Hvem der bare lå under dynen....

Hold nu op det er godt nok koldt. Især når man skal skrabe is af bilen om morgen, når man allermindst har lyst til at bevæge sig udenfor, når man sidder hele dagen på kontoret og fryser fordi man er nødt til at sidde stille (ikke dermed sagt at jeg misunder dem der arbejder udenfor - overhovedet - kun om sommeren), når man bor i et hus som er vildt dårligt isoleret i stuen, og der derfor nærmest aldrig er mere end 17 grader når det er vinter, når man kommer hjem med to mega sultne børn som flår køleskabet op inden man når at få jakken af - så er det altså stadig koldt fordi man ikke har kunne putte sig under tæppet og have ondt af sig selv.

Nu begynder vi også at kunne mærke at vi har hvalp. ALT bliver spist. Bøger, farvekridt, Schleich dyr, ledninger - you name it!
Han er over det hele, men stadig vildt nuttet når han ligger og putter på sofaen. Ja, jeg skrev sofaen. For vi er blevet sådan nogle hvor det er okay at dyret ligger i sofaen. Åbenbart.....han er nu også sød, og bliver jo heller ikke lige så stor som de andre.
Men han er en ged - og springer ret højt efterhånden

Hvis nu jeg står helt stille, så ser de mig nok ikke!

 

 

MIN stol....

 



Og en morgen tog Dennis ham i at stå oppe på bordet og spise havregryn. Bandit siger jeg bare....

Jeg får strikket lidt. En lille smule om ikke andet. Har lige afleveret et tørklæde til en kollega. Strikket i Rasmillas ynglingsgarn i jeans, lyseblå og råhvid. Farverne klæder hinanden, og de er populære inde på jobbet

Jeg har bestillinger på to der er en halv gang størrer og i grå nuancer. De er rigtig flotte, og jeg tror også at min mor skal have et - og det kunne også godt tænkes at jeg blev enig med mig selv om at lave et - når jeg er færdig med Camomille, lang cardigan og 1000 andre projekter som venter på mig. Og når jeg har holdt en pause med dem. For nu er de ved at være kedelige at lave.

 

Når vi skal på ferie tager jeg nok Camomille med ned og får det lavet færdig. Garnet fylder ikke så meget og det er jo strik med hovedet under armen, når man altså har fundet ud af at læse Isagers opskrifter.