Tæt på målstregen...

Der arbejdes på højtryk i øjeblikket. Jeg blev jo opsagt fra min stilling i slutningen af oktober måned pga besparelser i organisationen. Nu er der måske udsigt til at der kommer en pose penge i forbindelse med et andet projekt, og ledelsen er opsat på at håndplukke mig til en ny stilling. Det hele kommer an på hvad økonomiudvalget beslutter onsdag den 28. november.
Jeg har overhovedet ikke sovet i nat. Overbossen stak hovedet ind lige før fyraften i går og sagde at han mente at chancerne var rigtig gode. Det er ikke særlig tit at det sker. Han er en meget meget travl mand. Men han gav sig lige tid til at spire et lille frø af håb.
Jeg er så spændt. Tør ikke forvente det. Men hvor er det rart at vide at de alligevel prøver at få plads til mig. Og tilmed i en stilling hvor jeg selv kan få lov til at være med fra checkpoint zero. Perfekt. For jeg er iværksætter og meget projektorienteret. Det bliver spændende....

I aften skal vi hjem og besøge Buller. Han er nu 4 uger gammel, og maser, gør, knurrer og alt det end sund lille hvalp skal kunne. Det bliver sjovt at se ham, og endnu mere glæder jeg mig til at besøge "mor og far". Vi skal nemlig hygge med gløgg og kanonkugler, mens ungerne ser Disney med hænderne nede i en slikspand.

Heldige mig at få lidt frihed...

Famsemor henter ungerne i dag i børner og dagplejer....ahh...helt underligt ikke at skulle tænke logistik når klokken bliver 15.00. Og tilmed har hun inviteret på mad, så jeg har et par timer HELT for mig selv. Hvad skal jeg dog gøre?
Allerførst og fremmest suser jeg i Toys'R'Us og får købt adventsgaverne. Jeg ved hvad jeg skal købe undtagen to styk, så det skal nok gå. Kan mærke at de stresser mig lidt for jeg kan godt lide at være i god tid med tingene.
Alexander skal have en pung og et bælte. Kan nok ikke købes i Toys'R'Us men man ved snart aldrig med den kæmpe butik. Frederik skal have en farlig løve! Den bliver der snakket meget om i øjeblikket, og så nogle HAMA stifts. Havde overvejet Maxi perlerne, men jeg tror at det med stifterne er sjovere for ham.

Og så skal jeg hjem og hive symaskinen frem - eller måske bare tegne mønster og gøre klar. For nu vil jeg altså sy de bukser til Frederik som jeg har købt stof til. Det er babyfløjl fra Stof2000, og mønstret er også der fra.



Grå med sorte stjerner


Sort med grå stjerner

Det bliver altså lidt spændende at prøve for første gang. Min kollega har lovet at det er nemt, bare man husker at vende stoffet ens når det er fløjl.

Og så glemte jeg i går lige at fortælle om mit lille uheld på vej hjem fra job! Undrede mig godt over at bilen hakkede lidt i det, men det er såmænd ganske normalt da den åbenbart tror at den er en traktor. Det er en gammel volvo 740, men hurtig som en raket. Nå, men jeg hopper derud af....det vil sige lige indtil bilen sætter ud 50 meter før jeg skal ud på den store vej hjem. Fik heldigvis drejet lidt ind til siden - så meget man nu kan når servostyringen slår fra!
MEN det viser sig så at jeg er gået tør! Believe it or not - hamrende pinligt, men mit forsvar er således:
Bilens tankmåler virker ikke, så vi bruger triptælleren og ved at vi kan køre 600 km uden problemer. Det giver kun problemer hvis der har være små trold og nulstille triptælleren og man ikke opdager det. De har fået gjort det ved omkring 100 km - for triptælleren var lige nået til 500 km, så der burde jo være til 100 km mere....det var der bare så ikke!
Så jeg måtte i en time på at Dennis kom med dielsel. Mens 350 biler susede fordi, da det jo er midt i myldretiden....PINLIGT! Og tænk, kun ÉN spurgte om han kunne hjælpe. Alle andre røg lige forbi hjem til kødgryderne. Jeg ville nok også selv have været den der fløj forbi, men næste gang stopper jeg og tilbyder hjælp. Tænk hvis pgl. har brug for ens hjælp....

Verdensomspændende

Har faktisk temmelig mange klik fra alle andre steder end Danmark....




- Posted using BlogPress from my iPad

Stjerner

Det er bestemt ingen hemmelighed at jeg forbinder julen med nogle bestemte ting. Og det første tegn på jul her på Lindegården er vores julestjerner i vinduerne






I al den tid jeg kan huske, havde mine forældre julestjerner i vinduerne, og det har jeg selv haft siden jeg flyttede hjemme fra. Jeg bliver så glad og fyldes med minder lige så snart de kommer op - midt i november måned! Jeg kan ikke lade være....

Jeg er ikke rigtig kommet i decideret julestemning endnu, er faktisk gået udenom jule-tam-tam hylderne i butikkerne. Føler ikke rigtig for det endnu. Sikkert pga min usikre jobsituation. Forhåbentlig kommer det snart til mig, for jeg elsker julen, og denne jul bliver ekstra speciel fordi begge unger nu forstår meget mere, og fordi Buller kommer hjem til os. Buller er vores lækre hvalp som vi får den 22.12




Helt speciel med et hvidt øre, og et sort øre.....tyk og blød. Ham kan man da kun elske...

Jeg har fået syet stofslangerne til de indlagte børn, mangler kun øjne og den sidste lukning. Og så er de klar til afgang til frejvald.com (hvordan linker man fra iPad i Blogpress?)

I øjeblikket er jeg temmelig mørbanket. Dennis moster har fået lokket mig med til Zumba og noget tortur der kaldes Body+. Jeg skal da lige love for, at jeg har fundet de muskler jeg troede var forsvundet. Og et par dage føltes det som om at mine arme var faldet af. Men de er her altså stadigvæk....tror jeg i hvert fald...

- Posted using BlogPress from my iPad

Gaver til os alle

Jeg har jo fået tilmeldt mig Frejvalds julegaveindsamling til indlagte børn, og først kredsede jeg omkring dyr fra denne bog, jeg er især vild med hunden i venstre hjørne:

Billede lånt fra Forlaget Klematis

 

Garn fra Stof2000 - bonita - blev indkøbt, og jeg startede da også hæklenålen op! Temmelig optimistisk - for så hurtig til at hækle er jeg bare ikke....der skal mere tid og nørklen til. Så for ikke at skuffe og blive stresset over deadline, har jeg valgt istedet at sy et par små stofslanger. I glade farver med klokke og øjne. Det går hurtigt når man først er kommet i gang - så er chancen for at nå at blive færdig helt oppe på 99%

 

Jeg vil så prøve at hækle en hund hver til Alexander og Frederik - måske til advents- eller julegave. Vi må se hvad jeg når. Garnet til de to tørklæder til mine kollegaer er også kommet, så de skal jo også laves - og helst inden jul.....men jeg synes nu at julen er ved at komme temmelig tæt på. Så jeg tvivler på om jeg når det.

 

Min jobsituation er stadig kaotisk. Jeg møder hver dag på jobbet med nye håb, og i går fik jeg da at vide at ledelsen forsøger at undersøge om man kan oprette en ny stilling. En stilling som lyder rigtig rigtig interessant. Men de kunne ikke love noget som helst, for der skal også grønt lys for politikerne. Men man kan lave de indledende øvelser, og være klar hvis chancen byder sig!

 

Nå ja - og så har vi bestilt os selv en rigtig lille lækker julegave som er klar den 22/12 - nemlig ham her:

 

 

 

Han er en Staffordshire Bullterrier og født den 27. oktober 2012

 

Han spiser hele tiden, og øffer rundt i hele huset efterhånden. Den tykkeste i kuldet - og han er VORES!

Endelig varme på hovedet

Så blev jeg endelig færdig med min hue som er strikket i det blødeste cashmere garn i en super lækker mint farve.
Billedet er vildt elendigt og uden model - det skal jeg nok lave om på, men ville bare lige vise den hurtigt

Det er en pose/baggy model og den sidder rigtig godt. Vildt blød og bestemt pengene værd....

Jeg har fået to nye bestillinger på tørklæder, så nu har jeg bestilt garn hos min ynglings Rasmilla, og skal i gang inden julen kommer for tæt på. Jeg ved at der er muligvis 2-3 andre som også vil have tørklæder, håber lidt på at de måske kunne blive lokket til andre modeller, da man godt kan gå lidt "død" i den samme model. Men det glæder mig at se at folk bruger dem og er glade for dem....

Nedtur....

For præcis en uge siden fik jeg af vide, at jeg er en af ofrerne for besparelserne på min arbejdsplads!!! BUM - heldigvis er min leder en af de gode (selvom han har peget på mig), så han ser det som et nederlag hvis jeg ikke er kommet i nyt job inden 31.03.13 hvor min nuværende ansættelse ophører.....
I morgen skal jeg så til en jobsamtale, men jeg tør på ingen måde håbe på noget som helst! Det har været en rigtig rigtig hård uge, og de nærmeste på jobbet har været rigtig søde til at give et skulderklap, sende en varm mail og bare spørge hvordan jeg har det. Det er hårdt at møde på en arbejdsplads hvor man ingen fremtid har, men at forsvinde ned i puderne på sofaen giver mig jo ikke et job!

Så jeg holder mig oppe med håb om bedre tider, og kaster mig ud i kreative projekter. Alt for mange. Gaver til indlagte børn. Bukser til Frederik (mangler en ny symaskine, den gamle er pensionsklar i den grad). 2 tørklæder til kollegaer, og flere på vej kan jeg fornemme. Egne behov for sjaler og huer. Julekugler. Og jeg skal komme efter jer....
Derudover har jeg kastet mig over Zumba og Body+ (av av av) i det lokale tortur center. Jeg skal bare være i gang hele tiden, og derfor er der også en anelse stille herinde....
Jeg tænker og overvejer hele tiden muligheder. For hvad nu hvis der ikke er et kontorjob til mig? Skal jeg så prøve noget helt andet? Grave grøfter? Butik? Næsepiller? Blive selvstændig på en eller anden måde? Men med hvad? Hvad kan jeg tilbyde andre?
Det kører bare rundt.....

Pif, paf, puf....

Så forsvandt den weekend. Når man er sammen med hyggelige mennesker, løber tiden bare så hurtigt. Og hustanden her i huset er blevet forøget med tre ekstra hoveder. Tre hoveder som i den grad bare passer ind. Tre hoveder som er hyggelige, hjælpsomme og rare. Tre hoveder som føler sig hjemme. Det er rart at huset er fyldt i weekenderne. I går da der skulle være fest blev vi tre mere. Og det var top swag. Mens der blev danset på bordene i gildesalen i går aftes, så den unge del af selskabet og jeg fjernsyn. Vi crashede på sofaen til Asterix og Obelix, og holdt konkurrence i inhalering af hvaler!
Så afslappet samvær selvom vi kun har kendt hinanden i max 2 måneder..... Vores nye del af familien er Lukas, Joakim og Onkel Arne!
De kom ind i vores hus for alvor, da der skulle laves motocrossbane på marken. Og sikke et held. For hvor er det bare fedt, at se hvordan Alexander ser op til Lukas og Joakim. Endelig nogle forbilleder med sunde interesser, Og så er det en fornøjelse at se dem køre cross....især for en drengepige som mig, som får det vildeste kick af at se dem flyve over hoppene!!!

- Posted using BlogPress from my iPad

Do the Gangnam Style

Frederiks tribute til Gangnam Style. Take it away boy

- Posted using BlogPress from my iPhone

Det går fremad....

De her farver klæder hinanden rigtig godt. Rasmillas ynglingsgarn i hindbær og oliven....
Glæder mig til at se hvad min kollega siger!

- Posted using BlogPress from my iPad