Sider

Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag

tirsdag den 29. november 2011

Pakkekalender og "tittebøh'er"

Så er jeg ved at have de sidste gaver på plads til Alexanders pakkekalender. Frederik får også, men det er små ting, og for det meste kan det spises. Jeg har brugt rigtig meget energi og penge på Alexanders pakkekalender i år. Jeg har prøvet at tænke kreativ, brugbar, fornuft når jeg har shoppet. Og i dag har jeg blandt andet bestilt disse

Billedet er lånt fra legeakademiet

Jeg tænker at vi skal lære tallene ved at vi kaster ærteposerne til hinanden. Altså siger jeg "Kast posen med 6 tallet til mig" og Alexander kan så tælle prikkerne, og lære hvordan et 6 tal ser ud. Før han blev 3 kunne han snildt tælle til 20, men nu er der begyndt at gå lidt kuk i det "1-2-3-7-8-5..." så det skal vi have indøvet igen!

Så har jeg også bestilt en julegave til Frederik fra legeakademiet. Et hammerbræt med "tittebøh'er", finurligt navn, men hamrende fik i den? smart

Hammerbræt Deluxe
Billedet er lånt fra legeakademiet

Tricket er, at når Frederik vinger en "tittebøh" én på lampen, så dukker kammeraten på den anden side op. Der er altså ingen løse kammerater som bliver smidt i toilettet, forsvinder ind under sofaen eller gansket i stykker af en hund. Se DET er smart....nu kan han hamrer og banke løs, og jeg er fri for at samle dem op i hele hytten :-) I LIKE

Jeg kunne have købt 1000 andre ting til dem, men vi drukner snart i legetøj, og samvittigheden over for den 3. verden ligger på et meget lavt sted når dankortet misbruges til ungerne.

Min søde sundhedsplejerske ringede også for lidt siden. Hun er helt enig med mig og dagplejeren om, at Frederik bliver stresset over alle de gæstebørn, som har huseret siden han startede. Sunderen vil tage kontakt til dagplejepædagogen, og høre hvorvidt man kan frede dagplejer så Frederik kan få ro.
Det håber jeg, for han er godt nok blevet en lille utilpas hidsigprop. Måske man ikke kan rykke ved hidsigheden, men når han vinger ud efter én og bliver sur over det mindste, er det vel tegn på at han ikke trives.
Jeg håber, at det giver lidt ro i familien - og så skal jeg nok sige "Nej tak" til diverse jule tam tam og holde hverdagens faste rammer.

tirsdag den 1. november 2011

Nabohjælp

Vi har nok verdens sødeste nabo! Eller det vil sige, familien er ikke vores naboer, de bor et par stenkast væk, men vi anser dem stadig for at være vores naboer.
Hun er skadestuesygeplejerske, og behøver jeg sige at vi har haft brug for hjælp et par gange??? Senest med min klumpe dumpe fod - og nu er det blevet pay-back time. Så istedet for at købe en blomst eller en flaske vin, vil jeg sy nogle julehjerter til dem. Jeg nulrede lige ind i Stof2000 i min frokost pause og faldt bare lige over de her stoffer


Så jeg tænker at jeg vil sy et fedt hjerte i hvert slags stof, når jeg skriver fedt, mener jeg at de skal stoppes rigtig godt til. Jeg kan nemlig godt lide at hjerter har lidt volumen, og snoren bliver nok noget jutesnor for at få lidt råt ind over. Glæder mig helt til at komme hjem til maskinen....
Røg lige over Tiger og fik smidt lidt juletape, små svampe til kalenderlysdekorationen, lidt kalendergaver.....det er altså, til tider, en genial butik.
Netto har i denne uge glimmerlim, og jeg købte guld, sølv, blå og rød - tænker at de kan bruges på gavemærkater og på kalenderlysdekoration. Åhh...jeg elsker bare det her juleri :-)

mandag den 24. oktober 2011

Shopping i Søstrene Grene

Jeg var på shopping i Fields i lørdags da jeg skulle ud og besøge min søster. Mit mål var Søstrene Grene, og jeg fik da også brugt 300 kr i løbet af no time. Jeg spammer lige et par billeder, men de er nok vendt hulter til bulter for jeg kan ikke få blogger til at makke ret - men så må i bare ligge ned eller stå på hovedet ;-)

Glasbilleder til julegavemærker

Manillamærker og stempler bl.a. til gavemærker

Overføringsark - bare fordi de var så søde

Silkebånd til indpakning eller hvad jeg nu finder på

4 stk. wallstickers. Glæder mig til at sætte dem med fuglene op - dog venter jeg indtil julen er overstået så de ikke bliver ødelagt af at pille dem for meget ned (skulle måske bare have købt nogle flere, de koster 21.60 kr)



Alexander glæder sig til at sætte dem med jul op. Det skal nok blive interessant at se hvad han kan få ud af det. Han får lov til at få fri hånd, og selv bestemme hvor og hvordan de skal sidde....designer hjemmet må vente nogle år endnu :-)

Nå men hyggelig dag hos min søster - min mor, mormor og drengene var også med. Vi hyggede os, og jeg var flygtet lidt hjemmefra fordi husbonden skulle holde ølsmagning (læs= øldrikning) i casa de Lindegård. Og de larmer sådanne nogle gutter - og hvis jeg er hjemme forventer de at der bliver serveret. OG DET GIDER JEG IKKE.... Nå men da jeg kom hjem omkring kl. 22.30 - svansede der sørme en stripper rundt i vores gildesal. Omringet af 20 lystige gutter :-) Hun havde bodyguard med (forståeligt nok) og gutterne hyggede sig gevaldigt. Det bedste var dog at mærke det sus der gik igennem forsamlingen, da jeg gik ind af døren....jeg tror, at flere af dem forventede, at jeg ville flippe fuldstændig ud. Historien bag er åbenbart, at de havde væddet om min husbond turde (for mig åbenbart) hyre en stipper, og få hende til at komme samme aften. Og det lykkedes ham altså, også uden konen gik amok ;-) Jeg tror dog at der er flere af dem som dårlig kan huske hvordan hun så ud!!!
Men jeg fik mig et billigt grin - og måtte udholde de sidste indtil ved 00.30 tiden fordi husbond gik kold kort efter at stripper havde forladt forsamlingen. Det var vist mere end han kunne klare (selvom det ikke var ham det gik udover) - og jeg kan bare ikke falde til ro før huset er lukket og slukket! Så jeg var en anelse træt i går - og da husbond insisterede på at vi skulle i Vig Bio og se "Klassefesten" (kan varmt anbefales) frygtede jeg ærlig talt at jeg ville falde i søvn. Men den var bare så sjov, så det var der ingen fare for.

Alt i alt en begivenhedsrig weekend! Hvad har i oplevet?