Sider

fredag den 28. september 2012

Rasmillas ynglingsgarn

Jeg har foelsket mig rigtig meget i Rasmillas ynglingsgarn, som kan fås her. Det er tyndt, men super lækkert at arbejde med, og rigtig lækkert blødt når det er skyllet op.

Jeg har lovet to kollegaer, at strikke Tinas tørklæde til dem, og garnet kom i går. Elsker bare at modtage pakker ;-)


Spændende farver at lege med, og jeg glæder mig til at komme i gang. Det ene tørklæde skal laves i den originale udgave med tre farver


Den mørke er Figen og den lyserøde hedder Candyfloss, og borten skal være råhvid 

Det bliver rigtig godt, og jeg tror at hun har valgt helt rigtigt ved at bruge Figen til bund, og Candyfloss til striberne. Så bliver det ikke for meget barbiegirl - for det er slet ikke hendes stil.

Det andet tørklæde skal være i to farver

Olivengrøn bort og hindbærrød bund. Farverne kommer slet ikke til sin magt - taget med iPhonen

Den hindbærrøde er rigtig rigtig flot, og den kunne jeg godt se i andre projekter. Jeg håber at Rasmilla snart har farvekort på lager igen, for der er flere som har ytret ønske om et tørklæde, men de vil gerne se farverne sammen. Og det kan jeg godt forstå, da det kan snyde rigtig meget.

Til mig selv er jeg jo i gang med Camomille - jeg er ikke nået særlig langt. De fleste aftener er jeg først færdig med at putte børn omkring kl. 21.00 - lømlerne vil bare ikke sove i øjeblikket, men fra i næste uge er min arbejdstid ændret væsentligt, og vi SKAL være kørt hjemmefra kl. 07.00. Ellers har vi være vant til at tage den med ro, men det kan vi desværre ikke mere. Jeg håber så, at børnene vil kunne sove lidt tidligere og at jeg ikke dratter omkuld sammen med dem, så jeg vil få lidt tid til mine krea projekter. Jeg vil nemlig gerne have hevet symaskinen frem igen.... 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar