Hvem der bare lå under dynen....

Hold nu op det er godt nok koldt. Især når man skal skrabe is af bilen om morgen, når man allermindst har lyst til at bevæge sig udenfor, når man sidder hele dagen på kontoret og fryser fordi man er nødt til at sidde stille (ikke dermed sagt at jeg misunder dem der arbejder udenfor - overhovedet - kun om sommeren), når man bor i et hus som er vildt dårligt isoleret i stuen, og der derfor nærmest aldrig er mere end 17 grader når det er vinter, når man kommer hjem med to mega sultne børn som flår køleskabet op inden man når at få jakken af - så er det altså stadig koldt fordi man ikke har kunne putte sig under tæppet og have ondt af sig selv.

Nu begynder vi også at kunne mærke at vi har hvalp. ALT bliver spist. Bøger, farvekridt, Schleich dyr, ledninger - you name it!
Han er over det hele, men stadig vildt nuttet når han ligger og putter på sofaen. Ja, jeg skrev sofaen. For vi er blevet sådan nogle hvor det er okay at dyret ligger i sofaen. Åbenbart.....han er nu også sød, og bliver jo heller ikke lige så stor som de andre.
Men han er en ged - og springer ret højt efterhånden

Hvis nu jeg står helt stille, så ser de mig nok ikke!

 

 

MIN stol....

 



Og en morgen tog Dennis ham i at stå oppe på bordet og spise havregryn. Bandit siger jeg bare....

Jeg får strikket lidt. En lille smule om ikke andet. Har lige afleveret et tørklæde til en kollega. Strikket i Rasmillas ynglingsgarn i jeans, lyseblå og råhvid. Farverne klæder hinanden, og de er populære inde på jobbet

Jeg har bestillinger på to der er en halv gang størrer og i grå nuancer. De er rigtig flotte, og jeg tror også at min mor skal have et - og det kunne også godt tænkes at jeg blev enig med mig selv om at lave et - når jeg er færdig med Camomille, lang cardigan og 1000 andre projekter som venter på mig. Og når jeg har holdt en pause med dem. For nu er de ved at være kedelige at lave.

 

Når vi skal på ferie tager jeg nok Camomille med ned og får det lavet færdig. Garnet fylder ikke så meget og det er jo strik med hovedet under armen, når man altså har fundet ud af at læse Isagers opskrifter.

Rasmillas ynglingsgarn

Jeg har foelsket mig rigtig meget i Rasmillas ynglingsgarn, som kan fås her. Det er tyndt, men super lækkert at arbejde med, og rigtig lækkert blødt når det er skyllet op.

Jeg har lovet to kollegaer, at strikke Tinas tørklæde til dem, og garnet kom i går. Elsker bare at modtage pakker ;-)

Spændende farver at lege med, og jeg glæder mig til at komme i gang. Det ene tørklæde skal laves i den originale udgave med tre farver

Den mørke er Figen og den lyserøde hedder Candyfloss, og borten skal være råhvid 

Det bliver rigtig godt, og jeg tror at hun har valgt helt rigtigt ved at bruge Figen til bund, og Candyfloss til striberne. Så bliver det ikke for meget barbiegirl - for det er slet ikke hendes stil.

Det andet tørklæde skal være i to farver

Olivengrøn bort og hindbærrød bund. Farverne kommer slet ikke til sin magt - taget med iPhonen

Den hindbærrøde er rigtig rigtig flot, og den kunne jeg godt se i andre projekter. Jeg håber at Rasmilla snart har farvekort på lager igen, for der er flere som har ytret ønske om et tørklæde, men de vil gerne se farverne sammen. Og det kan jeg godt forstå, da det kan snyde rigtig meget.

Til mig selv er jeg jo i gang med Camomille - jeg er ikke nået særlig langt. De fleste aftener er jeg først færdig med at putte børn omkring kl. 21.00 - lømlerne vil bare ikke sove i øjeblikket, men fra i næste uge er min arbejdstid ændret væsentligt, og vi SKAL være kørt hjemmefra kl. 07.00. Ellers har vi være vant til at tage den med ro, men det kan vi desværre ikke mere. Jeg håber så, at børnene vil kunne sove lidt tidligere og at jeg ikke dratter omkuld sammen med dem, så jeg vil få lidt tid til mine krea projekter. Jeg vil nemlig gerne have hevet symaskinen frem igen.... 



Strikket af kærlighed

Jeg har syslet med en lille ting til et menneske som betyder meget for mig. Hun er min gamle dagplejemor, og har igennem mit liv været som en bedstemor for mig. Hun ringer ofte for at høre hvordan vi har det, og da hun og hendes mand var mobile, kom de også på besøg. Vi bor desværre 1 times kørsel fra hinanden, så jeg får ikke besøgt dem særlig tit.
Men jeg har så mange minder fra mine ferier hos dem. Hendes mand har altid haft akvarier som hobby, og jeg har brugt mange timer på sidelinien. De har et kæmpe hjørneakvarium, som bare er SÅ flot. Og jeg er altid vildt betaget af at sidde og opdage nye fisk - og få en lille sludder med bedstefar om de forskellige arter.
De er efterhånden i midten af 80'erne, og jeg aner at tiden begynder at rende ud. Det gør ondt - for de repræsenterer en tryg del af min barndom, og jeg kan slet ikke forholde mig til at minderne bliver svagere. Når jeg besøger dem, bliver jeg lige suget tilbage i tiden og jeg hygger mig gevaldigt, men jeg ser også at kræfterne ikke er hos dem mere....

Jeg har lavet et Tinas tørklæde til bedstemor, og jeg ved at uanset om hun kan lide farven eller ej, vil hun sætte stor pris på den kærlighed som er strikket ind i tørklædet.
Jeg sender det i morgen, og glæder mig til at have hende i telefonen på lørdag...hvem der bare kunne stoppe tiden!







- Posted using BlogPress from my iPad