Sider

fredag den 27. maj 2011

"Det er Mette fra Falck...

....du har deltaget i en konkurrence på nettet og vundet en Falck Alarm i 1 år til huset, samt et besøg af en havearkitekt" NICE....det var da en dejlig opringning at få.
Vi har rigtig mange indbrud i området, og selvom vi har vores to vagthunde er det jo ikke sikkert at det stopper banditterne.
Og havearkitekten - det er jo det bedste af det hele. Jeg er nemlig gået lidt kold på hvad jeg skal gøre med alt vores udendørs areal. Jeg ved dog overordnet hvad der skal ske, men ligefrem at få det detaljeret på et stykke papir!!!! Det kan jo ikke blive meget bedre (jo altså - så skulle de lige komme fra et haveprogram og føre planerne ud i livet, men ikke være utilfreds med hvad man allerede har fået)

 Og så har Alexander og jeg flyttet lidt rundt i stuen - det kribler i mig for at der skal ske noget andet herhjemme.....men indtil videre har vi bare flyttet om på sofaerne. Før stod den 3 personers langs med væggen - nu er der så kommet et lille hygge hjørne hvor tæpperne ligger. Men vi skal lige teste det i et par dage før man kan sige om det er godt...

1 kommentar:

  1. Hej Sarah. Tusind tak for din kommentar på min blog og hjertelig velkommen. Jeg har kigget en tur rundt på din blog og sikke fine billeder du tager. Og sikke nogle skønne drenge du har. Jeg har meldt mig som fast læser og glæder mig til at følge din blog.

    Kh Mette

    SvarSlet