Sider

fredag den 13. juli 2012

Tobias

Det her indlæg skrives på baggrund af, at der i dag er kommet en dom til Tobias sag. Hele Danmarks Tobias, som døde i juli 2010 i en alder af 18 måneder, efter massiv vold og manglende menneskelig indsigt fra Tobias stedfar og mor.
Jeg har ikke fulgt sagen, har kun vidst at den eksisterede men ikke de helt konkrete detaljer. Og efter at have læst om sagen, er jeg fuldstændig ødelagt. Jeg var ikke klar over at volden var så omfattende, og jeg ville faktisk også helst have været foruden.
Jeg har grædt, det må jeg indrømme. Grædt over at se det lille væsen for mig. Se i mit indre de uhyggeligheder han blev udsat for. Det gør så ondt langt ind i min sjæl. Jeg forstår det simpelthen ikke. Forstår ikke at et menneske kan være så ondt, at en mor kan være så DUM og ikke gribe til undsætning når hendes barn bliver mishandlet. Jeg har ingen medlidenhed til overs for hende - hun burde have skredet ind! Jeg har ondt af Tobias - og hans alt for korte liv som ikke har været fyldt med trygge rammer, stabilitet og kærlighed som et hvert barns rettighed er. Jeg føler med hans far og hans fars familie.
Ud fra det jeg kan læse (og håbe må jeg indrømme) var han bevidstløs ved den altafgørende mishandling. Men at tænke på hvad han har været udsat for indtil da. At tænke på hvor bange og utryg han har været, jeg kan slet ikke rumme det!!!
Jeg er tom for ord, og har ondt i min mave. Jeg forstår ikke den ondskab....

Nu kan det ikke gå hurtigt nok med at få mine børn i mine arme igen - STOP VOLDEN MOD BØRN!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar