Hvem der bare lå under dynen....

Hold nu op det er godt nok koldt. Især når man skal skrabe is af bilen om morgen, når man allermindst har lyst til at bevæge sig udenfor, når man sidder hele dagen på kontoret og fryser fordi man er nødt til at sidde stille (ikke dermed sagt at jeg misunder dem der arbejder udenfor - overhovedet - kun om sommeren), når man bor i et hus som er vildt dårligt isoleret i stuen, og der derfor nærmest aldrig er mere end 17 grader når det er vinter, når man kommer hjem med to mega sultne børn som flår køleskabet op inden man når at få jakken af - så er det altså stadig koldt fordi man ikke har kunne putte sig under tæppet og have ondt af sig selv.

Nu begynder vi også at kunne mærke at vi har hvalp. ALT bliver spist. Bøger, farvekridt, Schleich dyr, ledninger - you name it!
Han er over det hele, men stadig vildt nuttet når han ligger og putter på sofaen. Ja, jeg skrev sofaen. For vi er blevet sådan nogle hvor det er okay at dyret ligger i sofaen. Åbenbart.....han er nu også sød, og bliver jo heller ikke lige så stor som de andre.
Men han er en ged - og springer ret højt efterhånden

Hvis nu jeg står helt stille, så ser de mig nok ikke!

 

 

MIN stol....

 



Og en morgen tog Dennis ham i at stå oppe på bordet og spise havregryn. Bandit siger jeg bare....

Jeg får strikket lidt. En lille smule om ikke andet. Har lige afleveret et tørklæde til en kollega. Strikket i Rasmillas ynglingsgarn i jeans, lyseblå og råhvid. Farverne klæder hinanden, og de er populære inde på jobbet

Jeg har bestillinger på to der er en halv gang størrer og i grå nuancer. De er rigtig flotte, og jeg tror også at min mor skal have et - og det kunne også godt tænkes at jeg blev enig med mig selv om at lave et - når jeg er færdig med Camomille, lang cardigan og 1000 andre projekter som venter på mig. Og når jeg har holdt en pause med dem. For nu er de ved at være kedelige at lave.

 

Når vi skal på ferie tager jeg nok Camomille med ned og får det lavet færdig. Garnet fylder ikke så meget og det er jo strik med hovedet under armen, når man altså har fundet ud af at læse Isagers opskrifter.

Juleoppyntning

Jeg tog en uplanlagt feriedag i går. Vi kom alt for sent op, og Alexander måtte fragtes til Naturskolen hvor de skulle op nissejagt. Så jeg blev enig med mig selv om, at jeg lige så godt kunne holde en fri dag da jeg ellers ville møde forfærdelig sent.
Og så tog fanden ved mig. Julepynten blev flået ned fra 1. salen, og det som jeg passer på blev sat på plads. Resten blev lagt på spisebordet til drengene. Så kunne de få lov til at bestemme hvor det skulle være. Og jeg glædede mig som et lille barn til de kom hjem. Havde lyserøde forventninger om hvor hyggeligt vi skulle have det med at sætte nisser på respektive pladser - lige som en Trip Trap reklame. Som om!!!
MIN - DU ER DUM - NEJ DET ER MIN - MOAAAR - JEG GIDER IKKE MERE - DUMME JUL - MIN MIN MIN - DUMME MOR - JEG VIL HAVE DEN DÉR - JEG VIL HAVE TÆNDT LYSET I LYGTEN PÅ MIT VÆRELSE..... osv osv osv.... OH my god, de søde børn blev jo transmogriffet indtil GREMLINGS, altså de onde af dem! Der røg lige de lyserøde Trip Trap reklame drømme....
Åh gud, hvordan overlever man når kalenderlyset skal laves og juletræet PYNTES!!!

Anyways, så fik jeg lavet adventskrans. Meget simpel uden mange dikkedarer, og det kostede mig 120 kr. Me like...billeder kommer senere. Der var alt alt alt for mørkt til at tage et nogenlunde billede. Istedet bliver jeg lige nødt til at vise et par nye billeder af Buller.....SÅ SØD...

Tæt på målstregen...

Der arbejdes på højtryk i øjeblikket. Jeg blev jo opsagt fra min stilling i slutningen af oktober måned pga besparelser i organisationen. Nu er der måske udsigt til at der kommer en pose penge i forbindelse med et andet projekt, og ledelsen er opsat på at håndplukke mig til en ny stilling. Det hele kommer an på hvad økonomiudvalget beslutter onsdag den 28. november.
Jeg har overhovedet ikke sovet i nat. Overbossen stak hovedet ind lige før fyraften i går og sagde at han mente at chancerne var rigtig gode. Det er ikke særlig tit at det sker. Han er en meget meget travl mand. Men han gav sig lige tid til at spire et lille frø af håb.
Jeg er så spændt. Tør ikke forvente det. Men hvor er det rart at vide at de alligevel prøver at få plads til mig. Og tilmed i en stilling hvor jeg selv kan få lov til at være med fra checkpoint zero. Perfekt. For jeg er iværksætter og meget projektorienteret. Det bliver spændende....

I aften skal vi hjem og besøge Buller. Han er nu 4 uger gammel, og maser, gør, knurrer og alt det end sund lille hvalp skal kunne. Det bliver sjovt at se ham, og endnu mere glæder jeg mig til at besøge "mor og far". Vi skal nemlig hygge med gløgg og kanonkugler, mens ungerne ser Disney med hænderne nede i en slikspand.

Gaver til os alle

Jeg har jo fået tilmeldt mig Frejvalds julegaveindsamling til indlagte børn, og først kredsede jeg omkring dyr fra denne bog, jeg er især vild med hunden i venstre hjørne:

Billede lånt fra Forlaget Klematis

 

Garn fra Stof2000 - bonita - blev indkøbt, og jeg startede da også hæklenålen op! Temmelig optimistisk - for så hurtig til at hækle er jeg bare ikke....der skal mere tid og nørklen til. Så for ikke at skuffe og blive stresset over deadline, har jeg valgt istedet at sy et par små stofslanger. I glade farver med klokke og øjne. Det går hurtigt når man først er kommet i gang - så er chancen for at nå at blive færdig helt oppe på 99%

 

Jeg vil så prøve at hækle en hund hver til Alexander og Frederik - måske til advents- eller julegave. Vi må se hvad jeg når. Garnet til de to tørklæder til mine kollegaer er også kommet, så de skal jo også laves - og helst inden jul.....men jeg synes nu at julen er ved at komme temmelig tæt på. Så jeg tvivler på om jeg når det.

 

Min jobsituation er stadig kaotisk. Jeg møder hver dag på jobbet med nye håb, og i går fik jeg da at vide at ledelsen forsøger at undersøge om man kan oprette en ny stilling. En stilling som lyder rigtig rigtig interessant. Men de kunne ikke love noget som helst, for der skal også grønt lys for politikerne. Men man kan lave de indledende øvelser, og være klar hvis chancen byder sig!

 

Nå ja - og så har vi bestilt os selv en rigtig lille lækker julegave som er klar den 22/12 - nemlig ham her:

 

 

 

Han er en Staffordshire Bullterrier og født den 27. oktober 2012

 

Han spiser hele tiden, og øffer rundt i hele huset efterhånden. Den tykkeste i kuldet - og han er VORES!