Sider

fredag den 7. oktober 2011

Kreativ eller noget

Jeg var lige ude og rende en tur i min frokost pause - det er super rart at få gået en tur rundt i Holbæk by (når vejret er godt altså), og ikke ret langt fra mit kontor ligger der er Tiger butik :-) Og den er rigtig fed!
Der er altid lige et eller andet som kan bruges, og i dag fik jeg bl.a. fingrene i dette



Så nu skal jeg hjem og lave æsker - og bliver det en succes kunne jeg godt finde på at lave flere til foræring! Jeg ELSKER at give gaver, især dem der er fuldstændig uventet. Den person jeg elsker allermest at give gaver er min søster, jeg kender hende så godt og det falder mig meget nemt at finde på ting til hende! Og så kan jeg se at jeg tit rammer plet....det er SÅ dejlig en følelse.

Det går lidt sløvt med at få broderet julekalenderen til Alexander - og nu begynder tiden altså at stramme ind. Jeg skal jo også have bagbeklædning på, så nu må jeg snart få hanket op i mig selv. Tiden driller bare i øjeblikket, jeg er temmelig træt om aftenen for Frederik larmer om natten, og der er mange ting som skal nåes inden jeg træt kan sætte mig i sofaen. Og så er man tit bare FOR træt, især fordi jeg skal koncentrere mig om broderingen....

Jeg har fået for- og bagstykke færdig på trøjen til Alexander, men det ser forkert ud da stykket mellem hals og skulder er meget lille. Og jeg har bare en fornemmelse af at det ikke bliver godt, men jeg orker ikke at pille op lige nu, så den er blevet lagt over i TO DO bunken (sammen med en frygtelig masse andet).

Jeg har så mange ideer - men mangler 5 timer ekstra i døgnet....suk....

I øjeblikket samler jeg inspiration på en masse blogs, bl.a. Karen Klarbæks verden - Marie Marie Marolle . Karen og Marie er utrolig inspirerende og har en masse DIY's (vejledninger) til hvordan man laver en masse kreativt. Hver gang jeg har været inde og snuse, får jeg den største lyst til at fare ind på kontoret og lave en hel masse spændende. Problemet er bare at jeg falder over vasketøj, legetøj, hunde og børn inden jeg virkelig NÅR ind på kontoret....og så bliver man ligesom distraheret af en masse andet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar