Sider

mandag den 16. juli 2012

Arbejd arbejd....

Jeg har stadig 3 uger på arbejde inden ferien kalder - synes godt nok at den kalder lidt højt i øjeblikket. Jeg glæder mig som et lille barn til at vi kan vimse rundt i putte tøj, og bare lade dagen komme som den gør. Ungerne har også fødselsdag, og jeg elsker at forkæle dem på den ene og den anden måde. Jeg er ikke kommet frem til hvad de skal have i gave endnu, men tankerne myldrer rundt med ideer.
Alexander ønsker sig en masse ting til sit nye værelse. Plakater, lamper, natbord osv. Helst med Spiderman og Finn MacMissile (?) fra Cars, så det er jeg i øjeblikket på jagt efter. Overvejer også en ny cykel til ham, "med gear MOR". Javel unge mand!
Vi holder formentlig deres fødselsdag søndag den 12. august, og jeg har fundet nogle glasur billeder til lagkagerne her - der skal helt sikkert bestilles et par stykker. De er da super sjove at have, og jeg er ret elendig til at pynte kager så det passer mig FINT!

Klik på billedet, for at se et større billede
Klik på billedet, for at lukke vinduet
Billederne er lånt fra kagebutikken.dk

På fredag får vi besøg af Kristine og Justin og deres lækrer unger. De bliver og overnatter og hvis vejret er til det, smutter vi en tur i Sommerland Sjælland på lørdag. Det glæder jeg mig rigtig meget til, super hyggelige mennesker. Jeg har fødselsdag på mandag, og tænker at jeg vil lave en lagkage til på fredag- med hindbærcreme og chokoladecreme - en rigtig lækker en til kaffen om aftenen.
Ellers tænker jeg at vi bare skal have rigtig børnemad - lasagne i lange baner. Den kan altid piftes op med en lækker salat. Lasagne er et kæmpe hit hjemme hos os, og man kan snildt smugle en masse grønsager i uden at der bliver opponeret imod det ;-)
Alexander er faktisk bliver super dygtig til at spise grønt - han får en pose med i børnehave med gulerod, agurk, peberfrugt, og forskellig frugt. Og det er stort set altid spist op - det er jeg ret glad for! Det betyder nemlig også at vi andre spiser flere grønsager, for når jeg nu laver en pose til ham - ja så kan jeg da lige så godt også lave til os andre. Og det er da indbydende at hente sådan en kold pose udskåret grønt og frugt...

Det ser da lækkert ud....

For at spare lidt på husholdningen, er jeg også begyndt at bage en masse brød. Dog uden de store dikkedarer, da for mange kerne afskrækker ungerne en del. I går bagte jeg nogle hvor jeg erstattede 1/3 del af hvedemelet med groft rugmel, og jeg tilføjede også lidt havregryn. Efter min mening blev de gode, jeg er spændt på at høre hvad Alexander siger når jeg henter ham. De var nemlig en del af hans madpakke i dag :-)
Jeg prøver virkelig at mikse hans madpakker så han ikke får det samme med hele tiden. Og nogen gange bliver det altså bare flade rugbrødsmadder, og jeg har vildt dårlig samvittighed overfor ham, men det er bare svært at nå det hele hver dag.

Jeg kunne egentlig godt bruge nogle input til madpakker - hvad gør i hos jer? Hvad er favoritten hjemme hos jer?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar