Sider

torsdag den 20. oktober 2011

Rødbeder

På søndag (hvis alt går vel) vil jeg prøve at sylte rødbeder. Dennis kan godt lide rødbeder i madpakken, og det kan jeg egentlig også, men synes bare dem man køber ikke smager af noget.
Så nu har jeg købt sennepsfrø, kanel, hel peber, timian og laurbærblade (jep....inspiration fra DR's Bonderøven), og jeg er rigtig spændt på resultatet.

Vi skal holde jul hjemme i år, og jeg håber at min søster og hendes børn kommer. Og jeg vil gerne grille flæskestegen i Weberen i år. Det smager bare fantastisk, og man kan sagtens få sky til sovsen. Derudover skal vi selvfølgeli også have rapanden - der bliver bare ikke plads til at grille den, men den smager jo også godt når den er stegt i ovnen. Jeg kunne godt tænke mig at være så overskudsagtig og selv lave rødkål, så det skal jeg altså også lige prøve inden da.

Hvad spiser I juleaften?

onsdag den 19. oktober 2011

Nu med søn som kan skrive!

I søndags var vi til fødselsdag hos farmor, og i hyggetiden gik der lige pludselig bogstaver i det.
Alexander ville gerne lære lidt flere bogstaver, og kunne skrive Emilie (kusine). Efter lidt kamp med kuglepennen lykkedes det endelig og jeg er altså stolt. Han er ikke den knægt som gider sidde og koncentrere sig ret længe af gangen. Så når der kommer dette ud af 10 minutter - ja så bliver jeg glad!

Pink

Jeg har egentlig aldrig været særlig vild med røde nuancer, men da jeg blev gravid med Alexander (min ældste) skete der bare et eller andet i mit farveskift. Svigermor og jeg blev enige om at jeg sikkert ventede en pige siden jeg ændrede smag. Men niks - to drenge senere - og helt vild med PINK.

Faldt over noget pink garn i Superbrugsen - og har købt af to omgange. Det er polyakryl, og jeg tænker at det kunne forvandles til et hæklet tæppe i mange farver. Da jeg har købt det pink garn af 2 omgange er der selvfølgelig også farveforskel -men jeg tænker at det ikke gør noget. Jo flere farver jo bedre. Har prøvet at tage et billede af garnerne, men min iPhone kan slet ikke vise farveforskellen - eller gengive den flotte farve!


tirsdag den 18. oktober 2011

Træt

Meget meget træt. Har ligget med bihulebetændelse siden i onsdags, og sørme om Frederik ikke blev syg natten til søndag med snot og hoste. Så har faktisk ikke sovet siden.....jeg var teenager!
På jobbet kæmper jeg med at holde mig vågen - drikker udrikkelig automatkaffe som smager af tjære, men det er bedre end at sidde med hovedet i tastaturet (det ser så fjollet ud).

Jeg vil så gerne bare sove....uden at vågne 72 gange (i minuttet føles det som)....

Vi kigger i øjeblikket på lidt feriehalløj - det ender nok med Skallerup Klit. Vi kender stedet og er glad for det, det er overskueligt at skulle pakke børn og hunde til det sted. Og vi kan snart ikke komme hurtigt nok af sted - manden min er også meget træt, sidder og falder i søvn i sin stol om aftenen....hvilket han aldrig plejer. Han trænger til ferie....jeg trænger til søvn.....Hr og Fru Danmark på kanten....

fredag den 14. oktober 2011

Glædeshyl og sofamarathon

Jeg har helt ondt i den man sidder i - men jeg blev helt bidt i går af at lave glatstrikning. Det er lang tid siden jeg har strikket det, og jeg fik faktisk ryggen færdig sådan lidt vupti


Så nu er jeg i gang med forstykket, og med kramper i bagporten!!!

Vi har lavet en lille tradition herhjemme om eftermiddagen. Frederik er blevet bjergbestiger, og bestiger ALT hvad han kommer i nærheden af. Især sofa, stol, bord og TripTrap stol. Så for at han kan få styret sine lyster, fjerner jeg sofabordet og ligger vores gulvpude (desværre ikke FatBoy men billig model) ved siden af, og så får den ellers gas....og det spreder glæde i det lille hjem. Nogen gange bliver jeg helt i tvivl om jeg fik et par ekstra børn med hjem fra institution....




Da ungerne sjældent sidder stille, er der lidt moment på billederne da de er taget med min iPhone....men de illustrerer meget godt stemningen....

torsdag den 13. oktober 2011

Syg men stadig kreativ

Sidder i min sofa med noget bihulebetændelse, ondt i nakke/hals/ører agtig sygdom! Jeg er helt elendig, men kan simpelthen ikke bare sidde og lave ingenting. Jeg er gået lidt død i de aktive projekter, så jeg dykkede ned i min mega garnkurv og fandt dette stykke strik

 Det er en jumper fra et opskrifthæfte jeg har lånt af min søde svigermor for 100 år siden.




Jeg havde helt glemt projektet, men jeg savner en jumper, så nu giver jeg den gas. Jeg har valgt at lave med raglanærmer, men i hæftet findes 10 forskellige variationer af en jumper. Ret fedt hæfte...
Garnet er Torino (polyakryl) fra SuperBrugsen og er dejlig nemt at have med at gøre. Jeg ved endnu ikke hvordan det er at bære, dog strikkede jeg engang en trøje til Alexander i det (hvor mon den er??) og han var glad for den da den var blød. Så jeg glæder mig lidt til at få den færdig...tror den er god til job og hjemmehygge.

Jeg var til volleytræning i går, men det fungerede bare ikke rigtig. Havde taget piller for at holde hovedet frisk, men synes ikke at kroppen rigtig lystrede og blev hurtig kold når vi holdt pause. Så det var desværre en nitte...

Nu skal jeg bare holde sofaen indtil krudtuglerne skal hentes (og det kan blive meget snart), og håbe at det snart letter...

tirsdag den 11. oktober 2011

Give-away hos Mama Lola

Nu hvor jeg er ny på blogger kan jeg ikke helt finde ud af hvordan jeg linker i siden til en Give-away hos Mama Lola andet end på denne måde. Men jeg kan kun reklamere for den, lækkert lækkert retro stof er i puljen - og jeg håber håber håber på at det bliver lille mig! Og når nu I er inde og ligge et lod, så tag et kig på hendes fantastiske blog....

Hvis der er nogen som ved hvordan man ligger give-away'en i siden, må I endelig sige til....

mandag den 10. oktober 2011

Gør det selv æsker

I fredags købte jeg som skrevet nogle papæsker og lidt dekorationspapir - det er der foreløbig kommet dette ud af



Det er forholdsvis små æsker, men lidt kan man vel altid finde at putte i dem - eller de kan foræres væk i værtindegave. Den store æske var for stor til papiret, men der har jeg noget andet som er print af græs. Den tror jeg kunne blive rigtig morsom at have stående....
Hvordan man selv pynter æsker med papir, er fundet på Mariemariemarolles hjemmeside under DIY i højre side. Lækker turturial som er nem at følge....så bare gå i gang ;-)

På skovtur

I går søndag, fik vi endelig taget os sammen til at komme på skovtur. Det er desværre ikke noget vi får gjort særlig tit, selvom vi jo bor lige ved siden af skov og vand. Først var vi lige en tur på Burgerhjørnet på Vig lyng og spise gigantiske burgere, og køre i radiobiler



De gav den rigtig gas og Frederik nød at sidde hos farmand og suse rundt!

Så kørte vi hjem og skiftede til skovturstøj, og hentede hunde og klapvogn. Fenja slog kolbøtter i luften af glæde og Thor rendte bare rundt i sin egen verden. Alexander dirigerede os rundt, og vi fik gået en super lækker tur der lige passede til 2-benede og 4-benede.

Dennis og Alexander forsyner sig med våben til den store kamp. Frederik kigger på


 Kampen er i gang!


En velfortjent pause efter den store kamp


En lille tissepause


Mor og Frederik laver deres egen sjov


Dejlig dag....

fredag den 7. oktober 2011

Kreativ eller noget

Jeg var lige ude og rende en tur i min frokost pause - det er super rart at få gået en tur rundt i Holbæk by (når vejret er godt altså), og ikke ret langt fra mit kontor ligger der er Tiger butik :-) Og den er rigtig fed!
Der er altid lige et eller andet som kan bruges, og i dag fik jeg bl.a. fingrene i dette



Så nu skal jeg hjem og lave æsker - og bliver det en succes kunne jeg godt finde på at lave flere til foræring! Jeg ELSKER at give gaver, især dem der er fuldstændig uventet. Den person jeg elsker allermest at give gaver er min søster, jeg kender hende så godt og det falder mig meget nemt at finde på ting til hende! Og så kan jeg se at jeg tit rammer plet....det er SÅ dejlig en følelse.

Det går lidt sløvt med at få broderet julekalenderen til Alexander - og nu begynder tiden altså at stramme ind. Jeg skal jo også have bagbeklædning på, så nu må jeg snart få hanket op i mig selv. Tiden driller bare i øjeblikket, jeg er temmelig træt om aftenen for Frederik larmer om natten, og der er mange ting som skal nåes inden jeg træt kan sætte mig i sofaen. Og så er man tit bare FOR træt, især fordi jeg skal koncentrere mig om broderingen....

Jeg har fået for- og bagstykke færdig på trøjen til Alexander, men det ser forkert ud da stykket mellem hals og skulder er meget lille. Og jeg har bare en fornemmelse af at det ikke bliver godt, men jeg orker ikke at pille op lige nu, så den er blevet lagt over i TO DO bunken (sammen med en frygtelig masse andet).

Jeg har så mange ideer - men mangler 5 timer ekstra i døgnet....suk....

I øjeblikket samler jeg inspiration på en masse blogs, bl.a. Karen Klarbæks verden - Marie Marie Marolle . Karen og Marie er utrolig inspirerende og har en masse DIY's (vejledninger) til hvordan man laver en masse kreativt. Hver gang jeg har været inde og snuse, får jeg den største lyst til at fare ind på kontoret og lave en hel masse spændende. Problemet er bare at jeg falder over vasketøj, legetøj, hunde og børn inden jeg virkelig NÅR ind på kontoret....og så bliver man ligesom distraheret af en masse andet!