Sider

lørdag den 15. september 2012

Sygeleje

Lørdag formiddag kommer til at blive brugt på sofa og fjernsyn. Alexander og jeg er lidt klatøjede med hoste og snot, så vi har installeret os med knækbrød og varm kakao








Frederik og Dennis er hjemme hos farmor og sætte køleskab op, og Alexander og jeg håber der går et par timer inden de er tilbage og freden er forbi ;-)

God lørdag!

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 12. september 2012

Blogbiks

Jeg har tilføjet en ny side til bloggen, hvor jeg sætter tøj og andet til salg. Jeg skal nok opdatere så der ikke er nogen der kommer forgæves hvis jeg overgovedet får solgt noget, og jeg er bestemt til at snakke med hvis der købes flere ting eller vi kan spare portoen ved afhentning.
Kig ind - der kommer muligvis også hjemmelavede ting, hvis døgnet får 30 timer.

Mine kollegaer har forelsket sig i Tinas tørklæde som kan ses i grøn variation her - mit eget er i blåt, og indtil nu har jeg fået to bestillinger, og der er vist to på vej. Jeg kan godt lide at lave til andre, det varmer at andre godt kan lide det jeg har lagt tid og energi i - og ros for ens arbejde er jo dejligt :-)

tirsdag den 11. september 2012

Hvordan overlever man hverdagen?

Jeg synes det er temmeligt svært at nå noget som helst i hverdagene, udover at hente og bringe ungerne, arbejde de der 37 timer man nu skal, lave gourmetmad til baronerne, støvsuge underlige gevækster op fra gulv, vægge, sofaer med mere, vaske 5 mil. maskiner tøj - og prøve at kigge sig selv i spejlet - få et chok og opdage at det er 2 måneder siden man er blevet klippet hvilket ikke er fancy når man er korthåret!

I går crashede jeg sammen med Alexander da klokken var 20.30, jep alt for sent når man skal tidligt op - fortæl det lige til den multisnakkede knægt der karter rundt i sengen og er nødt til at have svar på hvordan skyerne laver regn? Anyone?
Og mig som havde planer om liiiige at få afsluttede det tørklæde jeg har på pindene, rydde lidt op, smøre madpakker og se lidt tv! Det blev det bare ikke lige til.... Jeg kan godt lide den mørke tid, for den indbyder til hygge og afslapning på mørke aftener. Problemet er bare at jeg har svært ved ikke at falde i søvn sammen med Alexander. Han er stor tryghedsnarkoman og kan ikke falde i søvn selv. Jeg kan forstå ham for jeg er selv tryghedsnarkoman, og trives bedst med faste rammer og planer. Men det er lidt øv ikke at have aftenerne for sig selv....jeg får jo intet lavet af det jeg godt kan lide. Såsom at strikke, læse lidt eller måske kaste sig over den der symaskine igen!

Jeg er så heldig at have hjemmearbejdsplads, så nogen gange slipper jeg for transporttiden til jobbet og kan nå at sætte en vask tøj over - men det køber mig stadig ikke den fornødne tid. Og i øjeblikket synes jeg det hele er lidt surt - og min lunte er heller ikke så lang, så sure mor dukker lidt hurtigere op end ellers. Det er bare rigtig kedeligt, og overskuds mor prøver at mase sig frem, men ender for det meste med at falde i søvn ;-)

Så hvis nogen har et par tip til hvor man lige køber noget overskud, så giv lige et pip ikk?

                Eftermiddagshygge på græsplænen med lidt godt til ganen, og ja de har to ens bluser på,   efter befaling fra ældste kommandant (Alexander - ikke mig)

onsdag den 5. september 2012

Skallerup Klit Feriecenter igen igen igen

Så har vi været afsted på ferie, og det var bestemt en fornøjelse at besøge Skallerup igen. Alle pengene værd, men hold da op hvor har vi været aktive. Frederik er bare i "løb i alle retninger og riv alt ned" alderen, så man har ikke siddet stille ret længe af gangen. Men det var dejligt at være sammen - alene og tæt på strand, leg og bad.
Jeg har ikke så meget på hjertet lige nu, end at vise en masse billeder. God fornøjelse




På vej til legeland



Mini rutschebanen



Sol og hygge på terrassen i nummer 461




Familiens nye teenager??? I hvert fald den nye ynglingsbeskæftigelse



Frokost på Cafe Klovn som ligger lige ved badeland



Det store svin var der stadig!



Alexander og hans ynglingsdyr







Ungerne er faretruende nær vand, men det lykkedes at holde dem tørre!



Den daglige tur på stranden








Vi havde flere rigtig gode og varme dage. Her formiddags planlægning



Team Aktiv tilbød t-shirts maling. Så far brugte et par timer på at lave MEGET flotte t-shirts



Stolt søn med fin bluse


lørdag den 1. september 2012

Nyt hus

Som I sikkert husker har jeg før sukket over vores grimme hus, over at tiden bare ikke har været til vedligeholdelse. Jeg evner ikke at male og reparere helt alene....MEN nu er det endelig blevet fint. Rigtig fint efter min mening...
Her er lige et par før billeder:










Og vupti - en dags arbejde med hjælp fra Tina og Martin ( Dennises søster og svoger)















Er det ikke blevet FLOT?

- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 19. august 2012

Usain Bolt! Go home...

At Usain Bolt løb 100 meter på 9.63, er virkelig ikke noget at klappe af. Jeg har lige løbet det i 4.27. I klipklapper. På grusvej. Med morgenhår og nattøj. Så jeg er bedre end en mand til at løbe....men nok kun når min søn på 2 år er på vej på arbejde på sin tre hjulede motorcykel. På en semi trafikeret vej, på vej ned af en bakke til fars arbejde!!!
Så slår jeg alle rekorder i alle former for forhindringsløb...
Mand jeg fik fart på. Jeg havde lige gjort ham ude klar, åbnet hoveddøren så han kunne trille ud på terrassen. Hørte godt at han snakkede om arbejde, men skulle lige selv have kluns på. Han mente så det med arbejde temmelig alvorligt, og drog afsted på livets landevej, og fik samtidig sin mor til at dyrke lidt spurt!

Man kan når man vil ;-)

Må man sætte børn i snor? Anyone?


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 18. august 2012

Nyeste køb

Sidder lige og nyder udsigten fra min nyeste ynglingsplads. Stolene er overraskende behagelige at sidde på, og kan ho altid pimpes op med et par hynder. God dag...







- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 15. august 2012

Feriedag nr. 1.023.962

Eller sådan føles det i hvert fald. Vi er godt nok kun på nr. 12 - med weekenddage inkluderet - og det føles som en hel del mere. Der er godt nok knald på sådan et par friske trolde på henholdsvis 6 og 2 år. Vi praktiserer ikke de store ture i zoo og bondegårdsbesøg, i dag blev det til et besøg på Tuskemarkedet i Vig, og det har dæmpet mit behov for at komme ud de næste 16 år.... Frederik løb bare allevegne, og jeg mener virkelig allevegne. Stjal legetøj, daskede til søde kvinders plastikpose, lavede ormedans såsnart Alexander eller jeg fik fanget ham....det var et helvede!

Vi fik dog købt lidt Brio togbane, Bakugan og diverse plastik monstrer - men det var så også det. Selv Alexander blev træt og snuppede klapvognen, da det var fysisk umuligt at placere Frederik i den!!!

Hjemme igen fik de dog hygget lidt på et par tæpper i skyggen







Monster lillebror indtager hyggestunden med et rullefald

Vi har også været nede og småfodre vores søde "naboer"s får. Lars og Lise har givet os lov til at komme ned og smide brød ind til de sjove kræ, og det er altså et hit. Dog blev Frederik frygtelig forskrækket da et af dem brægede temmelig højt og ganske tæt på ham. Han var nær faret op i favnen på mig, og resten af tiden fodrede han fra trygge arme (læs: mine ømme arme). Men hyggeligt er det, og bestemt ikke sidste gang vi kommer der




De sultne højtbrægende får...




Frederik på cruise med Nuser, på sin 2 års fødselsdag, og med sin højt elskede bold i hånden (?)




Et sjældent øjeblik med masser af brother love....godt møj beskidte ;-)

I de tidlige morgentimer var jeg lige ude og plukke af mine georginer eller dahlia om man vil. Jeg har læst et sted på nettet, at nogle sorter sætter flere blomster jo mere man klipper - så jeg håber selvfølgelig, at mine lige præcis dem



Det er svært at se at der er tre farver, men den er god nok. Kameraet på padden er bare ikke særlig godt




Her til aften skal Dennis og jeg arbejde lidt, der er en masse sedler der skal ordnes inden han skal på ferie på fredag. Der skulle gerne ryddes op, så der kan faktureres indenfor rimelig tid. Det er lidt mere indbydende at skulle bruge sin aften på arbejde, hvis man gør det lidt lækkert med kaffe og kage og dejlige farver....

mandag den 13. august 2012

Nå nå....

Så gik der lige en uges ferie og to børne fødselsdage....Alexander i fredags og Frederik i dag.
I sidste uge nåede jeg alt en del af det jeg havde planlagt. En del tid blev brugt på fødselsdags forberedelse, børnepasning og små ting herhjemme.

Jeg skyndte mig ud mandag og købte blomster til det nye bed som wannabe tømren herhjemme har banket sammen. Det ser nu sådan ud:






















Der er tre forskellige dahliaer, i super skønne farver som virkelig lyser op. Jeg har købt dem store og har jo så kunne plukke til buket.... I like very much....
Planen er at jeg vil dele knoldene og få sat endnu flere næste år. En buket bestående af disse, roser og hortensiaer bliver bare så smuk at have stående. Jeg skal bare lige have sat mig ind i plejen af dem....

Drengenes fødselsdage er bare gået voldsomt stærkt, de er blevet begravet i gaver - mest noget med hjul og motor. Dog var min søster på forkant end det, og sørgede for gaver man kan sidde og hygge med. Og da Alexander skal starte skole næste år, et par hæfter med bogstaver og tal lære...ikke dårligt. Jeg ELSKER sådanne hæfter, og har vildt lyst til at lave dem selv.....må nok heller nøjes med krydsordshæfterne ;-)

mandag den 6. august 2012

Det der ferie.....

Det holder overdrevet meget. Lyn hurtigt er jeg kommet ned i gear, og jeg ser i den graf fem til 4 ugers monster hygge med ungerne. Heldigvis deltager Dennis i noget af tiden, han trænger vist også i den grad. Der har været rigtig travlt på hans arbejde, og nogen gange er han taget hjemmefra kl. 05.00 for først at komme hjem mellem 21-22. Så bliver man en anelse træt...

I går var der en tiltrængt fri dag til ham. Og selv om jeg havde lagt op til at han da bare skulle slappe af, ja så gik han i gang med at lave det længe lovet bed til mig. Et højbed, ikke et almindeligt firkantet et, næh det følger vores indkørsel i en fin bue. Vi maste en anelse, men det var al arbejdet, sliddet, humørsvingninger og grinene værd - se bare her




Der graves, måles, sømmes og bandes. Helt nemt var det altså ikke, men vi har brugt lærketræ som er super skønt at arbejde med.



Arbejdet vurderes, og regnes har lige væltet ned. Det er lidt svært at se, men bedet følger indkørslen i en bue, og det ser rigtig godt ud...




Set fra have døren, glæder mig til at fylde det med hortensiaer, pæoner, buketroser og der skal være plads til at jeg hver sommer kan så blomster til afskæring.

Alexander bliver 6 år på fredag, og vi er lidt på udkik efter en cykel til ham. Han har forelsket sig i en, den er bare noget dyrere end jeg havde regnet med. Så nu ved jeg ikke lige hvad vi gør.... Han kan godt lide at køre på cykel, vi gør det bare ikke SÅ tit, men han er nu ved at være så gammel at han snart selv kan cykle hjem til mormor og farmor. De bor heldigvis meget tæt på. Nogen gange cykler vi også i børnehave når jeg arbejder hjemme....så jeg hælder til at behovet er der....

Nu vil jeg lige læse det sidste i min bog; Fremmed gæst af Håkan Østlundh. Helt fantastisk spændende....læs den endelig hvis du er til krimi!