Sider

fredag den 13. april 2012

Så vender vi kajakken...

Alexander har ligget og slænget sig imellem Dennis og jeg om natten, og Frederik har sovet i sin seng ved siden af mig....men før påske fik jeg altså bare NOK. Nok af roterende kroppe, fødder der blev placeret i min mund og følelsesløse arme som havde ligget for længe igennem tremmerne i sengen.
Så vupit - ind på værelset med tremmeseng og unger. Det er gået ok - Alexander kommer luskende hver nat, og Frederik kalder 1 million et par gange hver nat. Jeg har brugt størstedelen af nætterne ved, at ligge på en legemadras på gulvet foran Frederik, der har jeg faktisk sovet helt accepterende.

I påsken har vi så haft et par slåskampe sammenstød der har drejet sig om nogle traktorer, mejetærskere og andet bonde gejl som var blevet placeret i stuen. Det har givet en del tumult, og til sidst fik jeg overtalt Alexander til at vi laver et værelse til ham oven på, hvor han kan have sit legetøj for sig selv. Og hvor der er forbudt for monstrer lillebrødrer. I morgen skal vi så i IKEA og købe 1600 Expedit reoler og diverse kasser, så vi kan få struktur over hverdag og legetøj. Dennis har lovet Alexander at der bliver flyttet værelse på søndag, men der skal jeg til landsdelsmesterskab i volley, så jeg håber lidt at vi kan nå det i morgen istedet - indrømmet....jeg vil rigtig gerne være med til at bytte værelse.

Nu håber vi så bare at han tør gider bruge det nye værelse - forhåbentlig bliver det så sejt at kunne være i fred for lillebror, kom vist til at love noget med at kunne låse døren, blev lidt desperat under en større skudsalve af traktorer! Så nu må vi se hvad der sker - han valgte værelset længest væk fra os - tilgengæld også det største af dem han kunne vælge imellem!

Fortsættelse følger...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar