Vi havde en rigtig dejlig tur, og jeg tror bestemt ikke at det er sidste gang at vi besøger Skallerup Klit feriecenter. Det er tæt på Vesterhavet, man må have hundene med, der er masser af aktiviteter og Hjørring, Lønstrup m.v. er fede byer at besøge. Vi anbefaler det til børnefamilier - og håber at kunne komme derop en anden gang.

fredag den 17. juni 2011

Kontor

Vores kontor ligger i samme værelse som legeværelset i stueetagen. Der er en skillevæg imellem for at forsøge at holde legetøjet i det bagerste rum - ikke fordi det lykkes særlig tit, men man har vel lov at drømme :-)

Nå men jeg har været rigtig led og ked af min hjemmearbejdsplads, især fordi skrivebordet ofte blev brugt til aflægning. Det kom altid til at rode og der var ikke særlig hyggeligt at være. Det generede mig også fordi vores gæster (som ofte har børn) for det meste er inde på legeværelset eller går forbi rummet. Så derfor begravede jeg mig i mit BOLIG magasin i et par uger for at få gode ideer. Mit budget er lille, og derfor faldt valget selvfølgelig på IKEA - og se hvad jeg har fået udrettet for 1200 kr.

FØR
Jeg nåede lige at rydde bordet inden jeg huskede at tage billedet, men hvis du forestiller dig en symaskine, papirer i flere bunker, lidt tøj og legetøj, får du vist et maget godt billede af hvordan der så ud.

EFTER



Til højre er min arbejdsplads (og Dennis når han skal "surfe" lidt), og til venstre har jeg lavet en tegne/opgave plads til Alexander. Vi har fået nogle opgaver fra hans talepædagog. Det er faktisk bare nogle spil, men de skal jo laves og stuen indbyder til alle mulige andre aktiviteter. Så jeg tænkte at vi laver en plads til ham også - det kan være at han ligefrem begynder at kunne sidde stille ;-)
Vi har fået hver vores bladordner til vores papirer og andre små ting. Jeg tror at vi kommer til at bruge rigtig meget tid her - især når legetøjet er så tæt på. Frederik sidder i hvert fald i skrivende stund og leger på gulvet lige bag min ryg

Nu mangler jeg bare at få ryddet op i legetøjet - men det er jo en skrue uden ende, så det er ikke altid lige "sjovt" at gå i krig med. Men Alexander går til legetøjet på en hel anden måde når der er ryddet op, så jeg må hellere komme i sving!

onsdag den 15. juni 2011

At male

tager altså sin tid må man sige, men nu har vi da nået to sider ud af fire på huset - og det kommer altså til at se brandgodt ud



Det er lidt svært at se forskellen på det umalede og det malede. Men på sidste billede er gavlen umalet og noget lysere i det end det vi har nået. Jeg vil prøve at lave nogle bedre før og efter billeder på de andre sider....

I morgen drager min mor og jeg til Ikea. Jeg så i BOLIG Magasinet at IKEA har små lanterner i sorbet farver til 29 kr. Og dem kunne jeg godt bruge til bordene til min fødselsdag.....og så har jeg besluttet mig for at købe nyt skrivebord. Jeg har fundet et der er 2 meter langt og kun koster 379 kr - I LIKE....det vil give mig mulighed for at have arbejdsplads, lektie/male/tegne plads og nipsplads på samme tid. Derudover købe jeg en skuffe sektion til alt mit grej. Så skal jeg have nogle magasinholdere, æsker og hvad der ellers passerer på min vej gennem IKEA. Glæder mig som et lille barn til at få det indrettet....

mandag den 13. juni 2011

Oliventræer

Jeg fik købt mig disse to træer på tuskemarkedet i lørdags, og jeg er helt vild med dem. Jeg vil dog gerne sætte dem i noget andet, da de skal ind og stå i stuen om vinteren. Jeg gider ikke kigge på mælkejunger hele vinteren, måske Audebo Planteskole har noget jeg kan bruge. Jeg ved i hvert fald at det skal være høje krukker i sort eller mørkt tin.

fredag den 10. juni 2011

Grøn

Jeg er blevet vild med farven grøn - især Lime farven som er meget fremme i denne sæson. Jeg elsker PANG farver, og faldt derfor pladask da Sparegrisen i Asnæs Centret havde en voksdug. 2 meter for 80 kr. er jo lige til at overkomme - og så har man fået lidt lækkert at kigge på


Efterhånden bruger jeg faktisk rigtig meget tid ved vores spisebord - og derfor er det rart når det er lidt lækkert at sidde der. Lige nu vimser jeg rundt på Trendsales - jeg har fundet mange lækre Molo bluser og dragter til drengene, og jeg har også selv sat en masse til salg derinde. Tag et kig - mit brugernavn er sarahmunch - måske noget frister?

I morgen er der traktortræk i Svinninge (hvor bondsk kan man snart blive) og Alexander glæder sig helt vildt meget. Desværre må han ikke sidde med under trækket, men så må vi kigge på og heppe fra sidelinien. Bagefter skal Dennis og jeg ind og se speedway i Parken - vi har fået nogle VIP billetter med mad og hele baduljen. Så det bliver rigtig spændende at prøve...

Jeg fik lavet mine invitationer færdige i går - og har snart fået sendt og afleveret dem allesammen. Jeg glæder mig rigtig meget til at feste med familie og venner, og jeg er sikker på at det nok skal blive en god dag. Vi håber i hvert fald på SOL...

Nu vil jeg være lidt krea og komme videre med sjalet til min mor. Jeg har nemlig et nyt projekt som jeg gerne vil i gang med. En bluse med kimono ærmer, opskriften er fra et hæfte fra Hendes verden som jeg har lånt af min svigermor.

Den skal strikkes i noget garn som jeg købte for længe siden i Brugsen. Det er multifarvet med turkis/blå som bundfarve....spændende (især at se hvornår jeg nogensinde bliver færdig med den). Heldigvis skal den strikkes rundt på rundpindene helt op til ærmerne. Så går det altså lidt hurtigere....

søndag den 5. juni 2011

Fars dag

Skal da uden tvivl fejres med morgenbord i solen. Tilstanden er jo nærmest Gran Canaria'sk - ungerne har gave parat til farmand. Et styks klovn spil og så kommer postmand Per med noget forhåbentlig senere på ugen. Hvad det er, vil jeg ikke røbe endnu, men jeg skal nok vise billeder af det senere.

Rigtig god fars dag allesammen :-)

fredag den 3. juni 2011

Hvad er det?

Er der nogen af jer der kender denne underlige beplantning som er begyndt at indtage min terrasse?


Leg

Vi leger det meste af vores fritid - og jeg fandt i Netto en madras som kan foldes sammen (smart hvis pladsen er trang). Den har jeg placeret i hjørnet af stuen med legetøj, puder, tæpper og andre hyggeting. Og det er altså et hit...



Der er efterfølgende kommet et legetæppe på gulvet for Frederik har tendens til at skulle ud over kanten af madrassen :-) 

Vi kravlede op i legetårnet forleden aften. Det var rigtig hyggeligt at sidde oppe i huset alle tre. Alexander blev nærmest helt "huslig" og hentede en kost så gulvet lige kunne blive fejet inden vi satte os :-) Lidt gener fra mor har han altså fået - det er ikke kun traktor det hele!



Til august når begge unger bliver passet, skal jeg lige have givet legetårnet en ordentlig omgang med en pensel og noget olie. Træet er bare så tørt - så jeg skal da nok bruge omkring 5 liter (der er jo også meget træ). Jeg skulle have givet det sidste år, men pga bækkenløsningen og kæmpe maven kunne jeg simpelthen ikke. Og det duer ikke en weekend hvor ungerne er hjemme - jeg kan lige se Alexander med en pensel - Frederik der sidder og leger på græsset - og mig der kigger den anden vej.....det kunne godt blive en efterligning af aftenen før Frederiks barnedåb. Vi var lige i gang med at gøre lidt rent, og ungerne leger lidt inde i stuen (Frederik var 5 måneder). Lige pludselig råber Alexander: "MOR, Frederik har tegnet sig i hovedet". Ikke lige den besked man har lyst til at få når man skal op til døbefonten dagen efter. Jeg kom så ind til det her:


Og selvfølgelig med sprit tusch - hvad ellers?! Men med lidt skrubben og fnisen (jeg kunne ikke lade være med at grine af det for mig selv) så blev han da nogenlunde til næste dag. Det glemmer jeg simpelthen aldrig....

Jeg var inde på mit arbejde i forgårs og besøge min kollega. Det var rart lige at snuse lidt til det hele - jeg skal jo starte op den 26. august og så går det altså bare derud af. Der er stadig et stort arbejdspres, og kommunikationen mellem os og de konsulenter der skal give os en masse beskeder, er desværre ikke blevet bedre. Så der er en masse fejl som hele tiden skal rettes op - og det er spild af tid. Men den tid, den sorg - forhåbentlig kan jeg beholde hjemmearbejdspladsen. Min kollega og jeg kan i hvertfald ikke undvære den. Den dag man arbejder hjemme - får man lavet 3 gange så meget som inde på kontoret hvor man konstant forstyrres.... 

Jeg er startet op til volley igen - og hold da op hvor var det skønt at spille. Jeg kunne nærmest ikke forlade banen igen, og jeg glæder mig vildt meget til Høvestævne. Det bliver så fedt at spille (forhåbentlig) en masse kampe. Men jeg er da godt nok en anelse øm i skroget.....jeg har selvfølgelig også kun været ude og løbe 2 gange siden jeg fødte Frederik - mon ikke det har noget at sige ;-)