Fejl #1

Hvis du gerne vil fortsætte med at bruge dine strikvanter, så tjek lige at de ikke ryger med i tørretumbleren!




- Posted using BlogPress from my iPhone

Spontanitet og køleskabsbræk

Vi elsker at være spontane her i huset. Som at sidde en tirsdag morgen kl. 8.00 ved morgenbordet, kun den ene har ferie, men døre skal aldrig lukkes, så efter et hurtigt opkald, bad, påklædning, pakning og hvad der ellers skal til....var vi i bilen på vej til Legoland.
Hold nu op det var et hit. Og hold nu op hvor vi hyggede. Der var ikke særlig mange mennekser, bortset fra tyskere og hollændere, solen varmede og ingen kø ved aktiviteterne. Dejlig afslappet og en god oplevelse for ungerne.

 

Safaribilerne er altid et hit, og turen er spækket med flotte dyr

 

Vi havde nær aldrig fået hevet ham op af bilen igen....

 

Nok verdens fedeste legeplads - Duplo i børnehøjde

 

Fut fut - brødre på tur i minerne

 

 

 

Og selvfølgelig skulle der bygges dagen efter

 

 

Frederik snakker stadig om Legoland, og lur mig om vi ikke finder på at tage derover igen. Måske med en overnatning på Hotel Legoland - det ER altså rigtig fedt for børn og voksne der aldrig vokser op!

 

Ellers kører dagene bare tju-bang der ud af. Jeg når nada i hverdagene - hvis jeg er heldig bliver der strikket en enkelt pind eller to, eller læst et par linier i Jussi Adler Olsens nyeste bog "Marco effekten".

 

Jeg har måtte slækket lidt på forventningerne til rengøringsstandarden i huset. Det er simpelthen umuligt at have et pænt rent hus - I give up! Men kun fordi det giver mig stress. Jeg stresser over at støvsugeren SKAL ud at køre hver dag, at der ligger afgnaskede bolde, giraffer, toiletruller OVERALT, at maden skal være sund/lækker/farverig/sjov/ogrendmig for at mine børn vokser op i kernefamilien.

Stresser over, at hvis jeg ikke kommer først ind i køkkenet når vi kommer hjem, men lige skal bruge 5 min på at slæbe tasker/flyverdragter/huer/tegninger/Buller/æbleskrog ind i huset, ja så har køleskabet åbenbart kastet op ud over mit køkkenbord/gulv. Og så kan man bruge energi på at være hidsig/rydde op/hive bananer ud af munden på Buller/sparke til legeklodser og tørre op. Det dræner godt nok lidt på energikontoen og jeg ville ønske at vi havde en Aupair ting!

Hun/han skal ikke bruges til unger men til alt det andet man skal nå.....

 

Men det er en drøm der aldrig kommer i opfyldelse, så kære venner/bekendte/ogandetskravl når i kommer på besøg.....så tag en sneskovl med så i kan bane jer vej igennem huset. I just say!

Legoland here we come...

En spontan fridag fra Dennis side har udløst en tur til Legoland. Vi er der snart, og det begynder at krible i maven på ungerne. Frederik aner ikke hvad vi snakker om, men ævler bare med især om flyvemaskiner.
Jeg tog lidt beskæftigelse med på vejen




Det skulle gerne blive en cardigan en dag....jeg glæder mig i hvert fald til resultatet. Garnet er Blackhill højlandsuld i farven Græshoppe fra Garnudsalg.dk

- Posted using BlogPress from my iPhone

Påske

Vores påske startede med syg Frederik som kastede op og havde diarre og vi måtte aflyse to aftaler. Lørdag besøgte vi mosser i Dragør. Super hyggelig dag med lækker mad som man spiste alt for meget af









Søndag gik turen til famserne hvor mere lækker mad ventede. Heldigvis ikke traditionelt påskebord men tarteletter, steg og fromage. Mund - endnu en gang spiste man mere end sultne børn i Afrika har tilsammen. Shame on me....
Påskeharen havde været på besøg i det dejlige vejr, og vi måtte ud og lede










Han havde været rigtig flink og gemt to store påskeæg som blev nydt med stor fornøjelse.

I dag er det bare hygge/hjemme/lave småtings dag, og Frederik har været med i garagen. Det må have været hårdt at være til påskefrokost i går for det her skete mens han spiste frokost i dag




Så nu bliver der ladet op på sofaen i fred og ro....det er hårdt at være en lille mand :-)

Gran Canaria 2013

Gæt hvem der stod op kl. 03.15 lørdag morgen, fik 5 minutters søvn under landing i Las Palmas, og først faldt i søvn kl. 19 (20 dansk tid) - jep du har helt ret. Frederik den søvnløse!
Flyveturen til paradis foregik i helvedes forgård. Frederik den søvnløse holdt os vågne og i gang alle timer, bortset fra de 5 minutter landing tog. Festligt!

Vel landet på hotellet og i, i følge vores mening, de bedste lejligheder. Tæt på restauranten og med bedst sol fra morgen til aften. Alexander har hurtigt lært at finde vej. Bobo har store problemer, og besøger gerne et par andre lejligheder i hans søgen på sin egen. Jeg tror det er en påstand om at få flere bekendte!

Der er blevet svømmet med nærdødsoplevelser, i hvert fald fra mine øjne, og vi har fået benyttet os af allinclusive. Dennis i stor stil at dømme ud fra de drinks paraplyer og sværd der nu befinder sig på kommoden.

Alexander har fået sig en legekammerat, Nikolaus (I'm not kidding) fra Føllenslev, og de har hygget sig med lidt boldspil. Han har også fået sig de obligatoriske tusser på armene.




Frederik de frygtløse og moderen med nærdødsoplevelser gik tidligt i seng, og stod op klokken 05 søndag morgen. Kl 06 lykkedes det os at vække mormor, og Los Bobos. Kl. 6.30 opgav festlige Bosse at sove længere. Så er vi i gang til en ny dag.






Søndag
Dagen gik med trampen op til nærmeste shopamok center søgende efter sommer sko til ungerne. Intet lykkes og Alexander havde kun vand i hovedet, så ham og jeg "løb" hjem til ALTAMAR for at springe i nærmeste pool. Vi hyggede lidt alene og stødte senere sammen med resten af slænget som havde været på Barbacoa og lege.


Det trak op til dårligt vejr, og der blev summet i både lidt og poolområde om decideret orkan. Afblæst men dårligt vejr på vej. Det kom, det så og det sejrede. I storm og blæst, ALTAMAR er bedst! Eller noget. For døre og vinduer er godt nok en kende utætte, og med blafrende gardiner gik Frederik og jeg til køjs, mens Company så klovne show. Der blev sidst på aftenen varslet om at liften ville holde stille, og da restauranten på den foranledning blev tom som en Fona butik når Elgiganten holder føs'dag, drog de sidste rejsende hjem til hytten. Et par kufferter var nær blevet mistet om natten, eller det var i hvert fald hvad Los Bobos drømte.

Mandag
Vi står op til ok-vejr. Hvilket i vores term betyder ingen regn. Men masser af skyer som ser meget tunge ud. At sætte hår er spild af krudt, det kommer helt automatisk til at ligne den høstak man hver dag forsøger at sætte.
Afsted til sumpen for at lede efter de manglende sommer sko. Hvorfor spørger du? Det er jo dårligt vejr Sarah. Ja da, men det er nemmere at tørre cloks og flipflappere end gummisko, og Alexander har stort set aldrig særlig meget tøj på da han helst opholder sig i poolen.
Vi, minus Los Bobos som skulle på besøg hos legekammeraterne, nåede lige at komme tilbage til hotellet før det her skete


Resten af dagen foregik indendørs med iPad hygge...

Tirsdag
Vi er begyndt at stå op i lidt mere humane klokkeslæt, så omkring kl 7 vækker vi resten af hotellet. Vi drikker gerne lige en kande kaffe før vi går op til det overdådige morgenbord.
Dennis og Los Bobos vil en tur på marked i Arguineguin. Det er bare lukket pga vejret, men derfor kan man godt besøge Jan på Vovo bar.
Og det gjorde de. Los Bobos kom tilbage efter 4 timer - alene. Og imponerende nok havde han fundet lejligheden selv. At dømme efter det sprog han talte, så mistænker vi ham for at have fået hjælp.
Ellers var vi i poolen, eller Alexander var. Vi andre holdt skarp øje.
Dennis kom et par timer efter i løjerligt humør. Han havde vist fået sig et par af de der drinks med paraplyer.

Onsdag
Endelig har vinden lagt sig. Nu har vi kun skyer og humøret er steget adskillige grader. I vores gode humør beslutter vi os til at trampe ned til Amadores stranden, og meningen var at vi skulle være fortsat til Puerto Rico. Det blev aldrig til noget. Vi sad fast på en restaurant og da Alexander var flad som en pandekage, og havde brugt det meste af dagen på at brokke sig, så vi tog en taxa til hotel med klapvogn, skovl, spand, krokodille og hvad vi ellers havde fået samlet sammen.
Alexander og Dennis snuppede en kort tur i poolen,og bagefter skulle Frederik lige dyppes. Xander måtte endnu engang nuppe en lur på sofaen. De nødvendige 10 timer bliver ikke indhentet om natten, og så må man jo lige have sig en morfar.
Vi spiste lidt sent - papegøjeshow kl. 21 med fotoshoot skulle opleves. Den sjoveste oplevelse var dog at Los Bobos crashede 3 damers bord da han skulle finde vores. Også selvom vi sad der, kunne vi ikke spottes. Han undrede sig overhovedet ikke over de 3 kæmpe colaer han var omgivet af....

Vi fik taget super gode billeder af la familia med pacos, et dejligt minde om denne tur.

Resten af dagene er lidt i en tåge. Jeg fik ikke skrevet mere og nu kører hverdagen bare for fuld hammer og jeg kan ikke huske hvad jeg lavede i går.  Men vi brugte dagene på at bade, spise, drikke og gå lidt ture. Alexander fik legekammerater og ham så vi stort set ikke i flere dage. Det gik dog lidt i sig selv efter han lånte min telefon, som så fik sig en svømmetur i poolen!
Den stod desværre ikke til at redde....men så var der fred så længe :-)

Hjemturen var dog lidt mere spændende end højest nødvendigt. Det Thomas Cook fly vi skulle med, var kaldt til rep, så istedet skulle vi flyve med en af deres samarbejdspartnere (WTF!!). På vej ud mod flyene håber jeg inderligt, sammen med en anden dame, at det er et af SAS flyene vi bliver hældt af ved. Til nøds et Novia eller lignende. Men NEJ. Det er et flyselskab der ikke vil give sig til kende. Det vil sige at vi bliver hældt af ved et hvidt fly. Uden logo, farver eller andet der tilkendegiver hvad vi flyver med. Jeg er SÅ tæt på ikke at stige ombord....men kridhvid i fjæset går jeg den lange vej op af trappen.
Flyet er GAMMELT. Personalet er lettisk/russisk/whatever. Og jeg er ved at skide grønne grise af skræk. Jeg flyver KUN med fly der bliver serviceret af SAS, og det tvivler jeg stærkt på at dette blev.
Føj for en kat!
Men hjem kom vi - det varer dog et stykke tid før jeg skal ud og flyve igen. Spies har fået en røffel - det er bare ikke godt nok at sætte folk på et fly fra 2. verdenskrig. Jeg køber mig til tryghed og vil vide hvad jeg flyver med.....så om igen Spies/Thomas Cook. I ser ikke mig foreløbig.

- Posted using BlogPress from my iPad

3-2-1 NU

Sidste dag på jobbet. Har bagt lækker smækker chokoladekage til de kollegaer som gider deltage i min afsked til et andet team. Jeg er sikker på at der vil være en grædemur, for hvad skal de dog gøre uden min tilstedeværelse i hverdagen. Mine højlydte grin som kan høres på den anden side af gangen, trods en væg med to toiletter. Okay, måske kommer de ikke lige til at savne det....

Anyway så har jeg ventet på denne dag siden jeg blev opsagt den 30. oktober 2012 og fik en ny stilling den 30. november 2012. Sådan 4 måneder kan være svære at komme igennem, især når man har svært ved helt at engagere sig i et job, som man er blevet bedt om at skulle forlade.
Men NU er det slut. NU afslutter jeg hele pivtøjet, kyler bunken over på det andet skrivebord, pakker computer, skærm, papirklips og nullermænd og rykker ned til stol med en ny betegnelse som jobrotations fitelihut! Eller det vil sige - jeg gør det først om 6½ time - men det er SNART. Og når jeg så har været jobrotations fitelihut i 6 timer - så skrider jeg på ferie i 14 dage :-) Nemlig ja....

Indlæggene her på bloggen skriger lidt til hinanden. Der går lang tid imellem jeg får skrevet noget, men det er bestemt ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om. Sagen er bare den, at jeg oftest får mine ideer når jeg støvsuger, hænger tøj til tørre, tørrer hundebæ op og hvad den dejlige hverdag ellers giver mig af dejlige opgaver. Og når jeg så kommer til et tidspunkt hvor jeg endelig har tid til at nedfælde det jeg har gået og gnægget af grin over - så kan jeg fandme ikke huske det! Hva ba! Over vejer lidt sådan en lille fin maskine man kan snakke ned i - nok kaldet en diktafon - for så kan jeg altid knævre løs med hovedet inde i vaskemaskinen, og senere på natten aftenen få skrevet det her!

Drengene? De har det fint. De kører bare rundt i Gangnam Style, kravler ind i køleskabet, laver pool på badeværelsesgulvet, slås om de to iPads vi har i huset (hvorfor? én til dig, én til mig!!!) og slæber marken med ind i stuen. De er nu allesødest når de sover når de leger sammen UDEN at rive hovedet af hinanden, slå med en skovl eller lave et karate spark!

Buller? Smadder sød stadigvæk. Altså bortset fra når han laver huller i Ninja trøjer, slæber døde dyrs knogler ind i min stol, skider og det løse på gulvet selvom han lige har været ude, og andre småting.

Dennis? Han har også svært ved at kende dag fra nat, og få hold på alle aftaler. Men we can do it and we do!

At give...

Jeg/vi går ikke rigtig op i spil til diverse konsoller, men vi har en Wii og en sjælden gang går vi amok i tennis, bordtennis, cykling, flyvning, "smideremotenigennemhuset" og hvad man nu ellers kan kaste sig ud i. Så vi følger ikke med i hvad der er IN hos ungerne - indtil Alexander har snakket, snakket og så snakket lidt mere om et eller andet fantastisk spil. Det hotte i øjeblikket over hele verden (bare ikke lige hjemme hos os) er Skylanders. Og Alexander har selvfølgelig prøvet det hos en legekammerat - både godt og ondt at de besøger hinanden, det har det med at koste forældrene penge!!!

Så nu kender jeg én der bliver glad i eftermiddag når han bliver hentet

Jeg troede kun at det kunne fåes til Playstation og Xbox. Som vi selvfølgelig ikke har. Og derfor har jeg trukket det lidt i længden da jeg ikke synes at jeg gad ofre 1500-2000 kr. på en konsol. Men så blev jeg klogere. Det kan nemlig også fåes til Wii (JUBIIII). Så jeg blev 500 kr. fattigere ved at gå i Føtex #!"%&dumme butik%#"!/&  - men er nu ret sikker på at jeg får en overdrevet glad dreng i eftermiddag. Og så ved jeg også hvad jeg skal lave indtil sengetid.....og nu er jeg sådan en type der godt kan gå hen og blive lidt bidt af spil. Så det kan være at der bliver kamp om remoterne :-)

Darth Wader is in da house

Den der lille forårsforkølelse som jeg regnede med at jeg havde indfanget. Den er åbenbart af lidt større kaliber end beregnet. Dag nummer 4, og stadig en anelse feber og nu belejret af Darth Wader. Det lyder i hvert fald som om han har slået lejr i mine lunger, og nu sidder og hvisker forbandelser over Luke Skywalker. Det forklarer måske også hvorfor det gør ondt hver gang jeg trækker vejret!
Nogen der ved hvordan man fjerner en Darth fra hans nye rumskib?


- Posted using BlogPress from my iPad

Nemesis bites back

I mit stille sind har jeg gået og hygget mig med ikke at være en af de influenza ramte. Jeg har undret mig, da jeg altid og jeg mener altid, bliver syg 3 dage efter en af ungerne. De har været igennem for et par uger siden, og jeg lavede High five med mig selv da dag nummer 4 passerede, og ingen sygdomstegn havde vist sig.
Det har jeg levet højt på. Lige indtil i dag. For nu er der da noget på vej. Det kom snigende i løbet af formiddagen og her sidst på eftermiddagen kan jeg ikke hoste bare en lille smule uden at det gør vældig nas. Samtidig føles det som om jeg er kørt over.
POKKERS!!!!
Jeg har et vigtigt møde i morgen, det vedrører mit nye arbejde, og jeg skal bare afsted. Men hvor nemt er det lige at skulle vidensdele når man dårligt orker at tjekke facebook eller dette indlæg for fejl???

Nemesis har virkelig gemt sig under min seng og lyttede til min højrøvede tanker!!!


- Posted using BlogPress from my iPhone

Boys boys boys

Da jeg fik mine børn, og de begge var drenge, tænkte jeg med det samme; yes.... Ingen tøjkriser kl. 06 hver morgen, ingen krav til hvordan hår, fødder og tænder gør sig ud! 5 år efter Alexanders ankomst til livet blev jeg noget klogere.
De første og sidste sætninger der kommer ud af hans mund hver dag, handler om hvad han skal have på. Og her snakker vi ikke om tilfældige stykker tøj som ligger og flyder i skuffen. Nej. Der bliver udspecificeret hvilke cowboybukser, t-shirt (og kun t-shirt) og for Guds skyld SORTE strømper, der skal lægge klar til afgang.
Og det stopper ikke her. For garnet skal sættes. Strithår. På en hel bestemt måde, som diktateres foran spejlet. Og bestemt slags jakke og SKO. For de er seje. Varme vinterstøvler er totalt last year, Hummel sneakers rocks uanset de -10 grader DMI lover.

Det er lige før jeg tror en pige ville være nemmere?!

- Og jeg aner lidt lighed hos lillebror....ikke alt kan tages på kroppen mere uden kamp!


- Posted using BlogPress from my iPad