Sider

søndag den 1. maj 2011

Weekend

Hjemme hos os er weekender altid fuldstændig uforudsigelige. Vi skulle have malet huset lørdag, men så skulle manden på job, men han nåede så at male en enkelt stalddør
 Vi har valgt farven svensk gårdrød, og den er faktisk rødbrun, men passer rigtig godt til gården. Det ser dog noget fjollet ud at døren står som ny, og resten af huset ser nedrivningsklar ud ;-) Men det får vi snart rettet op på.....snart.....

Til fyraftenstid tog de to store drenge et bad - lillemanden og jeg havde klaret det forinden da det kan være lidt for voldsomt for os - men de hygger sig. 

Nå men man ved så aldrig, når de har været i bad, hvordan huset ser ud. I går blev jeg gladeligt overrasket for håndklæder var sørme blevet hængt til tørre...
 De plejer ellers altid at ligge på gulvet til vask, som man gør på hoteller!!! Store fremskridt.

Alexander var på påskeferie hos farmor, og de skal altid runde Tuskemarkedet i Vig. Og han ville gerne købe en blomst til mig - og det blev så denne her
Jeg tror faktisk, at det er første gang jeg ejer en engelsk pelargonie. De har egentlig aldrig sagt mig noget, men jeg er bare SÅ glad for denne her. Den vil blive passet ekstra godt hele sommeren - og forhåbentlig kan jeg få den til at overvintre. Det kunne være en stor ting....

Frederik har været ude på sin første "græs-tur" og han blinkede ikke med øjnene i de par timer det tager at slå græsset. Kun hvis Dennis stoppede Stigaen brokkede han sig ;-) Han kommer vist til at gå sin storebror i bedene
  Livet er forunderligt, og kun til låns! Så herhjemme forsøger vi at gøre det hele til en leg, men selvom det ikke altid lykkes, har vi det nu sjovt alligevel!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar