I øjeblikket er vi nødt til at lyve for Alexander når han skal sove, og jeg bryder mig bestemt ikke om det. Han sover i smørhullet og vi ligger sammen med ham indtil han sover. På det seneste er han dog begyndt på at vi skal love ham at vi bliver liggende, og ikke går ned når han sover. Nogen gange er man endda nødt til at tage tøjet af før han accepterer det. Jeg har de fleste gange startet ud med at sige at jeg går ned når han sover, men så falder han ganske enkelt i søvn. Og han græder og bliver ved indtil man siger at man nok skal blive liggende. Enkelte gange er han så vågnet i løbet af aftenen og kommet ned efter os.
Jeg hader at lyve for ham, men hvad skal man ellers gøre når han bliver så ked af det???
Vi har ingen problemer i familien eller børnehaven så jeg undrer mig over det store tryghedsbehov. Måske alderen?? Eller er det bare hans behov? Jeg er selv tryghedsnarkoman...
Ellers har vi døjet med øjenbetændelse i stor stil.... Frederik har været mest medtaget, men han har også nogle kindtænder på vej som driller...
Billederne viser en træt Frederik på indkøb, pilleri i fars lastbil og medtaget af betændelse...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar