Jah... emnet siger jer ikke en skid, men herhjemme hedder det store på toa altså dobad (puhbadr) i øjeblikket.
Og moderhjertet banker en anelse hurtigere, og smilerynkerne når til panden, når Frederik kommer fræsende igennem huset (med ble på vel og mærke), siger dobad i farten og løber ud på toa. Der får vi installeret ham på brættet, og ud kommer de yndigste små pøller. Nårrh altså.... Er sgu lidt imponeret over min 2-åriges bedrift!
Han har gjort det hjemme hos farmor en gang han var i bad. Hov sagde han lige pludselig, og så kom han på potten. Og her leverede han også de små yndige pøller mens farmor heppede. Jeg er sikker på at der var fest bagefter, med ostehaps og saftevand, for det er da stort!!!
Når nu rusen har lagt sig over lillemandens bedrift, kan jeg da godt blive lidt bekymret for om jeg mon ikke savner lidt mere indhold i mit liv.... men man skal da have lov til at lade det være det største der er sket. Skal man ikke? Jo, man skal så....
- Posted using BlogPress from my iPhone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar