Sider

tirsdag den 6. november 2012

Nedtur....

For præcis en uge siden fik jeg af vide, at jeg er en af ofrerne for besparelserne på min arbejdsplads!!! BUM - heldigvis er min leder en af de gode (selvom han har peget på mig), så han ser det som et nederlag hvis jeg ikke er kommet i nyt job inden 31.03.13 hvor min nuværende ansættelse ophører.....
I morgen skal jeg så til en jobsamtale, men jeg tør på ingen måde håbe på noget som helst! Det har været en rigtig rigtig hård uge, og de nærmeste på jobbet har været rigtig søde til at give et skulderklap, sende en varm mail og bare spørge hvordan jeg har det. Det er hårdt at møde på en arbejdsplads hvor man ingen fremtid har, men at forsvinde ned i puderne på sofaen giver mig jo ikke et job!

Så jeg holder mig oppe med håb om bedre tider, og kaster mig ud i kreative projekter. Alt for mange. Gaver til indlagte børn. Bukser til Frederik (mangler en ny symaskine, den gamle er pensionsklar i den grad). 2 tørklæder til kollegaer, og flere på vej kan jeg fornemme. Egne behov for sjaler og huer. Julekugler. Og jeg skal komme efter jer....
Derudover har jeg kastet mig over Zumba og Body+ (av av av) i det lokale tortur center. Jeg skal bare være i gang hele tiden, og derfor er der også en anelse stille herinde....
Jeg tænker og overvejer hele tiden muligheder. For hvad nu hvis der ikke er et kontorjob til mig? Skal jeg så prøve noget helt andet? Grave grøfter? Butik? Næsepiller? Blive selvstændig på en eller anden måde? Men med hvad? Hvad kan jeg tilbyde andre?
Det kører bare rundt.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar