Sider

søndag den 26. juni 2011

Skallerup Klit

I tirsdags tog vi afsted til Skallerup Klit i Nordjylland. Vi havde booket to overnatninger i et feriehus hos feriecentret med samme navn. Vi nåede færgen to timer før planlagt da Dennis blev før færdig på jobbet, han stod hjemme i indkørslen 10 minutter før afgang, hvilket så også resulterede i at vi (jeg) glemte hans barbermaskine, shampoo mv. Jeg havde regnet med at han selv ville pakke det, men det glemte vi lige i forvirringen over at skulle ud af døren på relativt kort tid ;-) Vi drønede lige ind på færgen, og kastede os mere eller mindre over den eddike dyre mad på færgen


Huset var bare top-dollar, meget pænt og rent og det lå 1 minuts gågang fra selv feriecentret. Det kunne ikke have været bedre





I selve feriecentret var der et vandland og svømmehal, Spar butik, hal, diverse aktiviteter for børn a la "lav dine egne bolsjer - mal en elefant osv" og et kæmpe legeland som var perfekt for Alexander. I kælderregionen var der bowling og en irsk pub. Man kunne uden problemer have brugt 1 uge der...

Frederik i legeland....kæmpe succes med alle de bolde for både store og små børn. Vi fik banket hinanden i bordtennis, mens ungerne legede. Det var lidt sjovt at se hvor forskellig man er som forældre....der er dem (som os) som kravler med rundt i legelandet, og så er der dem der sidder med deres smartphone eller bog, og dårligt lægger mærke til deres børn!!! Hvorfor tager man så afsted?

Engang imellem var det lidt hårdt at køre i bil for ungerne - så det krævede sine kanelsnegle og mariekiks - og lure i autostolen



Vi havde en rigtig dejlig tur, og jeg tror bestemt ikke at det er sidste gang at vi besøger Skallerup Klit feriecenter. Det er tæt på Vesterhavet, man må have hundene med, der er masser af aktiviteter og Hjørring, Lønstrup m.v. er fede byer at besøge. Vi anbefaler det til børnefamilier - og håber at kunne komme derop en anden gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar