Sider

tirsdag den 8. november 2011

Børn i forklædning

I går tikkede der en meget interessant mail ind i min indbakke. Så interessant at jeg blev nødt til at handle på den, og det gjorde jeg så.
Så nu venter jeg - og venter lidt mere. Med sommerfugle i maven, og den der åndeløse spænding man kan have mens man venter på noget skelsættende.
Jeg er megetmegetmeget spændt - og om 14 dages tid ved jeg noget! Mere om det til den tid....

Tiden på Lindegården går bare så hurtigt. Alexander har sine djævle dage, og sine engle dage. Flest djævle dage....men hvor er han dejlig når han har sine engle dage. I ved, de dage hvor han, af sig selv vel og mærke, siger tak for mad, bærer sin tallerken ud og børster tænder uden at man skal sige "ÅBN MUNDEN" 17.000 gange. Bare der var nogle flere af dem....
Frederik dimser bare rundt i sin egen lille verden, helst med noget spiseligt i hånden som han kan dele med hundene. Han henter selv et glas(IKEA's plastik) hvis han er tørstig, sætter sig på numsen hvis man beder ham om det, og drøner ud på toilettet efter tandbørsten når man siger det er tid.
Nu lyder det jo meget lyserødt - MEN der er også bare dage hvor den ene skriger højere end den anden. Hvor Alexander bruger bordene til at sætte af fra når han er Spiderman, og man har sagt 6000 gange at han ikke skal kvæle sin lillebror. Dage hvor man bare opgiver aftensmaden (jeg er altid alene med ungerne på det tidspunkt), og stikker dem en klemme, og siger til manden at han må klare sig selv. Dage hvor det tager dobbelt så lang tid at putte, nætter hvor man vækkes 423 gange af en ulykkelig knægt og morgener hvor man står om kl. 04.45 selvom det er SØNDAG!
Hvad var det man lavede om aftenen (og i weekender) før man fik børn?????

I går købte jeg stof til to stofslanger som min veninde har bestilt. Hun har to super kære unger - dreng og pige - tvillinger, og de skal da have sådan et par slanger i julegave. SÅ jeg fik endelig lov til at købt lyserødt og lilla. Jeg vaskede stofferne i går aftes, så de er klar til når ånden kommer over mig. Derudover købte jeg mere julestof så jeg også kan lave ensfarvede hjerter. Smed dem jeg har lavet i vaskemaskinen for at se hvad der så skete. Og de overlevede uden at gå op nogen steder. Så de er godt nok lavet, og jeg kan godt være bekendt at forære væk. Tænker at jeg bl.a. skal lave nogen til pakkekalenderen på mit arbejde....måske....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar