Ugen har budt på masser af møder, kursus, planlægning og tid væk fra ungerne. Buller fik fjernet manddommen i håb om at han bliver lidt mere rolig. Og en kombi af en hvalp og en skærm resulterer i dette:
Ud med den - altså krukken, ikke kræet....
Jeg har også været en tur ved frisøren og ændret udseende. Så meget at der er nogle som ikke hilser mere! Bom...
Jeg tror at det primært er den mørke hårfarve. Det er nemlig længe siden at jeg har haft den hårfarve.
Jeg strikker som en besat når tiden er til det. Nu VIL jeg bare være færdig med det tørklæde jeg har kæmpet med længe. Og så er det slut med dem for en tid. Nu hænger de mig langt ud af halsen
Når jeg er færdig med det, skal det sendes til den nye ejer. En sød tidligere kollega som er gået på pension. Og så skal der strikkes løs på min græshoppe grønne cardigan... Jeg var tæt på at bestille mere garn i går ved Garnudsalg.dk - der var super tilbud men jeg lovede mig selv først at rydde lidt ud i lageret først. Der skal jo også være plads til det nye....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar